Peter B 28.9.2008

Trykkerdammen

Om lørdagen havde det været pragtfuldt vejr og det så også nogenlunde ud for søndagen. Meldingerne på mailen tydede på at det skulle blive Trykkerdammen som blev målet søndag. Nicolai skulle teste noget udstyr og Morten skulle vist være hjemme tidligt. Det med en søndag, hvor næsten hele dagen ikke skulle gå med dykning passede mig fint. 

Nicolai havde tidligere på ugen annonceret efter defekte federslanger o.l. Mon det var dem, han nu skulle teste? Det kunne der måske nok komme noget interessant ud af. Jeg havde faktisk selv et par defekte slanger o.l. Overvejede om jeg skulle tage dem med, så jeg fik dem lige rodet frem fra gemmerne. Men de var i sådan en stand, at selv en garvet tarmskyller nok ville betakke sig for at bruge dem til noget som helst. Så de røg over i affaldskassen med ”småt brændbart”. Overvejede dog længe om de skulle i den kasse jeg har mærket ”farligt affald”. Jeg må hellere spørge på genbrugsstationen ved lejlighed om den rette sortering af slige sager.

Vi endte med at være fire havbasser der mødte frem ved svømmehallen. Kim havde vist siddet og rodet med en masse ”dokumenter” hele lørdagen, så han trængte til at få koldt vand i hovedet og hjernevridningerne på højkant. Havde vi nu haft en ekstra bil, havde vi også taget den med til Helsingør. Men vi nøjedes altså med fire biler – det passede lige med en til hver! Så slipper man også for at køre tilbage til svømmehallen, man skal ikke afregne for turen, have andres ildelugtende udstyr med osv. Måske bør det overvejes, at det indføres som fast praksis i klubben.

Der var allerede livlig aktivitet ved Trykkerdammen. Nicolaj og Kim aftalte at dykke sammen hver for sig. Planen blev gennemført på den måde, at Nicolaj sprang i vandet ca. 15 minutter før Kim. Morten og jeg ville derimod følges ad på den rigtige måde. Han skulle blive ven med sin nye tørdragt og jeg havde planer om et stille dyk for at teste om mit kamera også skulle i kassen med ”småt brændbart”. Siden sidste dyk – hvor det var lige ved lide en hurtig død – havde jeg nemlig limet det og smurt det med silicone efter bedste evne.

Der var god sigt inde på det lave og rigtigt pænt med liv. Morten og jeg svømmede stik øst og efterhånden som det blev dybere blev sigten bare dårligere og dårligere. Den var faktisk ret elendig da vi var nået ud på en 14-15 meter. Herud var der også strøm. Der stod en lille torsk i en hulning i bunden. Nu var det godt nok spændende om kamera og blitz ville arbejde sammen. Var så småt ved at tage tilløb til eder, men det virkede sku.

Foto: Lille torsk

Sigten var altså for elendig, så vi trak ind på det lavere vand. Der var et par pæne rødspætter. Men de ville ikke rigtig stå model for mit kamera og jeg gad ikke forfølge dem for at se om der kunne skaffes lidt aftensmad med kniv. Så de må vente til anden gang og det bliver nok snart vi skal ses igen. Måske allerede på tirsdag?  

Foto: Morten i sin nye dragt

Jeg prøvede at finde noget fotogent inde i tangbæltet. Så en lille ål, en fandens masse krabber, en ulk og lidt andet småkravl. Der var en del gylter, men de var godt nok ikke til sinds at holde sig i ro. Så måtte det jo blive lidt ”kanonfotografering” – altså hvor jeg prøvede at følge fiskene i farten og så trykke på udløseren på lykke og fromme. Det gik der lidt tid med. Imens lå Morten vist og legede ”elevator” med sin nye dragt.

Foto: Gylter i fuld fart.

Vel inde på land og af med udstyret kunne vi nyde det dejlige vejr. Nicolaj, Morten og jeg fik lidt at styrke os på, mens vi ventede på Kim. Morten var vist OK tilfreds med den nye tørdragt. Han sagde dog til Nicolai, at han havde haft lidt problemer med ”udluftningen”.  Nicolai så søgende ud. Så for satan tænkte jeg ! Det er nu han foreslår Morten at han bare skal anvende de der defekte federslanger. Men nej – i stedet begyndte Nicolai at hoppe rundt på et ben. Med resten af kroppen viste han hvordan han lufter ud i sin dragt. Det så godt nok drabeligt ud, men jeg tror nok Morten fattede fidusen.  

Foto: Nicolaj demonstrer ”udluftning” for Morten

 Endelig kom Kim op. I vanlig stil var han blevet derude til manometernålen var langt nede i det røde felt. Han så rigtigt frisk ud og han havde faktisk ikke engang smidt dragten, før han begyndte at tale om ”dokumenter” igen. Godt man ikke er så glad for at arbejde tænkte jeg. Derefter blev der sagt pænt tak for i dag og vi kørte hver til sit lige omkring kl. 12.

Peter B