15/3-2008

Køge Bugt
En sms fra Henrik J med teksten ”Vil du med på årets første langtur på lørdag?” bippede ind onsdag aften, og selvfølgelig ville jeg da det, hvis vi kunne være hjemme til generalforsamlingen i klubben. Og selvfølgelig kunne vi være hjemme kl. 17, og Henrik J havde jo også selv meldt sig til festen. Vi talte lidt om Kronprinzen og Fasanvraget og andet 20-25 nm oppe i Kattegat, og vi glædede os til vi endelig kunne komme på andet end de kystnære vrag.

Lørdag nærmede sig, og vejrudsigten blev ændret, vanen tro, til at være knap så god, som først antaget. Nu var der 6-8 m/s vind i Kattegat, så vi ændrede planer til en tur i Køge Bugt, hvor vinden skulle være svagere, og hvor vi havde fået et par positioner.

Vi skulle sejle fra Køge Havn kl. 8 for at få tidsplanen til at holde, så vi var tidligt af sted. Men vi nåede at få ordnet logistikken, passet Kaspers datter og købt basser til turen, inden vi tog af sted.

Vi skulle sejle ganske langt, vejret var ikke rigtigt optimalt, men vi kunne alligevel sejle med 27 kn, så vi nåede frem til den første position efter en god halv time. Vi fik kørt lidt med scanneren og fandt et lillebitte vrag på små 20 meters dybde. Og så begyndte kampen, hvem skulle først i? Nu var Allan J. ikke med, så det blev en kamp mellem Henrik og Thomas. Men på skibe er der jo en streng hierarkisk rangorden, og skipper trådte i karakter og proklamerede, at han ikke ville dykke på så lille et vrag med Thomas, og at Thomas måtte vente, til han kom op!

Jeg selv er jo ikke en direkte konkurrent, så jeg kunne bare hoppe i når jeg ville, og Kasper skulle jo gøre klar til sit ”introdyk”, så jeg hoppede i, da jeg var klar.

Jeg var blevet lovet god sigt i Køge Bugt, og det havde der måske også været, men der var en muddersky omkring bundtovet – og på resten af det lille vrag. Kæden var dog viklet omkring et anker i stævnen(?) men ikke bundet på. Da jeg kom opstrøms i forhold til Henrik klarede vandet betragteligt op og der var 5-6 meters sigt. Den begrænsede dybde gjorde, at der var masser af lys. Vraget var næsten væk, der var mest en bunke pænt stablede mursten med en smule træ. Vraget mindede meget om ”Dankbarheit” ved Hundested, både mht størrelse og tilstand. Der var selvfølgelig den sædvanlige bevoksning af blåmuslinger, men der var ingen synlige fisk, krabber eller rejer. Jeg så en enkelt fladfisk, en lille ising, det var alt!

Efter et lille kvarter havde jeg set, hvad jeg skulle se, og var glad for, at jeg ikke skulle lave deko i de ca. 5 ° kolde vand. Herefter op med håb om en kop kaffe at varme fingrene på. Vi havde jo ikke klubbens ”Miraculix” og trylledrik med, så vi måtte nøjes…!

Kasper kom i efter et par tilløb og til sidst fik Thomas også lov til at komme i vandet. De havde også et relativt begivenhedsløst dyk, og kom op sikkert i forhold til 0-kurven. Det ville nu også være en udfordring for blære og kropstemperatur at gå i deko med en fed nitrox på den dybde! Jeg fik æren af at hale bundtovet op, og her viste træningen fra de dybe vrag at give pote, loddet kom i båden, inden syren nåede ud i armene!

Næste stop var kun et par nm væk, men vi skulle jo lige tjekke et par ting ud, så vi fik solid overfladetid inden 2. dyk. Men vi kom derhen og jeg hoppede i for at binde på. Denne gang var vraget stort nok til at binde på, så denne gang måtte en anden godt komme i først, og da jeg jo nok har den mindste Amager-hylde af alle klubbens vragdykkere, så fik jeg lov.

Vraget var ca. 3 gange så stort som vores første stop, læsset med …mursten! Men vraget var mere intakt. Jeg bandt kæden fast i agten af skibet, og kom omkring på vraget. Denne gang var der mere liv, krabber i alle huller, enkelte torsk og masser af hundestejler. Sigten var 6-8 meter og igen var der masser af lys. Da jeg kom tilbage til bundtovet var sigten blevet ringere, faktisk var den helt forsvundet! Vi må snart ha’ lært Henrik at løfte finnerne, når han dykker.

Jeg gik op og snart efter kom Henrik op. Vi fik smidt Kasper og Thomas i, for vi skulle jo skynde os hjem. Henrik skulle lige skylle sin handske ud, der var en kubikmeter mudder i den. Han havde fundet et par meget fine og dekorative flasker, en del af en kikkert og så lidt fra et barometer. Og en underkop, der så ud som om den lige var købt i Ikea.

De sidste kom op, og vi skulle til at sejle ind, da vi begyndte at diskutere hvad klokken var, Efter vi havde set på alles dykkercomputere og Henriks navigationsinstrumenter, fandt vi ud af, at en mobiltelefon nok var mere opdateret mht Dansk Normaltid, og det var heldigt, for pludselig havde vi tjent en time. Men vi havde også kun to gamle guldøl liggende, så hvad skulle vi bruge den time til? Vi delte øllerne og sejle hjemad, men som så ofte før var der et interessant udslag, der skulle tjekkes. Kaptajnen insisterede på at det var ham, han havde jo 30 bar tilbage på sin dobbelt-12. Vi fik pustet lidt mere i dem mens han kom i dragten, og han forsvandt hurtigt i bølgerne (i Køge Bugt kan man ikke sige dybet). Han kom dog op lige så hurtigt, som han kom ned, og berettede om en højspændingsmast!

Ind i havnen, hvor vi lige jordede en hurtiggående jolle, ”Ran” kunne sejle hurtigere i bølgerne, og så kom vi jo først til slæbestedet.

Klargøring til transport, ned til Kaspers barnepige, en hurtig kop kaffe og så ellers pedalen i bund, vi havde jo mere end brugt vores indtjente time. Og så var det ellers generalforsamling, hvor vi endelig kunne få en velfortjent øl - hver!

Kim R