1/7-2008

Holmen VI og Mirs Vrag
”Vil du med på Ostmark i morgen?”. Spørgsmålet bippede ind sent mandag eftermiddag, så pludselig blev en træt mandag eftermiddag fyldt akutte gøremål. Vi skulle mødes på Gilleleje Havn kl. 11, så det kunne lige lade sig gøre. Årsagen til den sene afgang var vejrudsigten, som spåede, at vinden ville lægge sig sidst på formiddagen.

Thomas, Kasper og jeg mødtes i Farum, hvor vi fik fyldt Thomas’ bil til bristepunktet med alt vores lort og hastede, lettere forsinket, mod Gilleleje, som vi nåede kl. kvart over. På havnen kunne vi se på vim-plerne, at vinden ikke var væk, og bølgerne, efter de sidste dages blæsevejr, var heller ikke forsvundet. Vi troede på tingene, vi havde jo taget en fridag, så vi sejlede mod Ostmark. Vi var dog kun 2-3 sømil ude, da vi erkendte det tåbelige i forehavendet, og vi var allerede på det tidspunkt våde, altså os, der stod i bagbords side. Vi kunne godt nå frem til Ostmark, men det ville blive en lang og ubehagelig tur, så vi lagde kursen om, og sejlede mod Holmen VI, som ingen af os havde besøgt i nyere tid. Og Holmen VI lå i en gunstigere retning i forhold til bølgerne. Et par sømil fra positionen kunne vi se, at der var heftig strøm i Sundet, og ”gammel sø”, vind og strøm i forening gav meget besynderlige sejlforhold - bølgerne kom fra alle sider.

Diverse undervandsliv

Holmen VI blev fundet, og vi cirklede længe over det diminutive vrag, inden vi fik smidt loddet. Henrik kom i først og skulle binde på. Kasper røg i som nummer to, og han havde så travlt med at hoppe i vandet, at han fik en svømmetur mod bølgerne hen til bøjen. Heldigvis var der overhovedet ingen strøm. Herefter hoppede PPP i baljen. Jeg selv havde ikke så travlt, min inderdragt lå i bilen i Farum og det tøj jeg havde på var gennemblødt. Jeg lånte en bluse af PPP og regnede med at klare den, og for første gang i lang tid var jeg glad for, at min tørdragt var lavet af neopren, godt nok kun 3,5 mm, men det er da varmere end en trilaminatdragt. Jeg fik dragten på og ventede til de første kom tilbage i båden.

Sigten på vraget var så, som så, 1-2 meter, Der var en del fastsiddende hvirvelløse dyr. Masser af søanemoner i flotte røde farver og masser af konksnegle og deres æg. På bunden under roret gemte en pæn havkat sig lige under en klase konkæg. Den æder jo bl. a. konksnegle, så den havde fundet et sted, hvor forsyningerne var fremtidssikret. Desværre var der meget uklart inde under båden, men man var jo nok selv medskyldig i den svingende sigtbarhed. Efter en halv times tid begyndte kulden at krybe ind, så jeg bandt af og steg et par meter op over vraget og gennem springlaget, og så blev temperaturen behagelig.

Op i båden, og så skulle der lige søges på et par markeringer, når vi nu var der alligevel. Kasper hyggede sig gevaldigt imens, for han syntes at Kullen lignede en tropisk ø i solen, og han kunne næsten lege dykkerferie. Jeg ville nu hellere ha’ været på Ostmark!!

Vi valgte at ta’ andetdykket på Mirs vrag, for det var tæt på havnen. Da vi fik smidt lod og bøje blev Kasper valgt til at binde på - han var jo den eneste Padi-Pro ombord, så det var vel det mindste vi kunne forlange. Han skyndte sig meget langsomt, i håbet om, at Henrik ville blive utålmodig og overhale ham. Men nej, vi holdt Henrik tilbage, og han skulle desuden også ha’ en harpun med ned, så Kasper fik fornøjelsen. Vi dykkede i samme rækkefølge som før, og til sidst var det så min tur.

Jeg passerede Henrik på vejen ned og kunne se en fin havkat i posen. Herefter var jeg lidt rundt på vraget, der som altid, myldrede med liv. Masser af torsk i hullerne, langer, glyser og så var der også lige en enkelt havkat tilbage. Taskekrabber og hummer, alt godt fra havet findes der. Og på bunden, lige der hvor der var bundet på, var der masser af søfjer.

Jeg havde ikke skiftet flaske, så efter en halv time var det tid at gå op. Jeg var blevet halvkold og trediedelsreglen var allerede brugt for anden gang, så jeg bandt af og svømmede op i varmen.

Diverse overvands billeder

Vinden havde lagt sig helt, bølgerne var ikke længere så store og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi talte lidt om Ostmark, men blev enige om at ta’ en øl i solskinnet i stedet for.

Og fordi Kasper havde været så dygtig, gik vi med ham på isbar på havnen.

Kim R