28/10-2009

S/S Otto 
Endelig blev det vragdykkervejr. Der var slået brød op til noget større, men udsigt til heldagsregn, gjorde at energien til en heldagstur i Østersøen var til at overse. Trods udsigten til absolut ingen vind overhovedet. Er vi ved at blive gamle? Og hvis jeg er gammel hvad er Allan J og Sten N så?

Flaadt vand

Nå, men det var længe siden flere af os havde været på Otto, ja faktisk var det 1. gang i år for mig, man er vel stort set blevet brakvandsdykker. Og Otto er jo et meget fint vrag, så jeg glædede mig faktisk til et gensyn.
 
Første dyk efter Rødehavstur er jo altid spændende, her bliver man virkelig bekræftet i hvor meget dykning og især vragdykning, er rutine, rutine og atter rutine, ellers er man sgu hurtigt rusten som vraget selv. Defekt tørdragt, defekt lygte, amputeret blybælte og fortsat Rødehavskonfiguration gør det ikke nemmere. Alt i alt, jeg kom for sent og skriver derfor nu.
 
Båden kom godt af sted og efter kort sejltur, konstaterede vi at vejret var perfekt der var dog noget strøm, ca. 1,5 knob nordgående. Men Allan mente ikke det betød noget og ville selv binde på, så havde han da bidraget lidt til fællesopgavenJ. Jeg strøg lige efter, efter at have gennemsøgt båden for ekstrably, opdage at jeg ikke havde skiftet feedeslange til reserve (våd) dragt og alt muligt andet der var galt.

Der mangler lige et håndtag

Allan havde bundet på styremaskinen og trods den lidt ringe sigt, så kan man næsten finde rundt på Otto i blinde. Jeg svømmede vraget rundt og noterede mig lidt koøjer, godt med halvstore torsk og berggylter og nød bare turen i det 13-14 grader varme vand, med selv samme fossende ind i min dragt. På min vej fyldte jeg lommen med pirke, så også min afbalancering kom nogenlunde på plads. Vel oppe på deko, konstaterede en brakvandsdykker at der fandtes brandmænd og selvom de er stærkt aftagende for sæsonen, så lykkedes det mig at få en lige i fjæset og huskede hurtigt hvor meget de kan brænde! Til gengæld glemte jeg for en kort stund, det hastigt afkølende vand INDE i min tørdragt. De andre fik også et godt dyk og Lis var imponeret over nøgensnegle og andet småt, så der var lidt for enhver smag.

Overfladetiden gik med en enkelt Underberger til kaffen og Lis´ slik, regnen udeblev indtil videre. Jeg fik skiftet undertrøje og den ellers falmende motivation for et dyk nr. 2, kom tilbage. Her gik den langs bunden fra agter til stævn, for at se om der skulle ligge en fed spætte på sandet, nu når der ikke var nogen tunger der ville hoppe i posen. Det var der imidlertid ikke, kun lidt nysgerrige isinger. På tovet syntes jeg det rungede lidt rigeligt fra et nærgående skib og jeg holdte øje med om bøjen evt. blev smidt over bord, da jeg gennem det klare overflade vand kunne jeg se et par folk kigge ned til mig. En hornfisk kom tonsende og tog tovet midtsskibs, noget forvirret og drev videre med strømmen. Alle fik dykket og de første regnedråber meldte sin ankomst.

Den lille flinke dreng holder garnet

Vi tøffede lidt derindad i en bajers tid og nåede akkurat at rigge af og køre, før regnen for alvor tog fat! Sten den utrættelige dragtmager, der lige havde sat nye manchetter i min dragt og nu også tilbød at finde huller, blev dog revet ud af limtågerne, da han i klublokalet pludselig huskede at han havde glemt sin dragt på havnen! Ring ring og havnefogeden fandt den gudskelov i live der hvor Sten havde lagt den:-D
 
Tak for turen.
 
Henrik