10/4-2008

Kronprinzen og Eisfish
Endnu en gang bippede en sms ind fra Henrik J. Det var sent på eftermiddagen, og han foreslog en heldagsdykkertur i Kattegat dagen efter, når nu vejret endelig var til det. Jeg fik rykket et ukristeligt tidligt mødetidspunkt i Gilleleje, så jeg lige kunne komme på jobbet en times tid, inden det gik løs. Aftenen før gik med at få lidt forbelastning ude på Robert. Så ellers hjem til klubben, hvor jeg lige skulle blande lidt gas og fylde flasker, inden jeg hastede hjem og ladede batterier op til den store guldmedalje.

Efter en hektisk og tåget morgen med både job og bilkøer nåede jeg til Gilleleje, hvor jeg kunne se, at de andre lige var ankommet til slæbestedet. Vi fik hurtigt sat båden i vandet, lidt for hurtigt skulle det senere vise sig! Båden blev fyldt med udstyr og vi stævnede ud på Kattegat, som var mere bulet end forventet. Vi havde vinden i ryggen, og bølgerne kunne ikke rigtigt finde ud af hvilken retning de skulle ta’, så det var lidt uroligt at sejle i. Henrik mente, at båden var tung og træg, men efter nogle sømil gik det lidt bedre.

Vi kom frem til Kronprinzen, fik smidt loddet og skulle finde en til at binde på. Jeg havde hverken dragt på eller rigget flaske til, så jeg regnede ikke med. at det var min tur, men det var det åbenbart!

Jeg hoppede i, fulgte tovet ned gennem de store mængder af ”marin snow”, der var i vandet mellem 6 og 22 meter. Pludselig tonede Kronprinzen frem, og jeg fulgte tovet hen over vraget og fandt loddet nede i vraget. Jeg slæbte loddet over til en pullert, og gjorde fast. Herefter var det bare med at få en på opleveren. Vandet var relativt klart, dvs 4-6 meter på vraget, lidt mindre på bunden og temperaturen var 5 °C. Der var masser af lys på vraget, noget som Henrik senere skulle sætte stor pris på, da hans primære lygte lå derhjemme, og hans backup lygte (50 W halogen og næsten ny) tabte pusten efter et øjeblik. Først en tur rundt på bunden, dog ikke hele vejen rundt, og se lidt på de mange taskekrabber, der gemte sig ind mod vraget. Desværre var der ingen hummere eller havkat. Der var også et par torsk under pladerne. Herefter op på vraget, hvor der var en del torsk, men ikke så mange andre fisk. En pænt stor sej var blevet fanget i noget gammelt monofilgarn, og hang som skinnede julepynt udenpå vraget. Desværre er der jo ofte garnrester, der sidder fast i vragene og fisker videre efter både fisk og dykkere. Fiskerne smider nettene henover vragene for her er fiskene jo. Men ofte sidder garnene fast og bliver helt eller delvist tilbage på vragene.

Jeg havde moret mig så meget på bunden, at dekotiden var langt over komfortgrænsen på denne årstid, og jeg kunne allerede mærke de kolde fingre. Jeg søgte tilbage mod bundtovet, hvor jeg så Henriks gustne lygte og gav et ok, inden jeg begyndte den lange opstigning. Lang fordi tovet ikke var spændt op pga de store bølger. Efter nogle minuttet var jeg på første stop, hvor jeg kunne beundre de ensartede strukturer, som mikroorganismerne dannede i enorme mængder. Da jeg kom højere op i vandet kunne jeg til min glæde mærke, at temperaturen steg en smule, nemlig til 7 °C. Ikke meget, men når man skal være der længe, så er man glad for hver eneste grad! Jeg nåede at vinke til Henrik inden jeg kunne gå op i båden. Jeg manglede min dekoflaske, men heldigvis havde jeg været rundhåndet med ilten. Ellers havde jeg nok ligget på 3 meter endnu! Henrik var i mellemtiden nået op. Hans korte dyk pga. manglende lygte og en dekoflaske med ilt overhalede mig næsten indenom.

