13/4-2008

Robert – igen!
Udstyret var ikke tørt efter sidste dyk på Robert, men da chancen for endnu en tur bød sig, var det jo bare med at slå til! Vi var 7 ombord på Allan Jensens båd, så det var lidt trangt med pladsen. Jeg kunne egentligt ikke klage, da jeg var med på det alleryderste mandat på turen. Turen startede, sådan set, allerede fredag, hvor mailen var rødglødende. Desværre var turen allerede overtegnet, da jeg opdagede den. Men heldigvis kom jeg med alligevel.

På havnen ventede Lars D., som vi sidst så til vragudstillingen. Han skulle lufte sine 2 x 16 og en stage på min. 10 L, Han havde ikke været på Robert før, så han blev sat sammen med Asger, som vi mente kunne finde retur til bundtovet. Menno var der også, han havde allerede fået en makker under fredagens mailaktivitet.

Han skulle dykke med Manley, men kun hvis han havde betalt kontingent forud. Han havde nu ikke noget at frygte, for han havde lige haft 2 check-ud dyk på Johannes L. Allan Hansen gjorde dem selskab, og så var holdene delt. Allan J. dykkede som han plejer, nemlig med Allan J.! Og jeg selv skulle binde på - mit blybælte lå øverst i spanden, og så skulle jeg! Der er altid nye regler, så man kan aldrig vide sig sikker på noget. Til gengæld var jeg så sikret den bedste sigt!

Jeg hoppede i og fandt loddet på bunden. Heldigvis kunne jeg se en skygge i det klare vand, og trak tovet med derhen og op på styrbords side af vraget. Sigten var ca. 5 meter, og det var forholdsvis lyst på vraget. Jeg skulle bruge dykket på at finde den stenbider, der skulle sidde på styremaskinen, og det gjorde jeg heldigvis. En orange fisk, der havde suget sig godt fast til underlaget. Herefter videre ud i stævnen, for det er jo med at udnytte den gode sigt til at prøve at skabe overblik over den sværeste del af vraget, som ikke just er blevet mere overskuelig i de senere år. Og, præcis som i går, så tikkede dekominutterne ellers lynhurtigt op.

Tilbage og op efter en halv times tid, og så skulle der lige betales med nogle tænderklaprende minutter på 3 meter. Op i solskinnet og få varmen og en tår kaffe. Manley var løbet tør for Ribena, så der var ikke noget trylledrik. Men det var heldigvis varmt i solen, og styrehuset var der, da regnen kom. Fingrene måtte lunes i lommen, men når man kan komme ud af dragten mellem dykkene, så går det jo også. Alt imens jeg fik varmen igen, så prøvede Menno at komme ned. Han havde svært ved at trykudligne, men efter en halv times elevator fra 0-5 meter, lykkedes det til sidst, og han kom ned til Manley, der lige viste ham skruen, før de skulle op igen.

Æg og nøgensnegl

Efter et par timers intellektuel snak på overfladen skulle vi ha’ anden omgang, så jeg fik udstyret på og hoppede i. Da jeg kom ned, kunne jeg godt se, at der havde været andre dykkere på vraget. Sigten var dog stadigvæk langt over middel i forhold til en normal dag på Robert. Efter endnu en halv time på vraget blev min computer noget ondartet, og jeg måtte tilbage til bundtovet og begynde opstigningen. Da jeg kom op over springlaget (15 m), kunne jeg nyde forskellen mellem 5 og 7 °C. Og sigten var fantastisk, man kunne se bobler komme op langt ude i begge ender af vraget og hvis man kikkede op, kunne man se båden tydeligt.

Herefter op, men vejret var knapt så solrigt, og der kom en brise en gang imellem. Men vi kunne jo stå i styrehuset og få en af året sidste juleøl. Vi fik talt lidt om Asgers kandidatur til formandsposten i DSF, men der var mindst 2 forhindringer, nemlig for lidt guldøl og det faktum, at han selv skulle køre hjem!

Kim R.