1/8-2008

Ålesund 2008
Sommeren stod på held ifølge metrologerne og fredag skulle være den sidste sommerdag. Sommer var det og temperaturen var på omkring de 28-30 grader hele vejen op til Oslo hvor vi sikkert pga. af varmen kom til at køre efter efter GPSen i stedet for hovedet. OK, den havde fundet en rute der var 90 kilometer kortere og en ½ time hurtigere. Der var jo så lige den detalje at man skulle sejle over et smalt sund og at færgen ikke sejlede om natten. Så det blev en overnatning på færgelejet hvor der i øvrigt var by fest. Der blev da sovet nogle timer før den første færge sejlede klokken 645 og vi kunne forsætte de sidste 80 kilometer.

Ålesund ligende sig selv, selvom byen var rykket helt ud til klubhuset, bil blev hurtigt tømt ud over hele parkerings pladsen og båden samlet. Vi fik også lige planlagt at vi ville tage ud og dykke inden klokken 0900, men der skulle lige ringes til Kim for at høre om han kunne søger for en nøgle til huset. Han var kun 1½ time fra Ålesund så vi ville vente på ham så han kunne komme med i vandet. Efter lang tid dukkede han op (2½ time), imellemtiden havde vi fået nøgle og været ude og bade og fået fyldt flasker og gjort udstyret klart osv. Vi havde dog ikke fået spist og det blev til frokost inden vi kom i vandet.

Første dyk blev på husrevet lige ude for klubben hvor der er et fint droppoff der starter på omkring 15 meter og så ellers forsvinder ned i dybet. Vandet var som det plejer, det vil sige klart i overfladen og meget klart længere nede. Vi fik set meget og der kom en god forret med op som kunne spises til middag. Vejret var blevet lidt gråt med lidt småregn her og nu. Et godt første dyk der tegnede godt for resten af turen.

Den var lækker

Imens vi var ude var Kirsten dukket op, dog uden Ken da han var blevet hjemsendt med toget. Vi regner da med at få hans version når vi kommer hjem engang.

Søndag d. 2. august
Det var jo blevet lidt sent om aften da vi skulle vente på de forskellige der ankom i løbet af aften og natten. Meget hyggeligt og vi fik en fin blanding af gin, tonic, pernod og godt med øl til at skylle uren ned med. Omkring klokken 0130 gik vi til ro efter en lang dag.

Vejret er stadigt gråt og det drypper lidt inden vi skal i vandet. Der begynder her kokken 0730 at komme liv i huset og vi skal vel lige have lidt morgemad før vi tager ud og dykker. Vi har ikke helt planlagt hvor vi tager hen her til morgen men over på den anden side af fjorden er et godt gæt. Der skal fanges godt med fisk da vi senere på ugen skal have fiskesuppe.

En fin dykkerdag, lidt grå men ikke for varm

Vi tog over på den anden side af fjorden hvor vi plejer at fange havtasker, desværre var der ikke nogle på dette dyk, men vi fangede da nogle store rødspætter, et par havkatte og nogle langer. Vandet var også fint der med god sigt og masser af liv. Der blev set nogle stimer sej og en pæn stime makreller ude i det blå. Vi er ikke helt i form men det gik alligevel hurtigt og dykkede var afviklet inden klokken 1030. Flaskefyldningen går som en leg da vi en 300 bars luftbank på 300 liter til rådighed. Selvfølgelig skal kompressoren køre lidt bagefter for at fylde banken.

Første hold er klar til dyk

Efter dykket er der blevet lavet indkøbsseddel og der er sendt folk i byen efter mad og drikke så vi kan få en god frokost inden det igen går løs. Fiskede der blev fanget skulle også lige renses og fryses ned så de kan bruges til fiskesuppen og måske lidt til aftensmaden.

De første fisk

Vi var nu så mange, at den lille gummibåd måtte indsættes i fast rutefart til de nærmeste skær, hvor Ålesunddebutanterne kunne få deres første indtryk af naturen heroppe, og gengangerne kunne få et glædeligt gensyn.
 