Op i båden, der lå og gyngede i det dejlige solskin. Når man nu kender PPP, så ved man jo, at hans humør er omvendt proportionalt med bølgehøjden, så han var ikke i sit es. Men han kom efterhånden i vandet og kunne selv bestemme om vi skulle dykke andetdykket her, eller vi skulle sejle hjemad og dykke længere inde. Han var dog ikke mere end lige kommet i vandet før han stod på stigen, det var noget med en tørhandske, og lige i det øjeblik var han ked af, at han ikke brugte manchetter under handskerne! Han prøvede med en ny handske og det var der større held med.

Båden hoppede fælt, så vi var ikke voldsomt skuffede, da båden lagde sig på tværs i bølgerne som tegn på at der var bundet af. Det var ikke helt som prognoserne havde spået! PPP kom op i båden, og var i lidt bedre humør, end da han hoppede i!

Vi sejlede mod Eisfish, som skulle være vores næste dyk. Vinden var lige imod og bølgerne var bare blevet større. Henrik sejlede kun 13-14 knob, og så kan alle, der kender ham, selv forestille sig hvor vanskelige forhold vi havde! Efter en halv times tid blev bølgerne lidt mere medgørlige, og vi kunne sejle næsten normalt, og så var der jo lige en position vi skulle tjekke, når vi nu var oppe i Kattegat. Fint udslag, men skipper bortdømte det som værende fisk. Ærgerligt, der var 6-8 meters lodskud, og jeg ville nok selv ha’ smidt et lod og prøvet…

Vi kom til Eisfish, sned loddet og jeg hoppede i for at binde på. Jeg fulgte bundtovet ned gennem snevejret og landede på den fineste sandbund uden antydning af vrag i nærheden. Men, vi har før været bagud og tabt, så jeg svømmede lidt i rundt med tovet i hånden, og pludselig dukkede vragdele op og en silhuet viste sig. Op på vraget og hale loddet op og gøre fast. Herefter var det bare med at komme videre, befri en taskekrabbe, der havde viklet sig ind i en fiskeline. Den lignede en linedanser. Så ellers rundt på bunden. Der var en havkat under en plade, den skiltede fint med sin eksistens med et bjerg af skaller foran indgangen til hulen. Der var søfjer, søanemoner og andre spøjse hvirvelløse dyr. Inde i vraget var der en del torsk, nogle var store nok til en middagsinvitation, men de var ikke samarbejdsvillige. Herefter tilbage til tovet og op i sneen, hvor meningen var at yde et bidrag til den biologiske forskning i Danmark. Desværre var det mere end almindeligt svært at få agglomeraterne af organismer ned i prøvebeholderen, de gik i stykker ved mindste berøring. Næste gang må vi medbringe et planktonnet med et glas i bunden.

Op i båden, solskin og små bølger. Henrik ventede som sidste mand på, at jeg skulle komme op med min lygte, så han også kunne se noget. Lidt efter kom PPP op med lommerne fyldt med krabbekløer. Tænk, her svømmer jeg rundt og redder de stakkels kræ, og så svømmer PPP bagved og slår dem ihjel. Men de havde ikke givet sig ikke uden kamp, de havde bidt hul i hans ene tørhandske. Henrik kom op, og han kommer jo ikke tomhændet op (han har jo stået i lære hos en med et endnu større samler-gen), så han havde fundet en lille flaske til samlingen.

Det gik fint hjemad, bølgerne artede sig, og båden sejlede lettere og lettere, årsagen til den træge sejlads var fundet. Nemlig at bundproppen ind til skroget ikke var skruet ordentligt i, så vi havde ekstra ballast, som dog blev reduceret noget, når vi planede.

Men vi gjorde det igen! En tur i solskin på havet, og totalt mangel på overblik! Ingen havde øl med! I bund og grund er det vel skippers ansvar at sikre de ombordværendes velbefindende, så her var tale om en alvorlig pligtforsømmelse!

Kim R