Kattegat, Lørdag d. 26/7-2008

 

Holmen VI

Et sent fremmøde i Gilleleje (dvs. jeg var der først) betød, at digtertjansen endte hos mig. Så den korte historie med indledning, indhold og afslutning følger:

Vi kom....

Vi var der...

Vi tog hjem...

Rent faktisk skete der lidt mere, bl.a. blev kursen ændret fra Taifun til Holmen, da vi bankede lidt for meget i bølgerne. Vel ankommet til Holmen_VI ligger der nogle fuldstændige sindssyge folk og dykker på dødsmaskiner - vist nok dem fra Helsingør. Så vi ventede lidt, da Helsingør-dykkerne snart ville være færdige. I den stinkende varme med nul vind lod vi Kim smutte ned langs Deres tov, og så var vi bundet på. Jeg røg i ikke så lang tid efter, og selv om jeg godt nok også dykkede 2 x 55min sidst jeg var på Holmen, kunne man jo lige tage en lille time på skjoldet.

Jeg fik bl.a. tiden til at gå med semi-closed bailout øvelser på bunden (27msw) med alm. luft, efter at have været vraget ca. 10 gange. Dvs. istedet for en PPO=1.3bar med ækvivalent luftdybde svarende til ca. 19msw, tjae så var det lige pludseligt 32msw ækvivalent luftdybde. Så får men jo et hug deko når man nu laver sådanne julelege sidst på dykket. Vel oppe efter overstået deko og ca. 80min i vandet kunne man så ligge i strømmen og bakse med ens grej.... For der var ingen stige - og det er sgu noget rod! Vandet var koldt (7-8dgr) på bunden, men ca. 20dgr over 6 msw, så man kogte ret hurtigt igennem når man kom op.

 

Flemming kom op med nogle små torsk, og jeg beklagede mig over manglen på kolde øl. Heldigvis havde vi passende net og nogle løse lodder og et linehjul. Så alle øl og vandflasker blev sænket ned i dybet, så de kunne være kolde til hjemturen. VI kunne også lige diskutere den store taske-krabbe vi alle havde set, dog mente nogen det var en hummer? Andet dykket gik i samme tempo, i med Kim, og jeg et stykke tid efter. Jeg svømmede straks over til nettet hvor krabben/hummeren havde siddet fast, men den var skåret fri. Jeg havde dog set skyggen af Kim,  svømme mod torvet. Så efter ham så jeg kunne få en forklaring! Han havde smidt krabben lige ved påbindning, og vedkomne som påstod det var en hummer, havde desuden taget billeder af den på 1. dyk, men han vil ikke ud med dem :-)

Anyway skulle lige have tiden til at gå, så jeg gloede på den pornosnegl som Lotte fik vist mig, den viste jeg så til Kenneth så han kunne få nogle billeder. Jeg viste også den rimelige Torsk som stod inde i spillet. Til sidste viste jeg en Torsk ved kedlen til Flemming så den kunne komme på harpunen sammen med Torsken i spillet. Så var der også snart gået en time, så op med mig, så Flemming kunne få vraget for sig selv. Han nuppede lige en torsk mere. Så mens flemmings grej var ved at blive hevet ombord kunne jeg hente de kolde forsyninger op fra dybet.

Det er en hummer

Dernæst satte vi kurs mod Mirs vrag, så folk lige kunne få tømt sjatten. Flemming gad ikke, så han var bådfører og vi undlod at bind på. Jeg nåde ned ligesom Lotte gik op med utæt halsmanchet. Så tændte jeg lygten, hvilket ca. varede i 30 sek, så var den løbet tør for strøm. Kunne jo have noget at gøre med de. næsten 2 timer på bunden tidligere. Uden min backuplygte som stadig ligge på Robert, kunne jeg så svømme rundt i det grønne monokromatiske lys. Det er godt nok kedeligt og svært at finde noget interessandt at se på, men op skulle jeg i hvert fald ikke, når man nu har brugt tid på at tage grej på. Efter ca. 25-30 min, så jeg Kim gå op ved torvet, hvorefter det lykkedes mig at miste orienteringen. Jeg svømmede lidt rundt, gjorde bøje klar, og så dukkede torvet frem af tusmørket. Op igen til lidt mumlen omkring aftalte dykkertider osv. også ind til havnen.

Da vi var startet sent var solen jo næsten allerede væk, vi manglede blot lige et par snævre manøvre i Gilleleje som var fyldt til randen med lystsejlere.

Jeg stak af, da der ventede frisk hjemmelavet Pizza derhjemme som slutningen på en dejlig dag.

Tak til: Kenneth, Kim, Lotte, Flemming og Marianne.

Nicolai