I løbet af eftermiddagen og aftenen kom resten af holdet, allersidst kom Lotte og Nicolai. De havde været med Oslobåden, men var heldigvis ikke blevet stoppet i tolden. Der var næppe plads til for meget sprut og for mange cigaretter i den hårdt prøvede Lupo, men Nicolai ville jo nok få mere end svært ved at overbevise tolderne om, at der ikke var tale om erhvervsmæssig import af dykkerudstyr.
 
Aftensmaden bestod af det, som den lokale 7-Eleven kunne tilbyde – turens dyreste og dårligste menu, men alle andre forretninger var lukket. Ærgerligt, havde vi vist det, havde vi købt ind i går!
 
Således fuldtallige skulle vi ha’ gemakkerne endeligt fordelt og nitterne uddeles. Dem uden køjer fik en madras og et par kvadratmeter gulvplads, eller en af de mange sofaer, der var rundt omkring i det store hus.. Efter et par sjusser faldt alle til ”ro”, men det kunne så til gengæld også høres!

En af Nitterne

Mandag d. 3 august
Hundsvær, vores lokale husskær, og Kveitskær blev besøgt. Der var stadigvæk ikke så mange spisefisk, men det blev da til nogle stykker alligevel, vi skulle jo ha’ et eller andet at putte i fiskesuppen. Et par pæne havtasker gav os troen tilbage og vi intensiverede jagten. Der blev set en masse småkravl og artsdiversiteten virker intakt heroppe, selv om de store spisefisk er fåtallige. Ikke fåtallige efter danske forhold, men i forhold til de udbytter vi har haft før. Vi var lige ved at skyde et par blåstakke, for dem var der mange af, men vi nænnede ikke – endnu!
 
For at sikre et minimum af Sea-food i vores diæt, begyndte vi at samle nogle af de mange taskekrabber, der myldrede rundt på skærene. 

Taskekrabbe - Grydeklar

Den gordiske logistikknude mht. gummibåden måtte vi leve med og den faste rutefart mellem bådebroen ved klubben og alle de lokale skær (og vrag) fungerede nogenlunde. Man må imponeres over ”Gummibassens” driftsikkerhed - her kunne både HT og DSB lære lidt. At vi ind imellem havde svært ved at følge med i hvem, der skulle med hvilken afgang, er en anden sag
 
Dagens menu var grillbøffer behørigt importeret fra Danmark, da valutabalancen ikke ville overleve et indkøb af den karakter i et norsk supermarked. Vi kunne heldigvis nyde en dejlig aften med servering på terrassen, hvor Allan viste sig som ægte spejder og stegte bøfferne over et kontrolleret bål i grillen. De smagte godt, og der var heldigvis rigeligt! Der var også et par lommefulde krabbekløer, for vi skulle jo være sunde!

Man skal jo ikke glemme hyggen!

Der var et par hardcore turister, der klarede både menuen og det efterfølgende natdyk, men de fleste kom ikke længere end til Irish..
 
Tirsdag d. 4. august
Morgendykket var på de lokale skær, som jo også er mange dyk værd.  Vi blev vanen tro smidt i vandet mange forskellige steder, og vi fik efterfølgende samlet alle op igen.

Pudestjerne - kan måske spises

Eftermiddagsdykket skulle foregå fra kutteren Hundsvær og vi skulle dykke på D/S Konsul Karl Fisser, som var et gensyn for de fleste af deltagerne. Alle var spændte, og vi havde dekoflasker, harpuner og meget andet klart til dykket. Båden var for længst læsset, da chaufføren kom til den aftalte afgang kl. 17 (ikke vores valg!).

Båden læsser jo ikke sig selv

Men nu skal det jo ikke alt jo sammen være sjov, så det lovformeligt pissede ned, og vi blev bekræftet i at Norges vestkyst er et af de mest regnfulde områder i verden. Vi sejlede planmæssigt ind gennem havnen, og genkendte de gamle bygninger, der fungerede som menneskeskabte fuglefjeld, og snart efter lå vi over Fisser, eller gjorde vi? Af en eller anden uransagelig årsag bruger de ikke GPS, men skulle finde vraget på landkending og med ekkolod. Det regnede meget, og landkending var stort set umuligt. Vi var jo lidt rystede, ingen GPS, hvordan klarer de sig så? (og det viste sig senere, at det gør de næsten heller ikke!) Og hvad med at finde hjem mellem alle skærene, når man intet kunne se? 

