Hr. hjul  om en søndag i juni

Genforeningen

Sindsoprivende, sommer, søndag, stille, solskin og som sædvanlig sidste mand selvskrevet som skribent. Trods det enestående gode vejr kunne antallet af fremmødte tælles til tæt ved 6 personer.  Med en iltbeholdning på 2 x 0 l var det forholdsvis nemt med at få mikset blandingen til dagen dyk, og vi kunne derfor forlade svømmehallen præcis kl. 09.00 dut i sølle 2 biler!  Uvist af hvilken årsag var Hundested udpeget til at være udgangspunkt for dagens togt. 45 min senere var vi i ”Dog-place”, hvor man tilsyneladende ikke var klar over, at metrologerne havde lovet næsten vindstille. Den stille storm på 4 m/s kunne dog ikke bringe sindene i kog.

I havnen fik vi følge af store Jensen og hans tønde og pludselige havde vi fået fyldt båden op med top eller i hvert fald tæt på. Skulle lige koordinere dagens dyk med et hold dykkere fra Ballerup, hvorefter vi besluttede os at drage mod Themis.  Med Manley bag rattet samtidig med, at der var en smule bølger mente Steen og jeg det ville være rigtig smart at stå næsten helt ude i stævnen for, at undgå bølgesprøjt. Det skulle vise sig at være en forholdsvis god ide’ hvis man som jeg stod i styrbords side. Hvis man derimod stod i bagbords side skulle der ikke mange 10 minutters sejlads til før man som Steen var tæt ved at være gennemblødt. Ja vi havde jo ikke taget dragter på. Ja faktisk var Steen så våd da vi kom frem, at han bestemt ikke skulle dykke. Han havde besluttet sig for at være sur. Efter nogle få minutters coaching lykkedes det dog Steen at overtale sig selv til alligevel, at hoppe i vandet.

Manley i vandet som påbinder. Allan H og jeg i vandet kort efter. Det vil sige at Allan kun var i vandet i meget meget kort tid, da en manchet var 10 liter/minuttet utæt, hvorfor han besluttede at søge værft.

Det blev så til en alentur rundt på vraget. Sigten var god, 4-5 meter på det det absolut overskuelige vrag. Themis er vel 40-50 meter lang og lastet med ral er vraget godt placeret i bunden og rager på det højeste sted ikke mere end 3-4 meter op.  Med 25 meter til bunden var der god tid til at komme rundt et par gange. Fin tur uden overdrevet meget liv (af den slags jeg kan se) der var dog nogle søstjerne så store, at jeg ikke kan mindes at have set dem i den størrelse tidligere 40-50 cm fra arm til arm.  Temperaturen på bunden var ikke overbevisende. Bare sølle 5 grader. Temperaturforskellen under/over springlag var faktisk så stor, at trykket i min flaske steg med 2 bar da de fik varmen på sikkerhedsstoppet.

Tilbage i båden fik vi lappet Allan H’s manchet med et klistermærke og noget malertape. Det virkede! Det gode vejr og indbydende vand lokkede til en svømmetur. Det var fantastisk at svømme i det forholdsvise varme vand (over 20 grader) gennem de iskolde luftbobler fra bunden.  På bundtovet var Kim klar til at fotografere de elegante havmænd der lagde vejen forbi.

Med Store Jensen i overfladen gjorde vi klar til at besigtige dagens fangst. Det var en stærkt begrænset oplevelse.  En nøgle, 2 flasker og et fuldstændigt ubrugeligt låg til en krukke. Nå ja og så lige et koøje som bare ikke var kommet med op. Og da vi ikke skulle dykke på Themis igen, måtte Allan lige en tur mere på bunden. 2 splitsekunder senere var Allan nu med koøje tilbage i båden. Her kiggede vi nærmere på fangsten. Tingene i sig selv var egentlig ganske uinteressante men historien var god. Det føromtalte låg til en krukke viste sig nemlig at være toppen til en marmeladekrukke Allan havde fundet på et tidligere dyk. Altså for 17 år siden. Hvordan krukke og låg har fejret genforeningen er redaktionen ikke vidende om men det har helt sikkert ikke gået stille for sig.

Med alle mand i båden efter dyk og svøm, besluttede nogen? At næste dyk skulle foregå på Libra, der sandt for dyden ikke jordens mest interessante vrag. Jeg havde ellers for en god måned siden aftalt med mig selv, at jeg ikke behøvede at dykker der mere i år. Men når båden nu ligger der og i øvrigt ikke sejler videre før sidste mand kommer op, kunne jeg jo lige så godt plumpe i vandet.  Denne genforening var knap så festlig som den Allans krukke og låg kunne se frem til senere på dagen. Der var som forudset ikke sket noget som helst siden sidst altså ud over, at sigten var meget dårligere. Til gengæld var vandet stadig meget koldt. Denne kombination udløser ikke nogen større gensynsglæde hos mig. OK ret skal være ret. Så ringe var dykket heller ikke, selv om jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad der i givet fald så skulle være godt.

Godt var til gengæld vejr og stemning da vi stævnede mod Hundested. Steen var blevet halvtør og øllet stadig vådt. Chaufføren evnede denne gang at sejle med en smule omtanke og vi kom alle i land uden væsentlige men.

Det bliver interessant at se hvornår Allans venstrestrømpe, som han valgte at smide i vandet da vi sejlede ud, bliver genforenet med sin bedre halvdel.

En tur på tanken, hvor ekspedienten udtalte at hun var rigtig glad for at hun ikke skulle betale benzinregningen. Og ja 70 liter benzin er da heller ikke til at spøge med nu om dage. Men når det er når alt kommer til alt ret nådigt sluppet for en ganske fornøjelig dag i delvis godt selskab, med nogle tålelige dyk og et fantastisk vejr.