5-7/3-2010

Vragudstilling 2010 
Så var de 2 år gået og Garagedykkerne, som vi sendte stafetten videre til i Farum i 2008, inviterede til Vragudstilling i Odense. Vore forberedelser i klubben var efter min opfattelse noget mangelfuld, ja næsten ikke eksisterende, men et par dage inden det hele løb af stabelen, kunne man alligevel ane en stigende entusiasme.
 
Turen over Sjælland forløb planmæssigt for Henriks og mit vedkommende, vi var lige i Silvan på vejen og hente 10-12 m2 krydsfiner og nogle lægter, men ellers var der intet at bemærke, før 30 km. før Odense. Her sneede det temmelig meget og der lå hen imod 5 cm. meget glat nysne. Vores tanker gik til alle de skrøbelige effekter bag i bilen, en udskridning nu kunne hurtigt omdanne skibsrat til optændingsbrænde og vores fineste porcelæn, kunne hurtigt komme til at ligne det vi finder mest af på vragene.
 
Adressen på Odense havn blev hurtig (efter en omvej) fundet og vi begyndte straks at tømme vognene for træplader, lægter, glasmontrer og kassevis af fine effekter, som nænsomt er hentet op fra dybet og sat i stand med kærlig hånd. Nu skulle der så i enighed planlægges, arrangeres, bygges, hænges op og pyntes, inden vi endelig kunne lægge os til at sove oppe ved Mogens, ved 02-tiden om natten. Jeg synes faktisk vi klarede det utrolig godt. Efter lidt diskussion, enedes vi om nogen ting, andre ting blev bare gjort og efter stor indsats fra især Thomas og hans værktøjskasse, var standen klar omkring midnat og kun lidt pynteri, øldrikning og hyggesnak fyldte de sidste par timer, inden vi lagde os til hvile.

Vores fine standplads

Der arbejdes hårdt....

Der blev ikke sparet på arbejdskraften

Og resultatet

Lørdag morgen, var der stort morgenbord til alle udstillere og vi nåede da også et par ostemadder og en kop kaffe, alt imens der blev justeret lidt hist og her på udstillingen. Klokken 10.00 blev dørene slået op og selvom der ikke var kø, varede det ikke længe inden lokalet var fuldt af nysgerrige mennesker. Ostmark-standen fra RSK sørgede for at tiden ikke løb fra os, hver hele time lød dampfløjter og der var udskænkning på broen, se det er en rigtig kaptajn.

En rigtigt kaptajn, selvom der var problemer med disciplinen sidst på dagen

Der var flere stande som ikke tidligere har været udstillet, rigtig flot synes jeg at standen om ”Helfrid Bissmark” var. Meget enkel, men informativ og alt hvad der er værd at hente på sådan en damper, var poleret op og udstillet sammen med rederiporcelæn og smånips. Korsør dykkerklub var også med for første gang, de havde en del effekter med fra Dr.Eichelbaum, flot præsenteret, men om de fortjente førstepræmien som de blev tildelt, var der nogen diskussion om blandt de øvrige deltagere.

Minos standen

Mest imponerende stand var vel ”Sølvpilen” og selvom der manglede information, ligesom der heller ingen rød tråd var at finde, var der udstillet en guds velsignelse af skibsklokker, som nok fik vækket en del misundelse. Alt fra småklokkker hentet på vrag i indre farvande, til dybe vrag i det nordlige Kattegat og som den største; klokken på 140 kilo fra Skytteren. HansJørgen, Jenner og Richard havde som en særlig gestus, lavet et lille Allan Grejsen-hjørne på standen, med lidt historik, fotos og en skibsklokke som Allan bjærgede fra 85 meter vand ved Læsø, året inden han dykkede for allersidste gang.
 
Jeg vil ikke beskrive alle standene fra en ende af, men blot tilføje at der foruden de 14 stande med vragfund, var en 10.000 liter vandtank, hvor der blev fremvist gammelt såvel som nyt dykkerudstyr. Af forhandlere og sponsorer var René Bay kompressorer og Claus Drescher mødt op og der var flere som fik gjort nogle gode handler.

Dykker i tanken

Der bliver jo ”shaket hands” nogle gange i løbet af sådan en dag og med al den snakken løs, bliver man tør i halsen. Mange gamle venner kunne ikke nære sig for at give øl og som dagen skred frem, var det blevet til ikke så få genstande. Efter at udstillingen var lukket, var en times tid på Mogens`s sofa nødvendig for mit vedkommende, inden vi skulle ned i byen igen og nyde en i øvrigt fortrinlig middag.

Det gravalvorlige middagsselskab

En enkelt vielse blev vi også udsat for

Middagen gik over i almindelig drukkenskab og på et tidspunkt entrede en nydelig pige lokalet, iført…ja det kan jeg faktisk ikke huske, men det varede heller ikke længe før hun havde smidt det hele. Dejlig høj og slank var hun, men plastikpatterne (en tarvelig men desværre ret almindelig konstruktion) ødelagde helhedsindtrykket og ved nøjere eftersyn, viste det sig at hun havde fået skudt ringe, i snart sagt hver eneste af kroppens bløddele.
 
Selvom jeg var skuffet over hendes maltrakterede krop, var jeg meget imponeret over hendes iver efter at optræde. Hele tre gange entrede hun rummet, hver gang i en ny og fantasifuld forklædning og hele arrangementet med kunstneriske indslag, varede hen ad en times tid. Jeg skal undlade at beskrive hendes optræden nøjere, men flere af kunsterne ville jeg ikke anbefale nogen at prøve, uden efterfølgende at få et skud antibiotika.

Kim i godt selskab (flasken)

Nå aften blev til nat og nat til morgen, vi skulle atter op og være seriøse på udstillingen, hvilket er svært når leveren sætter ud, halsen er tør og hovedet vejer det dobbelte, af hvad det plejer. Et dejligt morgenbord hjalp dog på både den fysiske tilstand og på humøret, søndagen afveg hovedsageligt fra lørdagen, ved den manglende alkoholindtagelse. Om det var det egentlige højdepunkt er nok for meget at sige, men det var i hvert fald finalen, da præmierne skulle uddeles. Gert Normann som er kendt for sin store indsats, i forbindelse med bjærgningen af affekter fra vragene af de engelske orlogsskibe Skt.George og Defense, samt etableringen af Strandingsmuseet i Torsminde, var dommer. Ved hans side var 2 dommere mere, Ib Lödsen fra flyverhistorisk forening og en kvindelig museums-et-eller-andet, som jeg ikke husker navnet på. Som tidligere nævnt blev Korsør dykkerklub vinder, Ostmarkstanden ved RSK nummer 2 og Havbasserne nummer 3. Næste vragudstilling afholdes i Sønderborg i 2012.
 
Det er mit klare indtryk efter Gert Normanns udsagn, at havde vi planlagt og forberedt os bedre hjemmefra, havde vi vundet. Til gengæld var vi måske blevet uvenner under forberedelserne og så var det måske endt med, at vi slet ingen stand havde haft. Derfor synes jeg alt i alt, at det gik os ganske godt.
 
Allan Jensen