15/11-2008

Trykkerdammen 
Tja, hvad skal man sige… Trykkerdammen en lørdag aften i hård vestenvind – måske skulle man i stedet prøve at få sig et liv!

 

En hyggelig lørdag aften

Men dragterne var knastørre, og med udsigt til endnu dårligere mulighed de næste dage, så var det jo bare med at komme af sted. Men det var jo en lidt uvant fornemmelse at komme i sådan en helt tør dragt. Heldigvis havde jeg vasket min inderdragt lige inden Manley inviterede på tur, så jeg var lidt våd fra starten, ellers havde springet nok også været for stort!

Og hvad kan man så sige om selve dykket? Man kunne jo henvise til de utallige historier om de samme ting, som vi har skrevet her på siden, men vi gentager jo gerne os selv, så det fortsætter vi med!

Bunden på sandet var fyldt med øjne

Vi var 3, Manley, Sten og mig selv, og vi enedes om at forfølge de mål, vi hver for sig havde for dykket. Herefter kom vi hurtigt i det 8-9 °C varme vand, og heldigvis var der 8-10 meters sigt på det lave – ud til 10 meters dybde, hvor sigten blev væsentlig reduceret. Ålegræsset myldrede med liv, tangnåle, rejer og små krabber, der krydsede ben om ålegræsset øverst på planterne. Bunden var helt levende af fladfisk, mange forskellige arter, men de fleste var for små, eller alt for små. Krabber og kæmpe søstjerner, der åd af blåmuslingerne var også talrige. En morsom detalje var de mange støvspor, de små fladfisk lavede ud over mudderbunden, når de stak af.

Endelig en Tangsnarre i det fri

Reje i ålegræs, ikke nemt med point and shot kamera

Strømmen var besynderlig og gik hele kompasset rundt, så var det bare lige det at finde derhen, hvor strømmen var med en! Jeg nappede de flade, der med sikkerhed var store nok, og det lykkedes hurtigt at få en 5-6 stykker i posen. Da jeg så senere skulle stoppe en pænt stor skrubbe ned til dem, så var posen tom. Hmm, men vi har før været bagud og tabt, så jeg proppede den nyfangne ned i posen, og sikrede at lukketøjet holdt.

Fin Kutling

Sletvarre på sandbund

Og efter én halv snes minutter var søndagsmiddagen sikret til hele familien Herefter drillede jeg et par af de mange panserulke og beundrede en rød knurhane lidt nord for vraget. Jeg overvejede om jeg skulle jage en harpun gennem den, for jeg forudsagde allerede på dette tidspunkt Manleys mistro! Men jeg var for blød om hjertet. Den var vel egentlig heller ikke stor nok til at dø!

Panserulk

Herefter tilbage i medstrøm – lidt for langt tilbage, så jeg svømmede en halv snes meter længere ind og tog turen mod nord i medstrøm – egentligt meget praktisk med de besynderlige strømforhold. På turen tilbage så jeg glimtet af en ål, turens eneste, men den kom ikke med til julefrokost.

Op til årets første juleøl, og Manley afviste selvfølgelig mit fund af knurhane, for han havde selv været der og havde ikke set nogen! Men jeg havde jo heller ingen billeder og havde den heller ikke med op…

Kim R

Krabbe på mudder bund