Stevns den 26 Oktober 2008

Rollator venlige omgivelser og ilt behovene er stigende

Først skulle vi lige aflurer de andres teknik dertil sendte vi Kim og Søren i vandet, forklædt som dommere. Det klarede de vist nok OK - det er bare kedeligt at være tilskuer til en UV-Rugby kamp. Først den ene vej og så den anden ... næh nu skiftede de retning igen! og så pludseligt er de mange i vandet. Efter nogen tid skulle vi så spille, dvs, først lige kontrolleres, lige som ved sikkerhedscheck i lufthavnen.

Hvordan var oddset - vi havde glemt at undersøge det hos tipstjenesten. Så vi forsøgte på turen ned til Stevns at lave vores egen statistik. Nu er der den lille detalje at bassinet er 4 sekunder bredt og har en fordømt høj kant, som ikke er rollator venlig. Lægges dertil at vi skulle spille to kampe i træk og de sidste mange år har aldrig har spillet mere end højst 20 minutter i en sammenhæng og vi kunne ikke huske hvordan de andre havde klaret sig sidste sæson.  Være endnu var vi stresset pga. af sidste kamp, det resultat lagde jo ikke lige op til en let kamp.

Vi gik hurtigt videre til at tale taktik, det lød mere overskueligt ... eneste lille detalje er at vi jo ikke helt var sikre hvad taktik er, vi plejer jo alle at angribe ... nu skulle vi spille med udskiftning. JA tro det eller ej. Mik, Hjul, Thomas, Kim,  Lennert, Christoffer, Søren, Henrik og til vores store glæde Peter B mødte friske op. Det er hele 9 mand, så mange har vi ikke set længe.

Taktikken; alle skulle hjælpe alle, med at komme i og op af vandet, skælde ud på dommerne og modstanderne, samt med jævne mellerum råbe på nye forsyninger ... grøn sport, det bør være bryggeriernes næste slogan og vores sponsor.

Peter B. Mål

Kim - Lennert - Henrik R (Back med en udskiftere)

Thomas - Hjul - Mik - Søren - Christoffer (angreb med 2 udskiftere)

Christoffer som eneste repræsentant for en foryngelse af Havbassernes UV-Rugby team lage ud med at samle bolden op, ubemærket spille den til Thomas. Christoffer fortsatte med at lade som om, og de (modstanderne) så aldrig hvad der så skete. Thomas lage bolden i kurven. 1. mål 10 sekunder inde i kampen.

Hvem vi spillede imod ... er det interessant? Det var da de blå. I første kamp imod de blå havde de 1 udeskifter i anden kamp havde de 5. Heraf var der nogen der kunne svømme hurtigt og blive under vand. Apropos under vand, jeg sad på udskiftningsbænken - som var en stol - og så på et tidspunkt kun en i overfladen - undrede mig over hvorfor, sådan plejer vi ikke at spille. Vi var rent faktisk bedst i overfladen, vi vandt de fleste dueller her - noget har den hårde overflade træning ført med sig.

Om vi vandt ... er det interessant? Alene det at vi ankom 9 mand og til tiden er da en sejr.

Lennert og Christoffer vil kun deltage i fremtidige kampe hvis Manley er med - Burgerking støtter op om denne protest.

Vil i have mere at vide så kom i sauna i morgen.

Henrik R. På vegne af Hjul der kom sidst - beretningen skulle dog ud og så ka vi ikke vente, vel ;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ps. Resultat 3-13 & 7-5.18 mål i to kampe + 2 udvisninger det er skisme da ikke dårligt.