10/7-2008

Hven og Ceylon
Torsdag så vejrudsigten lidt mindre slem ud end den ellers har gjort de sidste par uger, og vi aftalte at forsøge at tage nogle af de manglende båddyk på Advanced Open Water Diver kurset.

Mødetid var som sædvanlig kl. 17 ved svømmehallen og 16.20 var alle kursister og instruktør mødt frem J og vi ventede kun på kaptajnen alias Kim Rønn. Mette og Peter (og Mads, men han er ikke kursist) kom i sædvanlig god tid og styrede flaskefyldningen med hård hånd. Lidt for hård måske, for jeg fik kun tildelt 120 bar i min ene flaske.

Målet for aftenen var at tage enten et dybdedyk eller et vragdyk afhængig af vejret. Efter grundig rådslagning foran øresundskortet og regning på dykke- og transporttider, gav vi dog efter for Mettes pres. Hun insisterede på, at vi skulle forsøge om vi kunne nå begge dyk. Hun har meldt sig til Norges turen og vil gerne have AOW certifikatet inden.

I Rungsted havn blafrede flagene lystigt og der var langt ned til de 6 m/s, som vi havde håbet på. På vej mod Hven voksede bølgerne stille og roligt, og på Hvenprammen var det for uroligt til et premieredyk fra båd for kursisterne. Vi fortsatte derfor videre til Hvens nordskrænt og smed ankeret ud på 22 meter. Her var vandet næsten spejlblankt og vi kunne komme i vandet i god ro og orden.

Ankeret lå fint på stenbunden og sigten var fin med 3-4 meter. Vi svømmede ned til 25 meter og satte os til rette på hver sin sten. Oppe i båden havde alle tre kursister regnet på en dykkeprofil med to dyk ved hjælp af dykketabellen. Hernede skulle de gentage øvelsen og selv det var de samme dyk, der skulle regnes på, gik det ikke hurtigere og der var tilmed en enkelt regnefejl. Så selvom det ikke var verdens dybeste dyk, var kvælstofpåvirkningen alligevel tydelig.

Kim kom ned og svømmede rundt med os, inden vi vendte tilbage til ankertovet. Tilbage på båden undrede vi os over Mettes Vyper II, der gik i error mode, allerede da vi var begyndte nedstigningen. Måske den ikke kunne lide søgangen på vejen til Hven.....

Næste dyk var Ceylon. Vinden havde lagt sig lidt da vi kom fri af Hven. Der var dog stadig en del bølger, men hvad, nu var alle jo rutinerede båddykkere J

Kim navigerede sikkert til Ceylon og Mads smed loddet ud. Desværre ramte det ikke vraget, så Kim kom hurtigt op igen og fortsatte eftersøgning en lille halv time til. Denne gang lykkedes det og han hoppede i igen og bandt flot på i stævnen. Selvom der var en del dønninger i overfladen og en anelse strøm i gennem hele vandsøjlen, klarede alle kursisterne turen op og ned i fin stil, - og lærte betydningen af at holde fast i tovet på vejen.

Ceylon stod rigtig fint på bunden med den flotteste irgrønne kobberbeklædning på skroget. Vi havde tre meters sigt dernede og så både lidt fisk og nogle kobbernagler. Kim fandt en del efterladte pirke, som han tog med op og på den måde bidrog til et lidt mindre forurenet Øresund.

Efter tyve minutter havde jeg gjort et godt indhug i mine 120 bar og kursisterne måtte pænt følge med op til overfladen igen. Så nu har de også lært, at hvis de ikke fylder instruktørens flasker, bliver dykket kortet af.

Tilbage i båden satte vi godt tilfredse kursen mod Rungsted Havn i skumringen. Desværre ventede der os en kedelig overraskelse. Mads og Mette havde haft indbrud i bilen og væk var GPS’en og Kims taske. Heldigvis havde forbryderne vendt bunden i vejret på Kims taske inden de gik, så alt det tørre tøj lå i en pæn bunke på gulvet. En dejlig ting, når man dykker i våddragt.

Stor tak til Kim R. for hjælpen som kaptajn og påbinder.

Kenneth L.