Vi er klar!

Tiden gik, og vi fik mange oversejlinger, og med tanke på hvor lille indsejlingen til Ålesund er, så er det utroligt, at han ikke så noget til vraget, som jo ikke hører til de mindste, og i øvrigt rager 15 meter op fra en jævn men skrånende bund. Men pludselig ser han et eller andet og vi får smidt anker og bøje over bord. Vi var jo noget utålmodige, så vi var næsten klar, da kaptajnen, ikke vores Kaptajn, valgte at tage bundtovet med skruen.
 
Stemningen var ikke just på sit højeste, og for at gøre en lang historie kort, så forlod formanden og turarrangøren skibet for at undgå lynchstemningen, og kunne så befri skruen for mange meter tykt hårdt snoet tov ved samme lejlighed. Det tog vel en halv time, men det blev jo først mørkt sent på aftenen, så vi kunne nå at lede efter vraget endnu en gang. Denne gang fandt han det lidt hurtigere, måske lidt for hurtigt ifølge Flemming, der havde fornøjelsen af at slæbe ankeret hen til vraget.

Fest hos brunpølserne

 Men vi kom da ned, og vraget var absolut nogle dyk værd. Trods det fremskredne tidspunkt og det overskyede vejr var der masser af lys på vraget. Masser af liv på vraget og rigelig plads til en kutterfuld dykkere. Gruppedeko i mange minutter, hvor der var knap så meget plads, og derefter en rolig hjemtur. Vi var sultne og trætte.

Hestestjerne

Efter denne langvarige ekspedition skulle vi jo naturligvis ha ’ lidt fisk, nogle GT’er og lidt Pernod og øl.. Der var vist nok natdyk, men det var i hvert fald ikke mange, der var i vandet.
 
Onsdag d. 5. august 
De mest inkarnerede vragbasser på turen ville ikke nøjes med klippeskær og mente, at man selv kunne dykke på Fisser fra gummibåden.. 1. hold sejlede i gummibåden fra klubben og skulle så prøve om vi havde mere held med gps’en end skipperen havde med landkendingerne. Imens blev der så arrangere en landstation, hvor holdene kunne bytte. Den position Manley havde fundet på nettet var ikke helt præcis, men vi havde jo lært lidt om landkendinger, så gps og landkendinger i forening gav udslag på ekkoloddet, og loddet røg overbord. Loddet lå bare ikke på vraget, men måtte slæbes 20-25 meter hen til og op på vraget, hvor der blev gjort fast.
 
En blåstak fandt det skinnende lod stærkt fascinerende, forsøgte vedholdende at få øjenkontakt, og flyttede sig ikke mange centimeter, når der kom en dykker tromlende forbi for at fange tovet til opstigning.

Blåstak - smuk, men egentlig en gammel kælling, der er opgraderet

Dykningen forløb fint for førsteholdet, der bestod af PPP, Lotte, Kim R og Søren B, selv om Kaptajnen valgte at blive om bord. Under dykket var vejret slået om, nu var der pludselig kraftig vind og bølger med hvidt på toppen. Næste hold bestod af 6 dykkere, der sammen med en bådfører skulle trodse bølgerne.

Stilhed før stormen

De havde været forskånet for vind og bølger da de havde fundet en base i læ, men lige rundt om hjørnet gik det løs!  Det var en svær tur, båden lå dybt, blev bordfyldt, og kunne ikke plane, så vandet kunne løbe ud. Men turen i den motoriserede badering fik dog en ende, da bøjen blev nået og de første røg i vandet. Herefter var der en smule udfordring pga strøm, bølger og tørhandsker, der ikke makkede ret. Og så var der også lige en lynlås, der ikke var lukket. Men alle der havde været nede fik fine dyk, og humøret var bedre, da de igen var i båden. Sidsteholdet var knapt så stort, kun 2 dykkere, og vejret var faldet en smule til ro, så de kunne med sindsro sejle gummibåden hjem efter dykket.
 
