Østersøen d. 7/5-2008
Undine
Erbs (Anders Erbs) ville lege og efter fredagens tur til Ostmark stod der Østersø på menuen. Vi fulgte rutinen og mødtes ved lystbådehavnen, dvs. jeg ventede præcis der hvor jeg havde fået af vide vi skulle mødes hvilket vil sige i slutningen af saltholmsvej, hvor jeg godt nok undrede mig lidt over at der var valgt en vej med standsning forbudt i begge retninger. Nå men et opkald senere var forvirringen overstået og vi trillede mod Smygehamn. PPP og jeg i rulleskøjten, Erbs og AHP [Anders H. Poulsen] i Hiacen. Turen med PPP gik med store nyheder, vel nærmest: 'Breakin news', idet PPP har revet sig og har købt nyt grej og endda overvejer at skifte, den las han kalder for en BCD (det skal understreges at der kun er tale om overvejelser!) han ender jo snart med grej som kun er let brugt!?
Søsætning, og-så-videre gik planlagt, og der ar nogen der havde hældt olie på vandet. I hvert fald stod søen blankt hele vej til Undine, der i flyvepappet tillægges 'ganska snabt' for nu at bruge ord fra hensidans. Vel ankommet til positionen som blot et mit andet besøg (se: undine 2006), meldte AHP sig frivilligt som påbinder - se det er jo en kvalitet man kan holde af! Altså udover at han også dykker med en masse legetøj :-)
Vi droppede en bøje efter at have oversejlet et par gange for at vurderer hvor de talstærke net som stod omkring vraget var placeret, samtidig ville Erbs gerne ramme agter hvilket blev gjort. Herefter drev vi for vind og strøm mens AHP og jeg selv lidt senere kittede op. Efter en rums tid havde vi drevet til på 25-30m, så vi måtte starte motoren og lige tøffe over til bøjen, godt nok var vi først på vej til bøjen til et garn, men det var der vist næsten ikke nogen der opdagede. I med AHP, og mens jeg var ved at være parat begyndte PPP at side og mukke over sin computer, den ville vist hverken det ene eller det andet. Det var vist dagens første mishap, der skulle komme et par stykker mere.
Den blev dog glad til sidst da den fik nye batterier, ellers havde jeg jo selvfølgelig en ekstra han kunne låne, men ordet Quantum vakte vist ikke begejstring, og PPP fik den jo til at du - ellers havde han jo endt med at skulle lave deco!
Nuvel jeg droppede i, og her er endnu en overraskelse: Jeg havde mod sædvanen pillet ved mit grej, harness og tilføjet og ændret på diverse slanger og bungy-cord osv., så jeg havde skam mange ting at teste på vejen ned gennem det klare kolde østersø-vand. Påbindningen var nydeligt foretaget på styrbords lønning dvs. omkring 36m, og herefter stod vraget i glimrende sigt vist selv for østersøen jeg ville vurdere den ca. 20-25m, der hvor jeg ikke havde "svømmet" endnu.
Efter ca. 30 minutter hvor den flotte specielle stævn, kobberhuset og begge skruer var besøgt vinkede jeg farvel til torskene og påbegyndte opstigningen, som stod på ca. 20min deco i det der begyndte at blive ubehageligt koldt vand. Mens jeg prøvede at tænke på alt andet end vand-temperaturen boblede det ganske lystigt nede fra vraget, så jeg regnede med at se PPP inden jeg gik op, men det nåede jeg nu ikke. Oppe i båden kunne Erbs fortælle at han lodskudt vraget med sit bly-bælte og at PPP just havde skudt det op med en hævesæk. Fint Fint, alt i den skønneste orden.
