Øresund d. 25-8-2008

Otto, den begravede fløjte og Cimbria

Hjemkommet fra det mere nordlige (og bestemt også en del koldere) med store abstinenser efter en tur på havet, udsendte jeg søndag aften et ønske om et mandagsaftendyk. Ønsket blev hørt og imødekommet med en fremrykning af afgang til midt eftermiddag. Fedt, ikke nok med at det var længe siden, jeg havde været i vandet, jeg havde også lige en ny lygte, der skulle afprøves.

I Farum mødte jeg Henrik J, som allerede havde spændt Havgassen for vognen. Kasper M og Allan J skulle så dukke op på havnen i Helsingør. En ellers lang tur til Helsingør går jo hurtigt i godt selskab og vel fremme var Allan allerede dukket op, mens der tikkede en melding ind om en smule forsinkelse fra Kasper. Forsinkelsestiden brugte Allan på at beslutte sig for, at opstigning uden stige med en gigantisk stor spasser-hånd nok ikke ville være sagen, og pakkede sit udstyr i bilen igen. Ærgeligt!

Kasper dukkede endelig op og vi kom af sted mod husvraget. Loddet blev smidt i og det samme gjorde Kasper. Aftalen var at han skulle binde på, hvis strømmen viste sig en del bedre i dybden end i overfladen, hvor der var godt med rusk i den synlige del af bøjen og brusen omkring den. Eftersom den udsendte ikke dukkede op med et samme, gik vi ud fra at der var noget godt at se frem til. Kasper vel landet i Havgassen igen efter en afmontering af båd fra bøje, berettedes om hård strøm indtil 14 m men ingen strøm på vraget og fin sigt. Henrik og jeg hoppede i, og da jeg endelig fik kæmpet mig ned gennem strømmen, ned på vraget og fik tændt min fine nye lygte viste Otto sig fra sin bedste side. Aldrig har jeg set Otto så fin – om det skyldes god sigt ell god lygte, det må jo komme an på et næste dyk en anden gang!

Jeg selv tog turen ud mod stævnen, mens Henrik vel forsvandt i en muddersky et sted. På min vej tilbage dukkede han dog op igen og viste en bitte slethvarre frem han sikkert havde gravet sig frem til. Den var mægtig fin og fandt sig i at blive strøget lidt på ryggen, inden den svømmede videre. Ellers var Otto meget meget fin og fyldt med buskhoveder - har aldrig set så mange på et dyk før. Til gengæld fandt min halogenlygte ingen nøgensnegle!!! Efter 25 min og et fedt fedt dyk fik vi en fredelig tur op gennem strømmen efter at have bundet af. Jeg kom dog op med en lettere våd arm, og kunne endelig finde årsagen til min fortvivlelse over utætheden omkring min tørhandske sammenkoblingen de sidste mange dyk; hul i håndledsmanchetten - ÆV!

Anden dykket blev besluttet at være på Fløjten, men det gik faktisk lidt af ’fløjten’ for efter adskillige oversejlninger og et par i-vandet-smidning af Kasper, tog vi den raske beslutning at Kasper havde dykket nok, og vi andres andet dyk nok skulle laves et andet sted - stakkels Kasper som kun fik set kuperet sandbund!
Cimbria hjuldamper dukkede frem på skærmen. Spændende for der havde jeg ikke været før. Her var sigten også mægtig og også uden strøm på vraget. Også her en super oplevelse. Jeg svømmede mod det jeg antog var stævnen - og på det, der er synligt tilbage af vraget, var der fint begroet. Ellers hyggede jeg mig med at svømme rundt og kigge på selve vraget. Endnu mere spændende blev det, da jeg stødte ind i en gravende Henrik; - så skægt at se hvad der kan graves frem under sandet. Flasker, fint udskåret ’møbel-del’ (blev vi enige om, hvilken blev vi ikke enige om) og selve dækket blev gravet frem og fremvist. Helt klart et sted jeg gerne vil besøge igen.

En hyggeøl på vej tilbage i havn, tankning af fuel til båd og mave i Helsingør, afregning og aflevering af nøgle i Farum og så ellers hjemad efter en mægtig god dyk-tur!

Lis