17/12-2008

Zaritza og Torskevrag I 
Endnu en decembertur til Østersøen, hvor det klare vand og det tålelige vejr lokkede folk til pjæk! Efter en aften med lidt bondeanger blev beslutningen taget, og de akutte opgaver blev tørret af på kollegaerne, og så var der blot lidt flaskefyldning mellem mig og den forestående tur!
 
Jeg kørte hjemmefra i god tid for at være i Kastrup kl. 8, og endte i køen på motorvejen, hvor der selvfølgelig var sket en ulykke. Trafikken blev efterfølgende ledt ud på de omkringliggende veje, som i forvejen var fyldt til bristepunktet med myldretidstrafik. Jeg kunne godt se, at Kastrup kl. 8:00 ikke kunne nås og ringede derfor til Henrik. Vi var flere, der havde siddet fast på motorvejen, og det endte i et kapløb mellem PPP, Kasper og undertegnede om at undgå sidstepladsen. Nu er jeg jo en ansvarsfuld bilist, så jeg endte på skrivepladsen.

Dykkeres rod er en konstant

Da vi nåede parkeringspladsen var der sendt en fortrop af sted efter båden, så vi skulle blot pakke udstyret i et par biler og komme af sted. Turen til Sverige var begivenhedsløs, selv om udsigten fra broen viste lidt uro på vandet. I Smygehamn fik vi ved fælles hjælp fyldt havnekajen op med vores grej og efterfølgende blev hele møget proppet i båden, sammen med 6 personer. Og med denne tunge last gik det ellers ud over de vilde vover, som var lidt større end forventet. Planerne blev lagt, mens vi sejlede mod den sydlige horisont. Lis og Lotte havde aldrig set Zaritza, som var et passende vrag med en bunddybde på godt fyrre meter. Og så har Zaritza iflg. Henrik jordens fineste mudder.
 
Vi kom frem til positionen, og loddet skulle droppes på det 50 meter lange sammenhængende vrag. Der var ikke meget strøm i overfladen, men her var der alligevel et par ting der ikke gik helt efter planen. Loddet blev droppet, men linen blev ikke ”strippet” som den plejer – tøserne mente ikke, de skulle strippe ombord, og så landede loddet lidt fra kastepunktet. Kasper fik tjansen med at binde på, og han kom hurtigt i efter loddet.

Elegante som altid

Herefter gik det ”deruda” som det plejer. Kasper kom op efter en lang deko og han havde brugt det meste af sine 2x10 på at slæbe loddet hen til og op på vraget og binde på. Han havde haft noget tid dybere end 40 meter, så han fik lidt bonus på tovet til sidst. Han havde også skaffet sig en hovedpine af jobbet. Lis og Lotte kom op, og deres største opdagelse var, at de havde set ”goplerne lufte gonaderne”, og Lis havde været hårdt ramt af dybderus. Det lød så skræmmende, at jeg sprang dykket på Zaritza over. Henrik hoppede efterfølgende i og skulle binde af. Imens vi ventede på Henrik, kom PPP op efter hans dyk. Han var lidt skuffet, for der var ikke så mange torsk på vraget. Henrik kom op i vanlig stil med jordens fineste mudder op til albuen - inde i dragten, og han havde vist lidt til amagerhylden med op
 
Herefter stod den på Torskevrag I, som var mit overordnede mål med fridagen. Da vi nåede frem, havde vi en lille diskussion med at finde ud af hvem, der skulle binde på, og jeg var lige ved at være den udvalgte. Heldigvis mente Henrik pludselig, at PPP passende kunne klare opgaven, og så kunne jeg prøve at ta billeder.
 
Som sagt, så gjort! PPP i vandet efterfulgt af Henrik og mig selv. Nu ved jeg godt, at det ikke er acceptabelt at være skuffet med ”kun” 25 meter sigt, men i sidste uge kunne man se vrag på denne dybde helt fra overfladen! Her skulle man ned på 5-6 meter inden man kunne ane omridset af vraget.
 
Når man kom ned kunne man fornemme hele vraget, som bestod af en masse planker, spanter og dele af skibssider, der er væltet indover. Det hele er rigt dekoreret med fiskegrej. Overalt skulle man vare sig for liner og kroge, og når der var et spændende sted at kravle ind, så var der et edderkoppespind af fiskeliner, der skulle fjernes først. Og der var masser af store torsk inde mellem plankerne. Der var flere der var endog meget store – over 30 kg, men de fik lov til at leve videre og sikre bestanden af torsk i Østersøen. Udover de store torsk var der for en gangs skyld andet end blåmuslinger – en baltisk isopode kravlede på bunden. Et forhistorisk primitivt krebsdyr på 5-6 cm. Og så er det vist ikke nu, man skal snakke om at ikke at blive for detaljeorienteret og miste overblikket, for hvorfor fanden kigger man på små latterlige leddyr, når hele vraget bugner af store torsk, og sigten i øvrigt er 20 + meter?

Baltisk Isopode, en af de rigtige sjove ting at se i Østersøen

Men vi var der jo ikke for sjov, så Henrik fik fingrene i en torsk, og selv om sex med dyr ikke gi’r meget respekt, så havde han et par lystige minutter med en stor torsk mellem benene. Vandet var 7 grader så end ikke en kold afvaskning kunne vi tilbyde ham.
 
De fleste af de andre på vraget havde pludselig travlt med at komme op, om det var Henriks opstemthed eller dekoklokken, det ved jeg ikke. Jeg selv havde ingen forbelastning og havde samtidigt ikke noget imod at betale lidt på tovet, så jeg havde vraget for mig selv - troede jeg, for det viste sig senere, at Kasper luskede rundt uden lygte og samlede fiskegrej. Det kunne han nu godt ha’ sagt, for jeg lå længe og lurede på bundtovet for at fange ham på video, når han hoppede i vandet. Men det klare vand var en fornøjelse, man kunne se bådens silhuet fra vraget, og når man kom lidt op af tovet, blev vandet endog meget klart og man kunne problemløst følge med i hvad folk lavede på tovet hele vejen op.

Nogle skal jo rydde op

Jeg kom dog op et øjeblik før der kom en hævesæk op. Vi troede det var en torsk, som Kasper ville ha’ til middag. Hævesækken sejlede af sted i vinden, og da jeg endnu havde det meste af udstyret på, hoppede jeg i efter den og fik på den måde dagens motion. Under hævesækken var der en masse gammelt metal, som der jo normalt er under en hævesæk, denne gang var det dog blot en pose pirke, som Kasper havde ryddet op på vraget.
 
Alle mand oppe, og Lotte, som havde fanget den største torsk, fik også bådens eneste øl. Det var vist aldrig gået i Havgassen…

Lettere sløret

Fisketuren og tredje dyk på Brostensvraget blev aflyst på grund af velvære, og vi sejlede ind og sendte båden på juleferie i Ingemar’s lade efter lidt mudderbrydning med traileren i mudderpølen foran porten.
 
Kim R.