Vejret var ikke til sejlads uden for fjorden, men det regnede dog ikke. Dagens tur med den store båd skulle gå til Iris, et vrag flere af os tidligere har besøgt, og det, kombineret med lidt limning af dragter oma. holdt flere hjemme fra sejlturen. Storsnifferen Sten klarede dog både at dykke og lime!

Limsnifning for hold

Ankeret blev smidt, og trods de meget nemme landkendinger og det faktum, at vraget rager 12-13 meter op fra en flad bund, gjorde gårsdagens erfaringer, at der ikke just var kø for at komme i vandet. Vanen tro var det formanden, der tog udfordringen op! Ankeret lå på bunden, 15 – 20 meter fra vraget (flot med tanke på den totalt manglende strøm!), og da ankeret blev slæbt hen over bunden mod vraget, viste ”Kompas-Søren” den korteste vej. Mens tovet blev gjort fast kiggede alle sejerne på, men lige så snart harpunen blev ladt, trak de sig ud fra vraget. Herefter blev der jaget lidt på vraget, det gav masser af sej og mange fine rødtunger. Enkelte torsk gemte sig inde i vraget, men de fik lov til at blive, men kun fordi, de ikke blev set af de våbenføre.

Lidt til gryden!

Herefter var det tid for årets til dato mest kaotiske deko, hvor det meget lange bundtov lavede guirlander alt efter om folk var for lette eller for tunge. Vi var dog nogle stykker, der klarede os selv lidt på afstand fra den overbefolkede line.
 
Aftensmaden bestod af grillet fisk, Spejder-Allan havde igen brændt bål i grillen, og det endte med meget velsmagende fiskefileter af mange forskellige arter. Specielt havtaskehalerne og havkattefileterne gjorde sig godt. Og så var der også et par krabbekløer pr. mand.
 
Torsdag d. 6. august
Torsdag var der morgendyk på skærene rundt omkring klubhuset, Kirsten havde bedt om lidt mere fisk til suppen, for vi havde spist næsten alt det bedste, så der var ”kun” sej tilbage. Vi prøvede fiskelykken med begrænset held. De sædvanlige stimer af (alt for) Lille rødfisk stod nede i dybet i det klare vand. Ikke spor sky, men de var jo heller ikke i farezonen. Lidt blev det dog til, bl. a. et par frustrationsberggylter.  

Lille Rødfisk - alt for lille rødfisk

Da de første hold dykkere var retur fra morgenens strabadser skulle et par desertører lige vinkes af sted! Lotte og Peter ville fortsætte deres ferie og stilede mod nogle gamle danske byer lidt længere mod nord - på telttur, tro det, hvem der vil! 

Langfingerkrebs

Ud for klubhuset fortsatte prøvedykningen med drengene, der alle var vilde med at dykke. Gad vide, hvem de har det efter?  

Prospect!

Formiddagen gik med at underholde ungerne, store og små, og de største, PPP og Flemming, var sværest at tilfredsstille. Resten af ungerne klarede det meget godt selv. De havde i ugens løb dykket, sejlet gummibåd, hvor PPP var den store stjerne med hans hensynsløse sejlads med ungerne, og så havde de sejlet på surfbræt, både med sejl, pagaj og svømmefødder.

Bro"løb"

Bådturen skulle denne eftermiddag gå til Fisser, og det eneste problem var aftalen om tidspunktet. Nordmændene på denne tur har til fulde levet op til deres tilnavn ”Nordens Arabere”, så vi fik lige et par timers times ekstra ventetid i inderdragterne inden afgang.

I starten gik det nogenlunde,…

...men humøret var ikke i top hele tiden!

Da skipperen endelig kom, kunne vi til gengæld genkende ham fra sidst, og han kunne sit kram den gang. For at undgå fadæsen med at finde vraget fra sidst, så ville bådføreren fra tirsdag sejle ud med en RIB og smide en bøje på vraget. Vi sejlede i forvejen med kutteren, og vores skipper (og vi) lå længe over positionen, og vi kunne række bøjen ned til ribben, så de kunne smide den i vandet. Men de havde da , i et mindste, Stens glemte tørhandsker med ud!
 
