1/7-2009
Makrele, Korsar, Nixe
Vejrprognosen sagde Kattegatvejr, så allerede fra Farum lagde vi et stramt
program for dagen – 3 dyk på 3 forskellige vrag, alle forlist et godt stykke
oppe i Kattegat. Havgassen blev pakket i vanlig stil, dykkeres rod er
proportional med pladsen og derfor medbragte vi 5 der var af sted selvfølgelig
alt hvad Havgassen kunne rumme…tænk hvis vi skulle komme til at mangle noget!
Vejrprognosen holdt næsten stik, der var måske lidt mere liv i bølger og
dønninger end forudset, men vandet er jo varmt, så et par stænk, eller sjask…
eller måske lige en hel kaskade indenbords klarede vi med god stil.

Fint vejr fremme
Makrele var en Tysk damptrawler, forlist under 1.verdenskrig. PPP var dagens
påbinder, Peter G og skribent tog sig af mellemdykket, mens Bent og Bahamas
klarede afbindingen. Mindre vrag, nemt at finde rundt på. Rimeligt intakt med
masser af hvirvelløst Kattegatliv på og omkring vraget, samt torsk, og så beboet
af en overordentlig nysgerrig og velvoksen havkat. Der er en del garn viklet
omkring vraget forskellige steder med indviklede taskekrabber.
I overfladen
gik tiden snap med en hurtig halv madpakke og historien om det næste vrag blev
fortalt mens vi sejlede til positionen.

Hvem har taget hans ostemad?
M/S Korsar har altså en imponerende placering på, eller snarere i, bunden. Vragets udslag på ekkoloddet er ganske potent og ikke til at tage fejl af! Med en hældning på ca. 45 grader står vraget med stævnen boret dybt ned i bunden og agter frit oppe i vandsøjlen. Skruen er helt fri… altså bortset fra en masse sønellikepynt. Lasten af store ståltrådsruller er rutsjet frem i stævnen og danner en masse skønne gemmesteder for fisk og krabber. Dem er der til gengæld masser af – særligt en del store havkat har fundet sig til rette på vraget. Sigten var rigtig god, og lyset skarpt så vraget stod ganske tydeligt, og dets positur i havbunden var tydelig.

Missekat
Igen en effektiv overfladetid, af sted til dagens sidste position, S.Fi. Nixe. Sigten her var noget dårligere end på Makrele og Korsar, sandsynligvis på grund af de stærkt aggressive torsk der fouragerede på vraget. Jeg var i dagens anledning glad for at have medbragt harpun, for ganske som jeg fredeligt iagttog livets gang på Nixe, blev jeg overfaldet af en torsk og måtte i selvforsvar anvende den medbragte harpun – der var ingen tvivl, det var torsken eller mig! Jeg er her endnu… det er torsken også, men den fryser!

Lidt
fjerkræ
Med 2x12L luft til 3 dyk på +30 meters dybde blev flaskerne godt tømte og
fint var det, for stemningen var ikke stemning til et kig på Mirs på hjemfarten.
En skøn dykkerdag – effektiv, hvor ikke et sekund blev spildt, men hyggen husket
og sørøverhistorierne fortalt.
Lotte

Lotte i vandet