Tirsdag den 16.9.2008

Robert
Der havde været æggende kommunikation på havbasse-mailen. Pludselig skulle tirsdagsdykket vist bare sådan lige fremrykkes tidsmæssigt og der var meget bedende mails fra Lis om at søndagens succes måtte gentages. Gud ved, hvad der var hændt hende om søndagen ? Denne tirsdag måtte vist blive en af dem, hvor dykningen måtte prioriteres over alt det andet. Det var vel også ved at være absolut sidste udkald for et tirsdagsdyk fra båd i denne sæson.

Andreas på slap line

 Jeg var faktisk i god tid ved svømmehallen. I hvert fald ikke sidst. Men da dagen var omme pegede beretningspilen alligevel på mig. Jeg fik da heller ikke det indtryk, at jeg havde kvajet mig i løbet af dagen for det kunne jo også være en grund. Men hvad fanden, vi lever jo i en tid med opbrud i traditioner, normer for anstændig opførsel og så meget andet. Spørgsmålet er så hvilken strategi beretningssky havbasser skal bruge fremover. 

Dette tirsdagsdyk blev et tilløbsstykke. Der var 10 havbasser forventningsfulde havbasser mødt frem. De skulle jo heldigvis kun skulle have en flaske (altså dykkerflaske !) med hver. Med den vanlige effektivitet blev der pakket og Havgassen susede af sted efter Henriks bil med os andre i hælene. I havnen gik det også hurtigt og effektivt. Vi fik knap nok hilst på den anden dykkerbåd der lå i slæbestedet. Men hvad den båd egentlig skulle var også lidt uklart. Mens vi fyldte Havgassen til randen med udstyr og dykkere fik de vist båret en termokande ombord - og bundet lidt ekstra knob på deres fortøjninger.  

Eremitkrebs ude på bunden ved masten

På vej ud af havnen blev jeg bekymret. Vor Fars advarsel om at vi godt kunne blive våde gjaldede ud over båden. Selv stod han bag læskærmen. Ikke kun iført sin tørdragt men den var sku også lynet. Jeg tænkte – det her det bliver vildt - han må være i olmt humør. Når man ved hvor grimt det kan være når Havgassen bliver sejlet for hårdt ventede jeg det værste. De bedste pladser var allerede besat og selvfølgelig med Sten mageligt på motoren. Overvejede et kort øjeblik om jeg skulle finde noget jeg kunne binde mig fast til båden med. Men det var jo også risikabelt, hvis nu Manley havde tænkt sig at prøve at sejle den i sænk. 

Koøje ud ved stævnen

 Og så viste det sig slet ikke at være så galt. Manley sejlede os fint til bagsiden af Hven. Henrik fik bundet os på i en fart og Kim fulgte lige i hælene på ham.  Derefter var det Lisolottes tur. Man kunne tydeligt fornemme deres forventninger – der var stor koncentration og meget mindre kommunikation end der plejer at være. Nu var der lige pludselig plads i Havgassen, så Manley og Johnny kunne komme til. Johnny skulle have en rundvisning på en tyve minutters tid og så ville vor Far blive i dybet en rum tid mere.

Sabella tæppe ude ved stævnen

Tredje hold var Sten og undertegnede. Det blev et fint dyk – også selvom sigten ikke var på højde med det som var oplevet om søndagen. De første 5-10 minutter baksede jeg noget med mit kamera, hvor blitzen bare overhovedet ikke ville som den skulle. Pisse irriterende ! Godt jeg ikke kunne råbe eder og forbandelser for det havde ikke været rart at høre på. Også godt det ikke var muligt at kaste kameraet ind i noget hårdt, for så var det nok sket. Da jeg endelig opgav at prøve at få møgkameraet til at virke kunne jeg nyde resten af dykket. Vraget gjorde sig godt i den gode sigt og der var fint med liv. Sten havde på fornem vist rundt og vi var tilbage ved tovet så betids, at jeg slap med små 10 minutters deko. Lige tilpas og fint at det kun var vandmænd der kom sejlende forbi mens den tid gik.  Jeg nåede også at køle helt af oven på det med kameraet. Det var dog lige før det fik en tur lidt senere, da Kim lakonisk kunne meddele, at der var trængt vand ind i blitzen og at det kunne medføre en hurtig død.

Per og Andreas stod for afbinding. Henrik fik os sikkert i havn. Jeg havde den klare fornemmelse at alle havde haft en herlig tur.

Peter B.

Vandmand på deko