3/7-2009 

S.M.S. Undine                                                                             3. juli 2009
 
Utroligt, at det med sådan en vejrmelding, kan være så svært at skaffe kompetente dykkere, men det kan det altså og vi slog os derfor sammen med Peter og Bent, som ellers havde annonceret tur andetsteds. Henrik og jeg var blevet lidt trætte af små trævrag og Peter forlangte noget stort jern, så vi enedes hurtigt om Undine.
 
Vandet var mere end almindelig fladt og det var som at svæve, over den disede havoverflade. Peter faldt da også i søvn efter få sømil, men inden han nåede at snorke, var vi på Undines position. Oprørte blev vi, da vi så at der lå ikke mindre end 3 andre og af os ukendte både på vraget. Højst usædvanligt, hvis vi møder nogen så langt fra land, er det som regel andre fra klubben eller fra nærmeste omgangskreds.

Spøgelsesskibene

Der var noget spookit over det, den ene båd var bare et par svenske lystfiskere, som tog alt de fangede, ja nogle af fiskene var ikke større end dem Flemming og Henrik Jul plejer at fange. Men de pralede af, at de allerede havde taget livet af omkring 200 kilo torsk den dag(?). Jeg er ikke sart og kunne ikke drømme om at melde mig ind i Greenpeace, men dette var noget unødvendigt svineri. Mens vi lå og loddede vraget op, landede de 6-8 fisk og ingen var over 1½ kilo og ingen blev genudsat.
 
Nok om det, de andre to både var tilsyneladende forladt, den ene opankret og den anden bundet efter, i 25 meter reb. Den første genkendte jeg som tidligere BOB af Øster Hurup, et skib jeg har mange gode minder om, fra dykkerture ved Skagen og Hönö i begyndelsen og midten af 1990-erne. Jeg ved, skibet er blevet handlet et par gange siden da og nu bærer navnet ”Cimbria”, men de som købte det sidst havde åbenbart fortrudt og forladt det i rum sø. Efter at have cirklet omkring bådene et par gange, så vi endelig lidt bobler omkring ankertovet, sejlede ned i modsatte ende og smed vores lod.

Man skal huske at slappe af mellem dykkene

Mit dyk på Undine mindede om talrige andre dyk på stedet, ikke trivielt nej, men altid den samme storslåede fornøjelse. Denne mægtige jernkolos med alle sine kanoner, virker frygtindgydende og indbydende på én gang. Selvom jeg gennem årene og ved talrige dyk, har noteret mig de mange detaljer på vraget, overraskes jeg alligevel jævnligt over nye opdagelser, nye ting som titter frem af mudderet.

Fine huebånd med indvævet; S.M.S. UNDINE, nogle var så godt som nye

Nå men oppe igen, inviterede vi os selv over på ”Cimbria” til en kop kaffe og blev budt hjertelig velkommen af de to eventyrer. Jeg må indrømme at de imponerede mig lidt, de var sejlet rundt omkring Bornholm kun 2 mand, i en uges tid og ledt efter – og fundet vrag. Det var tydeligvis nogen der vidste hvad de havde med at gøre, søkort blev studeret og positioner, gamle historier, spændende dyk og fælles bekendte, blev alt sammen vendt flere gange i løbet af en rigtig hyggelig eftermiddag. Den ekstra båd på slæb, ja var bare redningsbåden, hvis nu…

Både mødes i rum sø

Nå, men andet dyk var ligeså godt som første, jeg fandt en meget interessant ting jeg ikke kunne nå, men så er der jo en god grund til at holde sig i live, indtil næste gang Undine skal besøges. Hjemturen gik hurtigt og bortset fra at vi ingen øl havde med, var selve sejlturen en fornøjelse i sig selv.
 
Allan Jensen