12. juli 2009

SS Emil Retzlaff

Det skete igen! Grundet et imponerende fremmøde måtte både Havgassen og Havets Dronning spændes for, eller rettere bag, og trækkes med på tur. Der var lidt diskuteren frem og tilbage om hvortil dagens dyk skulle gå. Flere havde netop været på husvraget Otto, og ville gerne have lidt adspredelse i dykningen. Valget faldt derfor på Emil Retzlaff, som det var noget tid siden vi havde besøgt sidst.
I Helsingør var der høj dykkere-der-haster-for-at-pakke-både-og-komme-af-sted-i-en-fart aktivitet. Flere grupper fandt det attraktivt at sejle fra Helsingør denne dag, men en rundspørge blandt de fremmødte fortalte at ingen andre havde planer om dyk på Emil R.

Havets dronning med havets?

Havgassen blev snapt sendt mod Emils position efterfulgt af Havets Dronning i mere adstadigt tempo – vi skulle jo nødigt blive våde inden vi skulle i vandet. Dræg og bøjer kom over bord efter lidt søgen frem og tilbage, de rettede sig ganske hurtigt så det var tydelig at der var nogen strøm i overfladen….eller, viste det sig, i hele vandsøjlen.

Der skulle holdes på både kaffe og ræling i den krappe sø

Der har ikke været nogle forbi og rydde op på Emil R endnu, så vraget er stadig en del rodet, og ikke helt nemt at finde rundt på. Sigten var ikke prangende og der var en sær vaskemaskineagtig strøm fra skiftende retninger, så på vej om et hjørne blev svømmepoterne indimellem lige hapset, og trukket i den forkerte retning. De hvirvelløse dyr på vraget fik sig en ordentlig svingtur i strømmen, og nøgensneglene var i fare for at blive en nordisk udgave af spanish dancers. Det blev tid til at gå mod overfladen efter lidt kortere tid end sædvanligt på denne dybde. Jeg havde fået et par udlånte tørhandsker retur fra en havbasse der var kløgtig nok til ikke at deltage i dagens tur. Kløgtigt fordi, handskerne mere gav association til en si, end til tørhandske. Og tørhandsker er som bekendt ikke synderlig varme at dykke med når de er blevet våde. Øvøvøv…Jeg brød overfladen i mindre strålende humør end ellers, og det samtidig med, at kraftig regn og vind kom forbi. Enkelte var sikre på jeg var årsag til himlens og havets pludselig oprørte adfærd. Nå, men en gang våde tørhandsker skal jo være den første, og humøret (og vejret) var ekspedit højt og godt igen.

 

Hygge i regnvejr

Rigtigt dykkervejr

Til 2. dyk var strømmen taget noget til, enkelte sprang dykket over, og andre overvejede om strømretningen i virkeligheden var lige i øjet til et drift-dive hen til Otto, som jo lå ganske tæt på. Nogle svenskere dykkede på Otto, og vi ville da sikkert være velkomne i deres båd hvis vi brugte deres bundtov og kiggede forbi ombord. Ingen gjorde dog handling af truslerne. Da besætningen på Havets Dronning var tilbage efter 2.dyk tøffede vi tilbage til Helsingør.

Fred efter vindheksens furieren

Straks i havn, blev Thomas hijacked af et par norske sejlerfolk der var sejlet på noget hårdtslående i havnebassinet. De var nervøse for om der var sket skade på bådens skrue. Thomas er jo et venligt og hjælpsomt menneske, så beredvilligt hoppede han i havnen og inspicerede den norske skrue. Selv var han skruet i min BCD-vest, som måske var lidt stram omkring brystkassen, men den klædte ham godt! Nordmændene var sejlet på en hård bøje og ingen skade var sket på skruen.
Tidsfordrivet passede fint med at Havgassen kom i havn, og vi pakkede sammen i vanlig stil, og kørte tilbage til Farum for afregning og en afterdive i solskinsvejret i baggården.

Tak for en herlig tur!
Lotte – som ikke tilnærmelsesvis kom sidst, men er blevet kuppet og måtte kapitulere overfor fedteri og smigren!

Den oprindelige beretningsskriver