18/9-2008

Østersøen, Undine
Endelig blev det til langtur i Østersøen. Vi mødtes kl. 07.00 i Kastrup og samlede os i 2 biler, 1. bil skulle på tanken og proviantere og den anden skulle hente båd i laden, hvor Ran efterhånden er blevet permanent residens. Turen mod laden gik med at tælle fasaner, der som altid var talrige på markerne. Nogle så tæt på vejen at man burde ha ladet trykluftharpunen og haft den med i kabinen. Ran var noget flad, efteråret er kommet og de dalene temperaturer har gjort sit ved trykket. Den kolde morgenluft appellerede til hue og vanter.
 
Vi fik hurtigt pakket båd, kun afbrudt af et par eksistensers lange gang til havnetoilettet, der efterhånden er et fast ritual på i Smygehamn, eller er det for at slippe for at pumpe Ran? Undine blev stukket ud og af sted det gik i anstændigt tempo mod vraget af den gamle panserkrydser. Der var lidt sø, så snakken gik livligt. Kan Kasper snakke uafbrudt i 45 min? Ja, det kan han godt. Og kan man høre ham ustandseligt? Ja, med moderne 4 takter på hækken kan man godt. Jo, der var godt humør ombord denne morgen.
 
Juhl var på jomfrutur, de øvrige gasters hjerte banker alle for Undine, men ville det leve op til forventningerne? Fremme på positionen blev vraget slået og loddet smidt. Det tegnede godt, ikke det fjerneste strøm i overfladen. Thomas gjorde sig klar og hoppede i, efterfulgt af Anders og til sidst Juhl. Da første mand var i båden, var det Kasper og min tur. Turen ned mod vraget gik hurtigt, for hurtigt, øjnene nåede ikke at vænne sig til mørket og det første der slog én, var at sigten var dårlig på vraget. Man vænner sig dog hurtigt til mørket og sigten var go som den gudskelov plejer at være, 12-15m uden at overdrive. Der var bundet på i agten, på den agterste kanon, som peger stumt op mod overfladen og den agterste mast ligger brækket ud over bagbord side som vraget hviler på. Jeg tog turen bag om masten og ned på bunden, her var sigten også go, hvad den ikke altid er. Tiden går så hurtigt, selv efter mange dyk på det her vrag, så bliver der ved med at dukke ting op i mudderet, samt nye detaljer. Vraget er stort og hver ende er rigeligt til 2 dyk på sådan en tur. Vraget er beskrevet her af mester selv: http://www.vrag.dk/vrag/undine.html

Hvad kan det mon være?

Kasper og jeg mødtes på tovet og derefter var det op til den opsparede deko i det endnu 16 grader varme overfladevand. Oppe i båden ventede vi på Juhl´ reaktion, som var positive dog afdæmpede. Det tror fanden, Undine er et kæmpe vrag og det er virkelig et vrag der ”vokser” med alderen, jo flere dyk man gør.
 
Overfladetiden gik hurtigt. Skipper lemlæstede, blandt andet, lidt småtorsk med fiskestangen, dog var der kontakt til et par af de store torsk, som Undine også er kendt for. Ellers gik tiden med alverdens sjofle historier, kaffedrikken samt chokolade fra et af kaptajnen hemmeligholdt lukaf.

Det kan sgu ikke blive meget bedre

Mit 2. dyk gik fra agter til stævn ude på bunden. Her er der ca. 45m dybt, så den lange svømmetur gav godt på dekometeret. Fra stævnen zig zakkede jeg hen over vraget tilbage mod tovet. Til sidst var jeg lige henne og rode lidt ved en meterlang 110 mm skarp granat. Uha, fristende med sådan et paraply stativ til den kommende våde vinter, men med fare for at sende undertegnede, kammerater samt Ran til himmels, så lod jeg den være. Hvordan afmonterer man sådan én?
 
Fra 20m dybde kunne jeg se Kasper binde af 20m under mig, sikrede mig at han kom op imod mig, og så var det op på sidste etape for i dag. De andre havde også haft et godt dyk og turen ind med en enkelt øl gik i hyggeligt tempo. Vinden havde dog frisket lidt op igen, efter næsten totalt havblik derude. I havnen blev der pakket, skiftet spil på trailer, alt sammen i et sjældent set effektivt tempo, flere skulle hjem til fødselsdage. Kasper og jeg skulle dog lige forbi laden, men også det gik hurtigt. Laden er endelig blevet totalt ryddet og det er nemmere at bakke på plads end i svømmehallen.
 
Tak for en go tur, hvis man ikke var en gammel mand, så ku man gøre det igen i morgen J
 
Henrik