I med Erbs, og efter kort tid begyndte deco-stationen at hvæse, hvilket jo betød at PPP var tæt på at være oppe. Da PPP kom op halvt iført sin BCD havde han en lidt mere detaljeret beskrivelse af dagens mishap 2: Blyet havde han søgt efter men ikke kunnet finde, før end han sidst på dykket havde givet det endnu et forsøg ude over bunden, hvor det lå inde under et monofilament-garn. Da det var tæt på slutningen, var det lige før det havde fået lov til at ligge, men PPP stikker jo ikke op for bollemælk, så ind under kanten af nettet svømmede han og fastgjorde hævesækken. Så griber han sin gamle ven, hans octopus, på sit separate posidon 1.-trin og fylder sækken nede på bunden. Dernede på slutningen af han 15l. beslutter 1.-trinnet sig for at fryse, to åndedrag fik ikke dæmpet det sure 1.-trin, så den rådsnarre PPP afklæder sig hurtigt BCD'en så han kan komme til at lukke for flaskevintilen. De før så rigelige 70bar bar er nu på kort tid reduceret ganske betragteligt, og det var vist ikke stemning for at forsøge at fylde sækken igen. Istedet kommer PPP stædige karakter til udtryk, han slæber resolut bly og hæve sæk op af torvet indtil det kan bære selv, hvor han trods alt lader sækken gøre sit arbejde det sidste stykke. oppe i båden sidder PPP nu, nærmest uanfægtet, og brokker sig over at han missede 10min bundtid og ikke har nogen sjat tilbage til 3.-dykket.....
PPPs brokkeri stopper dog da han åbner sin lygte som er tryksat efter dykket og sprøjter saltvand og batterisyre ud over de nærmeste - så var alle vist ved at være enige om at PPP vist bare havde en af de dage. Erbs kommer op og har vist haft et noget mere normalt dyk, og dages 4. kiks sker da han river manchetten, der er hel rådden på hans gamle dragt. Dog ikke mere end at overfladetiden flyver afsted med diverse kreative og kontruktive forslag til hvordan skaden kan udbedres. I sidste ende var gaffa som altid Andens ven.
Nå nu dykker dykkene jo ikke sig selv, og de to timer var hurtigt overstået med diverse fortællinger, snak om cochran og Andens eskapader. Endnu en gang kaster vi os i rimelig orden i det klare vand - ordenen bliver dog brudt da jeg nærmest bliver overhalet af PPP på vejen ned. Vi nåede påbindningen ca. samtidigt og svømmede herefter hver til sit. Jeg tog turen ned til skruerne, da det flotte panorama af roret og den delvis begravede skrue i bagbords side skulle beundres. Herefter en langsom tur tur ud til stævnen hen over alle de ting der er skredet ud på bunden. Ude ved stævnen i revnerne mellem dækket og skroget stod nogle kæmpe torsk som var helt ligeglade med ens tilstedeværelse. De må en dag med hjem til middag. Slutningen af mit dyk kunne PPP se fra torvet, hvor jeg slukkede lyset (vel fri af de nye næsten usynlige garn) og svømmede rundt i den flotte stemning der er på vraget nå lyset når helt derned. Den halve time var gået, og jeg var på vej til at presse min luftforsyning skulle jeg blive nødt til at gå på bailout, så opad gik det til de 25minutter på torvet.
![]() |
|
Ja, den giver hurtigt lidt deco, den der X1'er |
Mens jeg hang i det næsten strømfrie vand, kom Erbs susende forbi nedad, og han blev dernede et godt stykke tid, så hans manchet var øjensynligt tæt. Noget senere senere begyndte deco-stationen igen at hvæse, og så måtte vi jo være bundet af. Erbs kom op, og blev mødt of nogle trætte blikke da folk blev spurgt om de ville have 3.-dyk. PPP kunne jo blot pege på sin 15l, som nærmest var i vakuum, og vi andre var ikke just jublende. Vi sejlede derfor til en position som skulle checkes ud, men der var vist ikke bid, så vi nød en øl i de tiltagende bølger mens vi dampede tilbage til havnen.
Herefter gik dagen hurtigt på hæld mens vi pakkede og satte kurs mod Danmark.
Undine er og bliver det flotteste vrag jeg har oplevet - tak for nogle fede dyk.
Nicolai