31/5-2008

Øresund på foråret sidste dag
Det skulle jo havet været en tur i Kattegat med Marianne og Flemming, men de aflyste turen på grund af en frisk vind fra øst. Jeg havde jo sat dagen af til at dykke så i vandet skulle vi jo. Det var ikke nemt at skrabe dykkere sammen til en tur men Hans og Kim ville gerne også selvom det blæste lidt. Vi planlage turen til nogle af de små vrag som vi sjældent besøger så som Leda, Hvenvest og Rubine og som ligger lidt i læ af Hven ved østen vind. Det var jo Weekend så vi planlage afgang klokken 1100 så der blev lidt tid til at sove længe og den slags. I svømmehallen blev der hurtigt pakket og kigget bekymret på vinden som næsten frisk, men vi kom da afsted og efterhånden som vi nærmede os Rungsted blev der mindre og mindre vind. I havnen var der vindstille og vandet udenfor var helt blankt.


Et meget flovt flag

Der kom dog en smule vind ovre ved Hven men overhovedet ikke den friske vind som der var lovet. Planer er til at lave om og kursen blev sat mod Robert i stedet for de små vrag, dem kunne vi jo altid tage på vejen hjem. Vraget blev hurtigt fundet (som sædvanligt) men bøjen smidt en smule mere præcist da jeg selv skulle binde på. Hurtigt i den gamle DUI dragt der var blevet lappet lidt mere på så den muligvis skulle være tæt.


Den er lidt famlet og stadig ikke tæt :-(

Hurtigt i udstyret og derned af , dræget lå rigtigt lige i midten af vraget på toppen af den bygningen skorstenen engang havde siddet på, så det var bare at hive dræget ud til styrbordsside og binde den på. Sigten var ikke super men god nok på trods af jeg kun havde en lille lygte med ned, omkring 3-4 meter de gode steder. Først en lille tur ned på skruen/roret hvor Sten og Morten havde haft lidt problemer med noget snor i mandags og ganske rigtigt der lå et fint linehjul i noget net nede ved roret. Jeg er snart træt af at finde linehjul men tog det med op alligevel. Hen over agten havde en fisker lagt et net på tværs hvor den lille stenbider som holder til i agten sad ubehjælpeligt fast i, en rødspætte sad også i garnet.


Ikke altid godt at være Stenbider


Eller rødspætte i garnet med et søpindsvin

Det blev også en lille tur ud i stævnen hvor der igen var nogle der havde skubbet mindepladen ned fra en pullert den nu ligger på, den blev lige pudset af og lagt på plads. Efter 30 minutter var det tid til at komme op hvis man ikke skulle bruge længere tid på deko, Cochranen sagde 1 minut på 3 meter så det var fint og det var væk allerede på omkring 20 meter.

Mens de andre var nede var det bare at nyde solen indtil de kom op. Vi havde af talt at tage 2. dykket på Leda hvor vi ikke har været i mange år. Den blev også fundet hurtigt og dræget smidt på toppen af murstens dyngen der udgøre vraget, der blev bundet på spillet der står på toppen. Vandet var noget mere klart her og meget mere lyst. Leda ligger på mudderbund så man skal bevæge sig roligt omkring for ikke at fjerne sigten. Der var mange nøgensnegle og søhøns på vraget og der var så det. Det er ikke et sted hvor man smider 10 mand i vandet på en gang.


Stor tråd nøgensnegl på Leda

Det blev også 30 minutter der og så var det vrag ligesom set, der blev pakket sammen imens de andre var nede og drukket en lille guldøl for at få tiden til at gå. De havde også haft en fint dyk, men stemningen var til et 3. dyk på Hvenvest.

Søanemone og søhøns på Leda

Så var det bare at tøffe hjem, et enkelt lodskud på vejen hjem skulle lige tjekkes men var vist bare en stime fisk. En dejlig dag der ingen gang blev sen på trods af vi først var komme afsted klokken 1100.

Henrik Manley