27/12-2008

Robert 3. juledag 
Hvad kunne være bedre end en tur i havet her oven på julens strabasser ? Det var hele 6 havbasser ikke det mindste i tvivl om – intet andet kunne lokke. Planen var også klart udmeldt allerede dagen før. Det skulle være en hyggetur til husvraget Robert – kun et enkelt dyk og med godt med påklædning var udmeldingen.
 
Jeg havde aldrig set andet end billeder af mange havbassers faste ven på Robert: Den navnløse havål. Så da var da et helt konkret mål for mit vedkommende. Så måtte man jo bare håbe den ikke havde benyttet julen til at flytte. Eller den kunne måske have forspist sig, så den ikke mere kunne være i røret. Måske var den selv blevet til julemad ? Der var mange spørgsmål der fyldte mit hoved da jeg forventningsfyldt drog mod Farum.
 
Afgang fra svømmehallen var som vanligt uhyre præcis. Ved slæbestedet var der plads med det samme men der var ingen strøm på Havgassen. Det kunne jo straks have udløst en mindre krise, men det var knap konstateret før Manley havde fremdraget et ekstra batteri fra bilens gemmer. Jeg spekulerede på om der overhovedet er noget man i sin fantasi kunne forestille sig at mangle på en dykkertur som den mand ikke har i sin bil gemmer. Det funderede jeg lidt over og kom vel nærmest til den konklusion, at der næppe var noget han selv ville komme til at mangle, som ikke kunne findes i bilen.
 
Med det ekstra batteri kom der hurtigt gang i motoren og så gik det ellers i fuld fart mod Ven på et relativt roligt Øresund. Der var dejlig medvind og bortset fra lidt ”skæve” bølger lige nord for Ven var det en rolig tur.
 
Første lodskud var en mulig forbier, som kaptajnen derfor gerne ville gøre om. Næste skud syntes ifølge ekkoloddet at være i plet, så Kim R blev smidt i for at binde på. Han blev efter en små ti minutters tid efterfulgt af Karin.
 
Manley tilbød de tilbageværende en ”guidede” tur – bl.a. hen til ålen. Det var alle med på. Så da Kim og Karin var oppe hoppede resten af flokken i. Sigten var fin i overfladen. Men det blev ikke ved. Nede på vraget var den vel reduceret til et par meter. Men ålen var hjemme og lod sig meget fint iagttage passende tilbagetrukket i sin trange bolig. Ellers virkede Robert vel som vraget plejer at være, bortset fra at der var rigtigt mange rejer. Nogle glyser var der også hist og her.
 
Bundtiden gik hurtigt og der blev også samlet lidt dekkotid for de tre som var på alm. luft. Vi måtte derfor vente en små 10 minutters tid i samlet flok på tovet. Det passede til gengæld med at Manley blev færdig med sit dyk. Så sidsteholdet kom stort set samtidigt tilbage i Havgassen.
 
Så var det med Karin ved rattet tilbage til havnen og derefter retur til Farum.
 
Tak for en dejlig dag og en speciel tak til Manley for fin havåls-undervands-safari.
 
Peter B.