De første i vandet var Manley og Kim, men det var helt ukompliceret, for ankeret lå på agterdækket denne gang Sigten var formidabel og sejerne havde luret, at harpunerne lå i klubhuset, så de kunne stryges med hånden på ryggen. Der var selvfølgelig også havkat, og i øvrigt meget andet dyreliv. De to anemoner, der var på det store vrag blev begge fotograferet.

Cylinderrose - smuk, men kan den spises?

Søanemone - måske friturestegt?

Efter små tre kvarter var det tid til deko på det alt for lange og slappe bundtov. Heldigvis var der ingen strøm, så man kunne lave fri deko uden at forsvinde langt ud i Norskehavet. På bundtovet fik de infights, der var der, vores uv-rugby til at ligne babysvømning! Men til sidst var alle på dækket, selv Flemming og Nicolai, og vi kunne haste mod klubhuset, hvor fiskesuppen skulle færdiggøres, og der var vist også lidt fisk, der skulle ordnes.

Fiskesuppe -Utroligt at de skrog kan smage så godt!

Kirstens fiskesuppe var som altid en stor oplevelse. Dog manglede den lidt mere havtaske og havkat i år, men vi havde jo også forgrebet os på de bedste af råvarerne. Kort efter den sidste mundfuld suppe blev vi jaget på natdyk af Karin, der ikke havde været med på Fisser. Man kan sige meget om Kirstens fiskesuppe, men den er nok for fyldig lige før et dyk. Den var en udfordring på hele dykket, som for øvrigt foregik på D/S Statsraad Riddersvold, hvor vi bl. a så lidt på de mange blæksprutteæg, der var afsat flere steder på vraget. Desværre så vi ingen blæksprutter.

Blæksprutteæg - men efter suppen, var vi ligeglade med om de ku' spises!

Men da vi nåede retur fik vi os en GT for at få maverne under kontrol, og så gik alting pludselig meget bedre. Og efter yderligere et par timer gik de sidste til ro, så det kunne høres!
 
Fredag d. 7. august

Sløv morgen

Fredag morgen var ramt lidt af fiskesuppen kombineret med de sene natdyk, og holdt de fleste fast på madrasserne. Til sidst lykkedes det dog for enkelte at få øjne, og den første gummibåd blev sendt af sted med folk, der skulle dumpes på stort set alle de destinationer vi kendte i lokalområdet plus et par nye. På et af de nye steder nakkede Flemming 3 store rødspætter og den mindste havtaske vi nogensinde havde set! En håndfuld kammuslinger var det også blevet til, og det lover jo godt, hvis vi skal derop igen.

Nøgensnegl - bør ikke spises, da de kan være giftige!

På væggene myldrede det af alt det liv vi holder så meget af, og vi fandt også ud af, hvor de store havtasker bor. Og vi husker det til næste gang, men vi orkede ikke at slås med dem i dybet denne gang!

Anemone-eemitkrebs

Ferien var også ved at være slut. Mads C med knægte og Allan skulle retur til Danmark, og smuttede inden frokost. Karin, John og ungerne gjorde klar til hjemrejsen, og der var andre der skulle udnytte de turistmæssige attraktioner i Ålesund på falderebet.

Ålesund - på falderebet

Summa – summarum, så var vi fem, der ville på kompensationstur med RIB'en. Og RIB'en var en tur værd! Indenbords dieselmotor, rigget til offshore sejlads, men uden fungerende gps og ekkolod (?). Til gengæld var der heller ingen stige på.

