16/3-2008

Mir og ?
Efter gårsdagens eskapader i Køge Bugt og den afsluttende generalforsamlingsfest skulle vi på den igen! Så op på cyklen, og af sted mod svømmehallen, hvor bilen havde overnattet med det våde udstyr. Flaskerne skulle lige fyldes, og så var det bare med at komme til Gilleleje, for vejret var fuldstændigt vindstille! Desværre var det også tåget, men man kunne jo håbe, at tågen ville brænde af, når solen kom lidt højere på himlen.

I Gilleleje ventede Henrik og Thomas på at kunne komme til på slæbestedet. Allan J var blevet for syg til at deltage i dagens dykning, men det var nu ikke vores skyld, for han var ikke med i går. Så vi var 3 der gjorde klar. Båden kom i og så var der jo lige det med tågen. Vi fandt efterhånden ud af havnen, og var glade for at radaren på Henriks båd duede. Vi havde jo planer om langfart, men tågen gjorde det koldt at sejle. Ærgerligt, for vandet var fladt som et stuegulv!

Vi enedes om at dykke på Mirs Vrag, der kan man jo altid nappe en fisk eller 2. Vi fik smidt lod og bøje. Der var lidt strøm, ca. 1 knob mod sydvest. Vi fik banket rimfrosten af dragterne, og første mand i var Thomas, der fik fornøjelsen af at binde på. Det var han jo blevet snydt for i går! Han blev fulgt af Henrik, der var svært armeret med en harpun, for der var jo nok en havkat eller to for meget på vraget.

Thomas kom op efter en halv times tid, og så var det min tur. Han behøvede ikke at dykke der igen, og jeg kunne så selv bestemme, om jeg ville binde af.

Jeg kom i og bemærkede, at hele vandsøjlen var fyldt med fnuller. Nede på vraget var sigten 2-3 meter, hvilket er ok for Mirs, men vi havde nu håbet lidt på, at sigten var bedre. Det har den før været om foråret. Nede på vraget mødte jeg Henrik, som havde fanget en fin havkat. Han tilbød mig harpunen, men jeg havde kamera i den ene hånd og skulle rode med den anden, så jeg afslog. Der var bundet på i styrbords side ca. midtskibs, og jeg tog turen rundt. Der var masser af torsk i hullerne, en enkelt havkat havde gemt sig for Henrik, og så var der en hummer. Der var masser af taskekrabber, men de var ikke så store. Konksnegle var der over det hele, de holdt åbenbart årets frækkeste fest, for der var parring og æglægning overalt.

Tusindvis af konker var i gang med at afsætte deres hvide ”drueklaser” af æg. Men sigten var ikke blevet bedre i løbet af dykket. Efter en halvtimes tid gjorde jeg kæden løs, drev med strømmen hen over vraget og ud på bunden, hvor der var fine søfjer og søstrå. Jeg ville fotografere dem, men overfladestrømmen trak mig væk fra dem inden jeg kunne nå at få taget billeder. Jeg kunne jo ha’ sluppet loddet, men det gjorde jeg ikke. Man vidste jo ikke om tågen var kommet igen.

Op i båden, og hvad skulle vi så? Vi blev enige om at scanne et område med granater og anden ammunition for at se, om der var noget interessant. Mens vi scannede bunden, begik vi nok en fejl. Vi drak en kold øl i det kolde vejr, mest som en protest over for os selv, fordi vi havde glemt øl i går, og fordi vi alle havde husket dem i dag. Vi fandt ikke noget, heldigt, for så gjorde vi ikke noget ulovligt. Men efter et par timer ville vi dykke på en kendt position med et ukendt vrag. Thomas kom først i og derefter Henrik. Der var ikke bundet på, for vi regnede ikke med at kunne finde tilbage. Jeg samlede Thomas op ved bøjen efter en halv time og hoppede selv i kort efter. Der skulle jo ikke bindes af, så timingen var ligegyldig. Jeg kom ned til et par stolper og noget plade, masser af fiskegarn og kunne ikke finde resten af vraget. Til gengæld var der masser af nøgensnegle, søanemoner, en enkelt hummer og en lille torsk på den bid af vraget, jeg så. Sigten var 2-3 meter, men bunden var meget løs. Efter 20 minutter mærkede jeg at øl og koldt vejr begrænsede dykketiden, og jeg ”hastede” op ad tovet. Heldigvis var trykket mindre på sikkerhedsstoppet og heldigvis var vejret, så man med sindsro kunne komme ud af dragten og lette sig.

Vejret var klaret op og vi sejlede ind mod havnen, mærkede varmen inde fra land og nød så en kold på turen ind!

Kim R.