9/12-2008

Trykkerdammen
Tirsdag eftermiddag og pis-øsende regnvejr! Vinden var moderat og fra vestlig retning, så der kunne jo dykkes ved Trykkerdammen.
 
Dagen startede med, at Manley så vejrudsigten og skyndte sig at melde sig ”ikke rask” på mail-listen, og det var der selvfølgelig et par stykker, der straks gav ham ret i. Han havde nu også næsten meldt sig syg dagen før, for han havde kun den lille bil. Vi endte med at være 3, der tog af sted, dvs Karin mødte deroppe, og Teddi og jeg kørte fra Farum.

Fed ålekvabbe

Karin var kommet, da vi nåede frem, og regnvejret skyndte på os, så vi var hurtigt klar til en tur i vandet. Vi entrede vandet mere samlet, end vi normalt gør ved trykkerdammen, men så kunne vi jo også bedre se, hvad de andre fandt! 
 
Først var der selvfølgelig masser af små flade, rejer og kutlinger på sandbunden. Da vi nåede ud i ålegræsset var der en panserulk, ikke at de sjældne, men de ser meget nuttede ud med deres skæg. Og de er nemme at fange og så kan man prøve at ta’ billeder af dem mens man har dem i hånden. Jeg prøvede også, men jeg kunne ikke få kameraet til at makke ret. Senere fandt jeg ud af, at det ikke var indstillet til makro. Herefter fandt Karin en stor ålekvabbe, der var overordentlig gravid. Nu er drægtige ålekvabber fredede frem til slutningen af januar, men vi havde alligevel ikke tænkt os at slå den ihjel.

En flad rødspætte

Turen gik derefter mod nord og vi nød den gode sigt, 5 – 8 meter dybere end 10 meter og endnu bedre på det lave. Vi nåede ud til vraget, hvor der var et par små torsk, der trykkede sig op ad resterne af skroget. Lokummet var sat ude i stævnen, og jeg må med skam erkende, at jeg ikke kan huske, om den også var dér, sidst jeg var der, men vraget er selvfølgelig så kedeligt, at nogen bruger deres tid på at møblere lidt om, og har gjort det lige så længe, det har været der.

Fin panserulk

Da vraget var set på kryds og tværs – ca. 1 minut-, svømmede vi retur. Der var en ganske svag medstrøm og det var ganske afslappende at komme tilbage. På turen mødte vi den gravide ålekvabbe igen og vi så også en snippe, der klamrede sig til ålegræsset med halen. Man fornemmer slægtskabet til søhestene, når man ser dem forankre sig med halen. De er i øvrigt godt kamuflerede, når de svajer med strømmen i ålegræsset. Ganske tæt på landgangsstedet var en ny panserulk, som jeg så kunne få et billede af. Der var også lige en skrubbe, der blev inviteret hjem til Teddi.

Snippe i ålegræsset

Op og heldigvis var det lige netop så meget tørvejr, at vi lige kunne få en hurtig inden det gik retur mod Farum.
 
Kim R – der minder om, at udstyret ikke dykker af sig selv!