22/7-2008
Tirsdagsdyk på Otto
Man er jo selv skyld i det når man kommer sidst, næsten, for man
skulle jo lige se om der skete noget i Tour de France. En af de første tirsdage
i lang tid med rimeligt vejr og en strømprognose som også så rimelig ud til et
dyk ved Helsingør. På trods af vi havde været på Otto i lørdags blev det valgt
som mål da der var mange der ikke havde været der i lang tid. Hele 9 mand var
mødt op i svømmehallen og Kasper vil støde til i Helsingør så båden var fyldt
til randen. Udstyr og dykkere blev pakket i bilerne og karavanen kørte mod nord
med Havgassen i spidsen. I havnen blev båden pakket i adstadigt tempo til den
til sidst var fyldt ca. til randen af dykkere i højt humør.
|
|
Der var ikke meget vind og søen havde næste lagt sig, men den store vægt gjorde vi fik en smule vanden indenbords, hvilket jo bare rart da det jo køler lidt. Der er værre hvis man for det på vejen ind da man så risikere at få vand i sin øl. Der var det normale brok fra de normale om de fik vådt hår også videre men vi skulle jo derud af og vi havde jo ikke hele aften. Vraget blev slået hurtigt og bundtovet gjort klart og efter kort tid var klare. Jeg stillede så det ledende spørgsmål om der var nogle der ville binde på. Det plejer at afstedkomme stor tavsheds og at jeg selv kommer til at binde på, hvilket også var meningen, men Kim meldte sig uden brok. Kim kom forbavsende hurtigt i udstyret og Marianne gjorde klar til at følge lige efter ham.
Kim blev sat i, der var ikke meget strøm men vi kunne se på boblerne at det strøm der var gik ret langt ned i vandet. 5 minutter efter blev Marianne smidt i efter ham. Efter 8 minutter måtte det være nok og båden blev bundet på og næste hold blev gjort klar. Der gik dog ikke mere end 2-3 minutter før vi opdagede at båden drev af. Dræget blevet hevet ind uden der var dykkere på så vi regnede med de var på vraget og vi sejlede op for at se om vi kunne ramme den med dræget igen. Lige som vi var ved vraget blev en overflade bøje skudt op ca. 50 meter bag båden. 1 minut efter fik vi kastet dræget på vraget og skulle ned og hente Kim og Marianne der var drevet lidt mere imens, Flemming mente dog han lige kunne blive klar i en fart og binde på imens vi hentede dem, så kunne de også køle lidt af imens.
Vi skulle nok have givet dem 5 minutter mere, de var ikke helt kølet af men det kunne Marianne jo tage op med Flemming når de kom hjem. Imellem tiden havde Flemming bundet på og båden blev så bundet på den anden ende og Steen blev sendt ned til hans makker. Straks efter var Marianne og Kim i vandet igen og så blev der lidt mere ro. Så var det Nikolaj og jeg der gjorde klar da vi jo skulle have lidt længere dyk end de fleste.
Vandet var fint klart og varmt ned til ca. 14 meter og de fine brandmænd flød forbi ørerne på ned. Omkring 15 meter blev vandet noget mælket og på vraget var der 2-3 meters sigt. Der var næsten ingen strøm så man kunne bare flyde rundt på vraget og nyde det flotte dyreliv der på det. Fik også en tur op ad masten der lige kom op i det klare vand hvor der også var lidt strøm og en masse brandmænd. Fik set lidt isinger og rødtunger på vraget og en masse af de "sjælende" buskhoveder som bare var overalt på vraget. Selv nede på bunden var de.
|
|
Efter et par omgange på vraget på top og bund var mine 45 minutter gået og det var tid til at komme op i varmen og høre hvordan det var gået for de andre. Imens vi sad og ventede på at Kasper skulle binde og komme op fik vi os lige en fin kølig øl imens vi nød aftensolen.
Kasper som ellers havde smidt 10 kilo for at komme med på turen lave så et lille stund da han skulle ombord. Lige pludselig lage han sig på skrævs over kanten på båden og begyndte at sige som en gris. Desværre havde han jo stadig tørdragten på så vi andre viste ikke rigtigt hvad han ville. Vi nøjes med at nive ham lidt bagi men han blev ved med sige som en gris og ind imellem sige "min nosser" jeg ved ikke hvad der skete. Efter lidt tid fik han taget sig sammen og kom indenbords stadigvæk pivende med noget om han ikke viste hvad der skete.
Vi drev jo med strømmen den rigtige vej så vi havde ikke travlt så Kasper kom af udstyret og dræget hevet ind. Stigen skulle også lige op men da Kasper efter lidt fumlen fik den manglede der ca. 1½ meter af den.
|
|
Det fik vi jo så grint en del mere af og vi fik da også en øl til imens vi tøffede det sidste stykke ind til Helsingør hvor vi hurtigt fik pakket sammen og vent snuden mod Farum. Turen blev afregnet i god ro og orden og stumpen af stigen blev kørt ud til smeden som blev straks blev kaldt hjem fra ferie i Jylland for at se om noget kunne reddes.
Kasper er nu sendt på yderlig en slankekur, for fremtiden får han kun en 10 liter flaske og dykke med.
Henrik Manley