OK gummibåd - mangler stige og instrumenter

Vi kom af sted og det gik fint inde i fjorden. Da vi kom igennem inderhavnen og ud blev vi mødt af kraftig vind og store bølger. Vi overvejede det fornuftige i vores forehavende, kuling fra nordøst og delvist eksponeret, men nu har fornuften jo aldrig styret vores dykning, så fire ud af fem hoppede i havet. Dvs. vi skulle jo finde vraget først og det tog lidt tid med langsomt opdaterende gps og håndholdt ekkolod. Hans lå med hoved, overkrop og begge arme ned i vandet, mens vraget blev fundet. Godt at det var 18 meter højt og over hundrede meter langt, for vi rullede kraftigt. Da vi havde smidt loddet hoppede vi i, og håbede! Vi kom ned og så loddet ligge på bunden på 50 – 60 meters dybde og ingen havde lyst til at hente loddet. Heldigvis kunne vi skimte vraget i det fjerne, desværre kølsiden på Barcelona, der har ca. 110° slagside. Vi lod lod være lod og dykkede på det meget fine vrag. Der var masser af lys, trods dybden, som var fra 42 – 60 meter. Specielt Manley var glad for lyset, for hans lygtehoved blev rykket løst ved en kollision med Flemming i forbindelse med vandgangen. Tiden gik alt for hurtigt, der var meget, rigtigt meget, at kigge på, så vi skal helt sikkert til Barcelona igen! Vi kom relativt samlet tilbage mod bundtovet, man er jo sammen, når sigten nærmer sig 20 meter og der er lyst, og vi skulle jo ikke bruge tid på at binde af.
 
På tovet var der en efternøler, Flemming havde sat sig for, at han ville slå Hans’ norske dekorekord, så da vi andre efterhånden var kommet tilbage i båden (lyder lettere end det var), så lå vi og rullede i bølgerne i små tre kvarter inden vi så noget til Flemming. Da næstsidstemanden spurgte Flemming, lige inden opstigningen, om hans resterende dekotid, fik han fingeren og et signal på 30 minutter, men Flemmings sparsomme iltreserver holdt ikke til den lange tid, så der var også lidt tid på luft. Vores norske venner (DIR-inspirerede) spurgte hvad vi dykkede på, og vi sagde, som sandt var, at vi brugte luft (cykelslangegas) og ilt til deko, og at vi i øvrigt brugte computere. De mente ikke overraskende, at man burde bruge tabel dybere end 40 meter, (og hvis Flemming havde gjort det, så havde han været oppe et kvarter før!). De rådede os for øvrigt til at flå hans Oceanc-computer af ham og kyle den i havet! Men Flemming blev Havbassernes norske dekomester. Han blev dog ikke revset og irettesat, som Hans blev det for et par år siden, dels mente gruppen at Flemming var uden for pædagogisk rækkevidde, og dels håbede vi, at Marianne ville ta’ ham under kærlig behandling senere!

Ny deko-Champ!

Herefter ind i fjorden, og det var en sand fornøjelse at komme ind i læ, hvor RIB'en kunne få lov til at arbejde.
 
Tilbage ved huset var der opbrudsstemning, Mads, Mette, deres barn og Morten ville køre sent om aftenen, men Hans ville jo gerne dykke lidt mere. Marianne, som stod over på Barcelona, ville også gerne have et sidste dyk på et af skærene, så hun hjalp Hans med at supplerede sin kvælstofmætning med yderligere et par grupper, inden han skulle op over bjergpassene et par timer senere.
 
Aftenmenuen bestod af fiskesuppe og grillpølser. Suppen var blevet tilført dagens fangst af forskelligt, og smagte stadigvæk fortrineligt. Herefter var det farvel til friture-bussen med mange af vores kammerater.
 
Lørdag d. 8. august
Lotte og Nicolai måtte køre tidligt, for de skulle nå færgen fra Oslo om eftermiddagen. De smuttede ved 7-tiden efter en hurtig kop nødvendig kaffe. En del af de resterende havde haft ambitioner fredag aften, og ville ha et sidste dyk på husskæret inden afgang. Men det blev ikke rigtigt til noget, så gummibåden blev demonteret i stedet. Herefter et par timer med den sidste pakning, farvel til Marianne, Flemming og Phillip og så var der pludselig ro i huset.

Sidsteholdet

Efter endnu et par timer var det afgang for de sidste og Ålesund 2008 lakkede mod enden. Der var kun en lille køretur tilbage, men nogen gjorde sig det mere behageligt, end andre!

Kaptajnen går ombord!

Tak til Ålesund for denne gang – vi ses nok igen!