24/9-2008

Trykkerdammen
Tirsdagsdykket var blevet til et onsdags aften/natdyk ved Trykkerdammen, hvor vi lige skulle tjekke, om sæsonen for ål og store flade var startet. Afgang kl. 18:30 fra Farum, og selv om vi havde en gæst med (Ole fra Dykker-forum), der kom senere end jeg, så fik jeg lov til at skrive historien. Ole mente ikke han var forpligtet af Havbassernes interne regler, og det kunne vi jo, som havbasser, godt forstå, for vi føler os heller ikke forpligtet af andres regler..

Vi fik fordelt os i et passende antal biler, næsten en bil pr. mand! Som dykkere har vi jo ikke noget imod, at temperaturerne på land og i vandet bliver lidt højere og vandstanden stiger lidt, så vi supplerede drivhuseffekten med alt det CO2 vi kunne uden at blive forpustede. Vi kom ud over stepperne og landede ved Trykkerdammen, hvor vi okkuperede fortovet ved trappen. Vi synes i øvrigt godt, at de ansvarlige myndigheder kunne feje skidtet væk fra fortovet, for vi ville jo netop undgå at få for meget sand i vores udstyr, men det lykkedes kun delvist. Det var stadigvæk lyst, så det hastede ikke med at komme i Sundet, som denne dag var lavvandet og relativt roligt, trods lidt nordøstenvind.

Fordelingen af dykkere og biler var i dag ikke helt optimal

Vi blev enige om, at Ole skulle ha’ en makker (Manley), for han var ikke kendt på de kanter, og vi andre ville dykke sammen, sådan lidt hver for sig. René var første mand i vandet, fulgt af Ole og Manley. Sten og Miki fulgte efter, og Per LN og jeg kom i til sidst. Jeg havde lidt problemer med min feederslange, den havde tabt lynkoblingen (?) men den holdt heldigvis tæt, så jeg kunne flytte feederen fra vesten og alligevel undgå at blive squeezet.

Ud over den velkendte bund, først lidt sand, der myldrede med krabber i alle størrelser, mange små fladfisk og masser af rejer. Så hen gennem ålegræsset, hvor der gemte sig flere større fladfisk, som dog var for små for anstændige fiskere, masser af krabber, ålekvabber og kutlinger af forskellig art. Efter ålegræsset var de velkendte muslingebanker med lidt rødalger, og der var millioner af krabber og masser af tangspræl. Vandet var klart + 5m. Der var et markant springlag mellem 7 og 9 meter, der bølgede frem og tilbage alt efter strømmen, som var relativt kraftig og sydgående, når man kom dybere end 7,5 meter. Det var muligt at svømme imod den, men det krævede flere kræfter, end jeg var villig til at investere, så jeg svømmede tilbage til 7 meter og svømmede mod nord. Strømmen blev dog svækket en del, da jeg nåede længere mod nord, og jeg kunne let krydse ud til vraget. På vraget var der ikke meget nyt, en enkelt søvnig torsk, og så masser af krabber og blåmuslinger. Der stod en ruse ved vraget, der var propfyldt med krabber, men jeg så ingen ål i den. Jeg svømmede lidt videre mod nord, men der var ikke meget andet end alt for små skrubber.

Det fine klare vand set fra land

Herefter var det tid til en tur med strømmen og se, hvad man kunne ramle ind i på turen tilbage. Der var da lidt, de allestedsnærværende for små fladfisk, en fin lille rød knurhane, en ål i ok størrelse, som forsvandt i horisonten. Så pløjede jeg igennem en stime hvillinger og nogle andre blanke fisk. Jeg var lidt bange for at suse alt for langt med strømmen, så jeg svømmede ind mod ålegræsset, hvor der var en enkelt fladfisk, der var stor nok. Den var tilmed så dum, at den torpederede mig oppe i vandet og lagde sig derefter på bunden lige under mig. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte redde bestanden af skrubber fra de tåbelige arveanlæg, og sanerede genpuljen. Herefter var det jo bare at betragte livet i ålegræsset, snipper, tangnål og næbsnog, og så, en ørred! Ikke stor, og slet ikke til at fange, men alligevel en fin oplevelse.

Ind, som den sidste. Og så lige en forfriskning, for man bli’r jo helt tør i halsen af at dykke…

Kim R.