Øresund d. 21/09-2008

En godt brugt tur til Ven-prammen.

Tjaee, med en del forsinkelse kommer her beretningen fra Ven-prammen for noget tid siden. Vejret var vist meget godt, og mod sædvane var det vist mig der bandt på.... eller var det Manley.... nej det var vist mig selv. I hvertfald havde vi både Juhl og øhh.... Mands og Mette og øhh... med.....

Ja det nogen af detaljerne er lidt uklare, men til gengæld står en ting meget fast - jeg fandt min helt egen trådnøgen-snegl. Jeg svømmede hele vejen rundt og ledte i samtlige hydroiderne for at finde flere af samme type men forgæves - jeg fandt kun den ene. Ellers det var skam et ret hyggeligt dyk, jeg tullede rundt inde i hullerne og ledte efter de små kræ og da vi skulle have 2 dyk lykkedes det mig at få 55min til at gå på ydersiden, så indersiden kunne besøges på 2.-dykket.

Vel oppe fik vi snakket lidt. Mette havde sin nye Ursuk-dragt på, men manchetterne var lige lovligt stramme så fingrene blev ved med at vokse. Hun stod derfor 2.-dykket over. Mads ville smide en klump bly ved torvet, så jeg kunne se at de var nede når jeg gik op, ellers skulle jeg binde af.

Svømmede rundt og kedede mig en lille smule, nå men over til torvet - der var intet bly. Hmm, man må vel hellere give dem lidt mere tid, det kunne jo være de var på vej ned. Efter igen en lille time var det dog på tide at binde af - og smutte op til 2-3 minutters deko. Jeg sluttede lige af med at spike O2-cellerne til 1.8 samtidigt med at jeg prøvede at drukne mig selv, men ellers gik alt efter planen :-)

Vi må håbe Manley har nogle billeder

/Nicolai Hanssing