8/11-2008

Robert
En halv-spontan tur til Robert. Fredag sen aften og vejrudsigten for lørdag blev spottet til at blive et ret ok hul midt i alle efterårsstormene. En hurtig granskning over, hvem med stor bil der kunne lokkes til et lørdagsdyk – Manley skulle jo i Storebælt, Henrik J skulle fiske og PPP var til julefrokost… Sidstnævnte meldte dog alligevel, at vi jo kunne se på det lørdag morgen – hmm… jeg kunne vist godt se frem til en lørdag med at skrive afhandling i stedet for at dykke - ÆV! Men skam til skue; allerede efter et par timer klokken noget over midnat meldte PPP dog klar til dyk lørdag klokken 11! sådan cirka samme tid som jeg så sms’en, så en hurtig opringning og konstatering af at vi begge stadig gerne ville i vandet, blev der hurtigt udsendt en kort besked på havbassemailen og affyret et par sms’er.  

Vejret kunne ikke være meget bedre

Til aftalt tid klokken 13 i Farum var vi så bare PPP, Thomas og mig – ikke mange, men hvad vi skulle i vandet – jubiiii! Båden blev spændt på Hiace’en, udstyret læsset og så af sted mod Rungsted med Robert og en rigtig hyggelig tur i sigte. I Rungsted var aktiviteten ved slæbestedet ikke præget meget af dyk men mest af de fritidsfiskere med rigtig mange fiskestænger, som vi sikkert hurtigt havde haft givet baghjul, hvis det ikke lige var fordi, at jeg klumsede lidt med skrueøjet til overliggeren. Plask! Godt Thomas har en god ole-opfinder-fantasi og masser af dimser i dytten – py ha jeg slap for en tur i havnen.
 
Ude af havnen luftede vinden dog alligevel en smule, men solen skinnede skønt og for en gangs skyld blev vi næsten overhovedet ikke spor våde. Dræget blev smidt og efter en hurtig lodtrækning fulgte Thomas efter for at binde på. Overfladestrøm var der intet af men vinden fik os alligevel til at drive en del indtil Thomas gyldne 8 min var gået og vi hev bøjen op. Tiden fløj af sted i godt selskab og pludselig var Thomas oppe igen og kunne fortælle at der var bundet på agter styrbord, at der ikke var 5 m sigt, men havde et super dyk selvom, han ikke havde kunnet finde havålen. PPP havde heller ikke set dyret, og så måtte jeg jo rode i min hukommelse, for mon ikke om han skulle være hjemme også i dag.

På med udstyret

Afsted med os i vandet – ingen strøm nogen steder i vandsøjlen – skønt! og nedad i mørket, hvor jeg synes at det var helt rart da PPP tændte lygten, da han mildest talt ramte vraget, en god fornemmelse med lys forude. Sigten var ikke super super god, men ok - sikkert et par meter og da en irriterende snert af dybderus var sat under kontrol, gjorde jeg tegn til PPP om, at vi godt kunne smutte på eventyr. Vi svømmede langs rælingen mod stævnen, ihhh der er altså så fint, rundt og langs rælingen bagbord side, hvor vi udover at se diverse små og store fisk selvfølgelig fandt Conger conger i røret lige lidt fremme for overbygningen, næææææsten lige der hvor jeg havde beskrevet. Turen gik videre mod agter, hvor vi studerede fire søhøner, der sad nedgravet i mudderet. Studierne fortsatte til et par store tunger, som PPP udfordrede i reaktionsevne, dog uden anden succes til PPP end en kæmpe muddersky. Tilbage på styrbord side, og da vi hørte kæden fra loddet banke kunne jeg så konstatere, at jeg endnu engang i lynets hast havde nået Robert rundt. Et super fantastisk dyk, men da jeg på det tidspunkt allerede skulle straffes med 9 min deko var det vist på tide at forlade PPP og søge opad mod kulden – ØV!

10°C på 5-6 m var lige en grad koldere end sidste weekend og det kunne godt mærkes – brrr! Oppe i båden stod Thomas i solnedgangen klar med god finneservice og varm the og så var det bare at vente på PPP. 7-8 minutters mere dykketid kom PPP op, han havde lige nået at være ovre at genere havålen en smule mere og ae et par tunger mere på ryggen.

Hvem laver det største hul i vandet

Dræget blev trukket op, stigen hevet indenbords og så ellers af sted mod Rungsted igen og cirka lidt i 16 havde vi landfæste igen. PPP blev sat af for at hente bil og Thomas og jeg fortsatte ind til slæbestedet, hvor vi nåede at læsse af og vente og vente og vente og vente. Thomas blev utålmodig, og ville studere sagerne, mens jeg valgte at udfylde ventetiden med at studere den forunderlige nye trend hos lystfiskere med ens-kæreste-fjeldræv-buks-og-jakke - et ganske graciøst syn! Vores vente tid på PPP viste sig dog ikke at være værre end, at nøglerne havde forlagt sig på førersædet og døren var smækket, hvorefter Hiace’ens elektroniske system havde bestemt sig uønsket for at låse dørene (altså en Hiace’en med camouflerede citröen-tendenser!) Så endnu engang denne dag blev dyttens dimser værdisat – denne gang vist en paraply!

Hiace’en blev endnu engang pakket og vi tuffede af sted mod Farum alle tre med sultne maver, så det var jo herligt, at vi vist alle hver for sig kunne se frem til lidt god mad-forkælelse.  
 
En super super god spontan tur, hvor Juhl kunne have været hjemme igen, inden han overhovedet havde opdaget, at han var taget afsted…

Lis