Her nogle dage efter sidder man og prøve at stykke en tur sammen i hovedet, og det kan være svært! Så lad os starte med begyndelsen som vi jo har gjort så mange gange før - hvor er det lige *mig* der sidder og skriver? Tjaee, det var åbenbart ikke lige faldet mig ind at sidstemanden selvfølgelig skulle skrive beretningen.... Så der var smil og spore hos manden der var næstsidst da jeg dukker op til en glöggryde, som var godt varm og stærk. Rundt og hilse på folk, og en *fnisende* Lotte afslører (i al fortrolighed), at hun måske kom lidt meget finsprit i gryden?! Nuvel når man kommer sent så at alt jo allerede klappet og parat, så det var med anlægge det rette udstyr - til den forestående udfordring vil det sige julehumør og et glas glög mere, uhhmmmm.

Et af de store samtale-emner. Har de nye bade-dragter den rette størrelse?

Herefter trådte vores formand i karakter, og delte de fremmødte i to buddy-hold. Godt nok var der ingen der havde makker-line på, men en del havde dog anlagt slips. Erfaringen rigere tager jeg dog min gode gamle makkerline med til næste år (mere om det senere). Dvs. nu skulle dykket starte, nå jeg nu omtaler det som et "dyk" er det jo fordi vi er en dykker klub. Som en del CMAS-uddannede kan huske så er der noget der hedder martinni-loven:

Martinni-loven:

For hver 10m man neddykker svarer dette til indtagelse af en martini

Heraf kan vi jo omtale langt de fleste af klubbens aktiviter som dybder, og denne julefrokost blev for mit eget tilfælde vel nærmest en dybde-rekord. Jeg startede jo også med at tænke - hvis man bare gør det godt nok, er der ikke noget man kan huske - og så bliver beretningen kort! Nå men de to hold styrtede til bords, som vel stod på en dybde af 20-25m her i starten. Selv endte jeg med at dykke sammen med Søren B. og Manley. Og sjovt nok havde vi alle taget forsyninger med at til at kunne komme ret dybt ret hurtigt. Altså lige bortset fra min flaske, som vist må være fejlet under blendningen - det var kun en 25% på, og den kommer man ikke langt ned med - desuden var det vist en dårlig blanding, for det smagte ubehageligt af citron. Jeg gav min flaske væk, og kørte så på Søren og Manleys buddy-udskænkninger.

Anyway dykket skulle igang, og Lis og Kim havde jo sådan set bundet os på vraget. Dvs. vi kunne alle som en vælte mod vraget som var fyldt at slet skjulte skatte.

Vraget plyndres - og der bliver ikke vist hensyn

Nu er vi jo ikke alle blot nogle simple vrag-plynderer, og vi har skam folk der bare er med for at tage billeder, og andre der blot nyder at _drikke dykke. Men tilfædigvis var jeg endt hos nogle af dem der dykker hurtigt ned - de havde ihvertfald tage flasker nok til at vi kunne komme dybt. Og ned ad gik det for alle. Det var spredt fægtning noget af tiden, men meget ofte fik vi lige taget en fælles skål. Jeg tror alle var tilfredse med deres udbytte fra vraget.

Herefter var der overflade interval, hvor alle sad og gassede den - der var endda underholdning med konkurrence (se news: havbasserne.bin). Selvom det var et interval, så føltes det ikke helt som om man var i overfladen. Anyway så vandt mit hold, og præmien var en gas med smag af enebær som man jo kan komme et godt stykke ned med. Mads havde desuden fundet en lille bitte hvid skat, som også blev belønnet med enebær i lage.

Overflade-interval

Nå men som vi har sagt så mange gange før, så dykker dykkene jo ikke sig selv. Så vi tog straks hul på dagens dybeste dyk. Vi var jo allerede på den forkerte side af 70m, så det er jo heromkring koordinationsevnen og hukommelsen begynder at svigte. Men stive det blev vi.

Først skulle vi igennem en UV-øvelse hvor man stjæler ens buddies vrag-fund efter et noget tilfældigt princip, det får jo ret hurtigt folk op af stolene:

Thomas 'the titty-twister' vil ikke give sit rov væk uden kamp

Herefter overgik vi til det vi er bedst til spredt buddy-dykning, dvs. vi mødtes hele tiden ved baren alligevel. Dybden var nu blevet så stor at mange var fuldstændig utilregnelig, da jeg selv var ret narc'ed er det noget svært at huske hvad der foregik. Uheldigvis var der nogen af de der irteterende photo-dykkere med så vi lader lige nogle billeder tale for sig selv:

Søren B og en ukendt perle-dykker

Nej Sten - det er ikke der octo'en sidder

Manley - helt sikkert på +150m

Heldigvis havde klubbens nye blender-instruktør medbragt en Trimix-blanding med det formål at for narcosen under kontrol. Fiensmaekere ville vide at det rent faktisk var en Heliox, men nuvel - mange svømmede mere eller mindre i ret linie over og prøvede om det hjalp - Det gjorde det ikke - det der trimix er noget opreklameret pis, og det får kun en til at grine.

Heliox - lige hvad der skal til for at få rusen under kontrol

Til sidst blev stemningen omkring torvet (læs: baren), så løs-sluppen at flere ikke kunne styre deres opdrift. Se f.eks. Lis, der indtil flere gange mistede kontrollen og farede opad - hvis ikke Lillejensen og Kasper SM (Stige Madpakke) havde holdt fast kunne hun jo være røget helt til overfladen.

Hun havde for lidt bly på

Selv havde jeg indtil flere tekniske problemer. Jeg tror det skyldtes dybden og at der var ret meget strøm omkring baren. Jeg blev ihvertfald revet af baren, og lagt på bunden med en drøn. Jeg kæmpede mig op, og forsikrede alle om at jeg skam ahvde det fint, og at de ba<DRØN>

Hvorfor ligger jeg nu hernede igen?

Yep næste gang skal min makker line med, så kan jeg tøjre mig til den eneste makker man kan stole på - den solide bar. Det er ikke et problem der skyldes dybden, eller mangel på færdigheder - nej der er noget der som med så meget andet skal løses med ekstra grej!

Mig: Nej nej - jeg styrtede bare for at se om I var vågne?

Thomas Pilgård: Hvis vi alle skal drikke mere næste gang, skal Nicolai nok iføres styrthjelm og faldsele

Lotte: ..og hel-dragt med et antal påmonterede airbags :)

Deco'en tog mere end 24 timer - og den var ikke sjov - men vi gør det sgu' igen :-)

/Nicolai - med makkerline næste år

Resten af billederne