7/4-2008

Dykkertur
Da jeg er blevet presset til at skrive denne beretning og ikke fungerer under pres, bliver beretningen meget kort.

Mødtes lidt sent, Peter, Henrik og jeg, sejlede en lang omvej til første vrag, som lå på 25 meter og loddede 4 meter. Gammelt, sandsynligvis minesprængt (den ene side slået helt ind) jernvrag, så tæret at koøjerne var faldet ud af sig selv. Vi tog et par stykker, for at tjekke kvaliteten og der var også lidt andet forskelligt at rode i. Godt begyndervrag, men vi er ikke begyndere så vi syntes ikke det var godt.

Eneste trøst var, at det andet vrag vi fandt var endnu dårligere (gisp), bare en stor jernpram som kun loddede et par meter, båden fyldtes med torsk og hjem igen efter en stille men kold dag.

Vi gør det bedre næste gang.

Allan Jensen