7/6-2008

S.S. Kronprinz Wilhelm
Lørdag den 7. juni gik turen til S.S. Kronprinz Wilhelm. Vejret kunne ikke blive bedre til en langtur – ingen vind og højt solskin. Det skulle naturligvis udnyttes, så vi var 6 friske dykkere, der pakkede biler, båd og udstyr og drog nord på til Gilleleje. Da vi nåede frem til Gilleleje efter at have forsynes os behørigt hos bageren, havde Manley og PPP allerede smidt Havgassen i vandet. Vi fik losset det sidste udstyr og stævnede ud med PPP som munter kaptajn. Efter en times - for det meste behagelig - sejlads, hvor Manley dog en enkelt gang måtte sætte sig igennem og flytte vægtbalancen frem i båden, nåede vi frem til destinationen, Kronprinz Wilhelm.

Vi fik smidt loddet og efter megen overtalelse og opmuntrende og kloge kommentarer overgav PPP sig og indvilgede i at binde på. Det var kun rimeligt, da han selv havde bestemt, hvor loddet skulle smides. Der blev bundet på styrbord side ikke så langt fra stævnen, hvilket gjorde det nemt at nå frem til kanonerne. Næste levende billede i baljen var Manley, der skulle fotografere vraget på kryds og tværs - hvilket vi glæder os meget til at se i denne beretning.

Der var ikke gået længe efter Manley var hoppet i før PPP sendte første hævesæk med vraggods til overfladen. Et flot koøje, som dog kræver lidt knofedt, før det kan vises frem til konen. Derefter var det Niels P og Mortens tur til at se vidunderet. Vi gik ned af torvet og endte på vraget på ca. 35 meters dybde. Der var vel 5 meters sigt og noget mere lyst end på Roberto. Vraget ser forholdsvis velbevaret ud trods den hårde medfart i slaget og de mange år på bunden. Vi svømmede op langs styrbord side og passerede på vejen et fint, intakt koøje, som endnu ikke har måttet lade livet. Vi nåede frem til stævnen, hvor vi så kanonerne og spillet på fordækket. Herefter gik det hjem hen over dækket til torvet. Fin, fin rundvisning. Tak for det. På vejen op mødte vi Kim og Anders, der var på vej ned.

I mellem de to dyk holdt vi et overfladeinterval på ca. to timer, hvor vi hyggede os og nød det gode vejr. Herefter var det PPP’s tur til at gøre udskejelser igen. Og gud hjælpe mig om ikke hævesækken efter kort tid steg til overfladen igen. Denne gang kunne den dårligt holde sig oppe, og vi undrede os over, hvad det nu var, der var bjerget til konen. Ved fælles hjælp fik vi halet sækken ind (ikke konen) og opdagede til vores undren et monstrum af et gammelt spil, der var totalt fedtet til. Men med hjem skulle det. Så ved konen da, hvor manden har været henne! Vi fulgte samme rækkefølge ved 2. dykket. Vi så bl.a. nogle ordentlige torsk (ud over dem, som vi ikke kendte i forvejen) og havkatte på vraget. Igen et rigtig godt dyk. Efter 10 minutters deko på torvet var vi oppe igen.

På sejlturen hjem viste kaptajnen sig fra sin grummeste og mest hensynsløse side. Det havde blæst en anelse op, og de få bølger, der var formåede PPP at ramme lige i maske. Manley, Morten og selvfølgelig kaptajnen formåede på forunderlig vis at holde sig tørre, mens resten af besætningen blev pjaskvåde. Al magt til grimt regntøj og omtanke ved placering i båden. Vel i havn røg Kim ud i en mindre redningsaktion for en mand, hvis skrue var blevet viklet ind i noget snøre. I mens muntrede vi andre os med at iagttage en hidsig mand med en forvokset Hobbycat, som hele verdenen var imod. Fnis, sådan er det ingen af os, der er…

Tak til alle for en super dag.

Morten