2/5-2009

Stenfragteren 2. maj 
Egentlig var det slet ikke mig! - havde sikret mig, at skrivepladsen ikke blev min ved at tage føringen foran Lotte, hvis skriveplads det viste sig også ikke at være, for Kasper sad stadig fast hos bageren, han ikke nåede, eller hvordan det nu var! At jeg så nu alligevel endte på skrivepladsen må tilskrives, at Kasper skulle være hjemme fra køleskabet en hel uge og havde travlt med at smøre madpakke.

Havgassen og Madkassen

Thomas havde god tid i forvejen reserveret båd og inviteret til en mindre lukket fest, som i mellemtiden blev åbnet for at blive lukket igen efter at været blevet en anelse større på et tidspunkt, hvor vindheksens kedel var i overtryk. Men hygsomt skulle det blive! Efter en masse palaveren frem og tilbage i Farum blev der ikke helt enstemmigt besluttet for Kattegat, så vi kørte mod Gilleleje og der se hvor vejret skulle bringe os videre hen. PPP og ’søde’ blev sendt i forvejen, men var undervejs blevet overhalet indenom af Thomas’ kassevogn, mens de sidste liiige skulle vente på Kim og hans lygte!
 
I Gilleleje blev Havgassen fyldt godt og grundigt – nærmest til randen af dykkere med meget udstyr og masser af benzin, som vi dog måtte sande et stykke uden for havnen at der nok ikke blev brug for!  Med Thomas bag rattet og PPP som anden kaptajn blev positionen sat mod Stenfragteren til trods for Kim’s mukken om evig dårlig sigt på vraget.

Som man siger: Dykkeres rod er ligefrem proprosionel med pladsen

Fremme ved vraget blev loddet og Juhl smidt i vandet efterfulgt af Kasper og lidt efter PPP. Sten og Kim blev sendt i vandet og mens Lotte og jeg gjorde os klar dukkede Kasper og Juhl første op igen med lidt fyld til grillen. Der blev berettet om ikke-super sigt, masser af torsk og havkatte samt påbinding i styrbord. Jeg hoppede i med et væld af bobler og ville vente på Lotte nede på vraget.

Lidt til grillen

På torvet mødte jeg PPP, som havde taget godt for sig i spisekammeret, så han fik lige en løftet pegefinger med på vejen.  Lotte kom ned og vi tog turen agter ud langs rælingen helt meget langsomt for vi skulle jo have det hele med. Det var et så fantastisk liv – fyldt med små og store rejer, de fineste blomster, buske og træer, indtaget af små afkom af sønelliker. Der var store sønelliker, dødemandshånd, slangestjerner, en enkelt søhøne, der havde fundet en klat mudder på rælingen at grave sig ned i, og masser af forskellige svampe. Nede agter tog vi turen til bunden, hvor der udover endnu dårligere sigt stod fine søstrå og mudderroser. På turen til bundtorvet fik vi lige hilst på en buskhoved. Orv - sikke et dyk og så ærgerligt at vandet ikke var lidt varmere (stadig 5-6°C på bunden), så vi kunne være blevet noget længere.

Neeeeej hvooor er den FIIIIIN

Overfladetiden blev brugt på at forhandle fangst og berette om dykkets fine have observationer. PPP havde huller i handsker og fingre efter et par kampe med både havkatte og torsk, så der blev flittigt kigget på nye tørhandsker og tørhandske systemer. Lotte og jeg havde hverken set havkatte eller torsk, så det ville vi kigge efter på andet dykket!

På bundtorvet måtte vi igen udenom PPP, også denne gang med et par ekstra kilo på krogen, men pegefingeren pegede nu mest på den torsk jeg ønskede mig til aften. Under pladerne blev både havkat samt torske-bestanden undersøgt,  - eller det vil sige, at vi nok mest kun så på en enkelt havkat og to torsk og ellers rigtig rigtig meget mudder forpurre den i forvejen dårlige sigt. Lotte havde nemlig selv taget sin overdimensionerede harpun med, og efter at have besluttet sig for udpegede torsk nummer to, forsvandt Lotte og torsk i en muddersky. 10 min senere dukkede hun triumferende op med et godt greb i den fine torsk og turen gik tilbage mod bundtorvet.

Havkat tæt på

På vejen mødte vi Sten og Kim, som havde været sløve og byttet anden-dyks-rækkefølge med Lotte og jeg. Så helt på afveje var vi ikke. Vi havde dog undervejs i muddersigten skiftet fra plader i styrbord til ræling i bagbord side, så vi fik lige en tur rundt om agter, hvor vi igen lige kort stoppede op og kiggede på rejer, sønellike-børn og en enkelt nøgensnegl, før vi nåede bundtorvet. 
 
Thomas var afbinder, og mens vi ventede på ham blev torske-anatomien studeret og mågerne fodret.
Alle mand oppe, godt selskab og dejligt vejr, vi kunne da vist godt være blevet til et tredje dyk. Vel tilbage i Gilleleje blev bilerne pakket og snuden sat mod Farum, hvor båden blev styret på plads, afregnet og drukket en enkelt øl i solen.

Lis
.