26/4-2008
En fugl i hånden…
Afgang kl.4:15, før daggry, i total mørke og støvregn. Eneste plus
var, at flasken var fyldt og lå i bilen, så det gik direkte ud efter Sten, og
derefter op til Karin, hvorfra vi samlet kørte til Lynæs.
I Lynæs var det begyndt at lysne, og vi kunne se tågen. Vi håbede at tågen var kystnær og sejlede ud mod Libra. Undervejs fik vi besøg af en lille fugl, der skulle ha’ et hvil, men den havde svært ved at blive siddende på båden, så den forsvandt igen, ikke langt, men den cirklede rundt omkring os.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Lidt blandet bundliv |
|
Imens var vi nået ud til Libra, og vi testede lige Karins nye Hummingbird-ekkolod, så vi var lidt spændte på, hvor præcist loddet var smidt. Tågen var ikke væk, så Karin mente ikke vi skulle binde på, og hun ville ikke dykke. Men at Sten og jeg kunne dykke og hun så kunne sejle rundt over os imens. Jeg hoppede først i, og der var en helt fantastisk sigt, 10 meter mindst! Og loddet lå tilmed lige hvor det skulle. Også inde i lastrummet var der god sigt.
![]() |
![]() |
|
Søsol og cylinderose |
|
Jeg tog turen omkring vraget og lidt ud på bunden, for den gode sigt skulle jo bruges til noget. Man kunne se langt og jeg kunne tydeligt se Stens lygte ved vraget. Der var masser af hvirvelløst liv ude på bunden. På vraget, eller rettere, under, var der mange torsk og glyser, en enkelt lange og en sortvels. Masser af taskekrabber, men ingen hummer og havkat. Efter 45 min var tiden gået, og vi steg op, efter vi havde løsnet bøjen og smidt loddet på bunden ved siden af vraget. Det var stadigvæk kun 5 °C på bunden, og da jeg havde dykket næsten uden luft i dragten, for at kunne ligge stille på bunden, trods den svage strøm, der var dernede, så det var rart at komme op i lidt varmere vand.
På båden fik vi overtalt Karin til at dykke alligevel, og tågen var også lettet noget, så hun gjorde klar og hoppede i. Heldigvis, for hun var jo begejstret da hun kom op!
|
|
Og, mens Karin tog udstyret af, kom vores lille fugl fra før og landede på hendes arm. Desværre var der vanddråber på kameraet så billedet blev lidt sløret. Vi blev enige om at gi’ den lille fugl et lift ind til land, så Sten tog den med hånden og puttede den i en lille transportkasse, mens han snakkede om, at ”en fugl i hånden er bedre, end ti på taget!”
![]() |
![]() |
Kim R