20/3-2008

OttoS/S
Da påsketuren til Hönö, i lighed med de to foregående år, blæste væk, måtte vi finde et alternativ. De fleste af deltagerne fandt åbenbart alternativet ved frokostbordet, for vi var kun 3 af Tordenskjolds soldater, der ville på og i vandet denne solbeskinnede forårsdag. Godt nok var det frostvejr, da vi startede, men der var lovet meget svag vind og ingen strøm ved Helsingør, så vi kunne jo lige nappe Otto inden resten af påsken endte i sne og blæst. På turen til svømmehallen blafrede flagene mere end forventet, men vinden skulle aftage op ad dagen, før den hen under aften igen skulle tage til. Strømmen skulle være nul frem til kl. 13, og herefter under en halv knob.

Manley og undertegnede kørte med Havgassen fra Farum kl. 10, det var jo ferie, og Henrik Jensen ville så støde til i Helsingør. Han ville lige ha’ en tur, hvor han kunne være uansvarlig, så en tur med os var jo passende!

I Helsingør så bølgerne ukomfortable ud, strøm og vind var tydeligvis mod hinanden, så bølgerne rejste sig højt. Vi ville forsøge at liste os ud til Otto, først langs med kysten og så på tværs, når vi kom på højde med vraget. Det gik fint, og vi blev kun lettere oversprøjtet.

Jeg fik fornøjelsen af at binde på, og gjorde klar. Der var lidt strøm, lidt over en knob, og jeg hoppede gladelig i. Da jeg så tovet under vandet dykkede jeg, men jeg nåede kun lige at få fingrene på tovet før det var væk. Satans! Op igen i lidt muggent lune, og hvis der var spydige kommentarer, så var det mens jeg var uden for hørevidde. Men så kunne de jo selvfølgelig også bare selv…! Anden gang var jeg mere omhyggelig og rettede omhyggeligt ind i forhold til strømbøjen og dykkede umiddelbart foran bøjen og fik fat i tovet. Godt loddet sad fast i vraget, for jeg skulle hale mig ned under 15 meter før strømmen forsvandt. Loddet sad fast midt i vraget, så jeg fik trukket loddet op af vraget og hen til en pullert i styrbords side, hvor kæden blev gjort fast.

Sigten hen over vraget var ca. 5 meter, ca. 3 meter inde i vraget og på bunden var sigten stort set væk, højst en meter. Vraget var helt beklædt med udfoldede sønelliker og dødemandshånd, så det var lyst og farverigt overalt på toppen af vraget. Masser af buskhoveder i alle sprækker og mange nøgensnegle overalt. Eremitkrebsene havde også travlt med at brydes om de bedste boliger. Det eneste der ikke var, det var fisk af spiselig art og passende størrelse. Dvs, jeg så dog en sej, og den så mig, og så var jeg lige vidt! Jeg mødte Manley med harpun på vraget, så jeg gjorde hvad jeg kunne for ikke at ligne en torsk. Han havde vist opgivet at se noget på bunden. Op inden jeg fik dekoforpligtelser, for strømmen ville give lange arme, hvis man skulle hænge der længe. Vandtemperaturen var 4 °C i hele vandsøjlen.

Vinden var aftaget noget, så overfladetiden var behagelig. En tår af trylledrikken gjorde det endnu bedre, og vi sad og nød solen, mens vi fortalte hinanden historier, vi alle havde hørt før. Men vi fik da efterhånden taget os sammen til at dykke igen.

Vraget havde ikke ændret sig siden sidst, måske var sigten blevet lidt dårligere inde i vraget, men ellers var dykket en tro kopi af første dyk, bortset fra påbindingen. Op inden deko, hvilket ikke var så svært at overholde, for jeg havde ikke skiftet flaske til 2. dyk.

Da alle igen var ombord, tøffede vi hjem i solskinnet, mens vi nød en lille forfriskning.

Kim R.