10/2-2008

Otto - To sider af samme sag
Forår i starten af februar, 10 grader, nul vind, sol, søndag og hul i kalenderen måtte simpelt hen udnyttes til en tur i baljen. Belært af mange års fejldisponerede mødetider, havde jeg forberedt mig på at møde så tidligt at jeg umuligt kunne blive pålagt det lidet atraktive tilidshverv, at skrive turberetning. Endnu engang skulle jeg blive klogere. Og alligevel ikke så klog at jeg forstår, hvorfor disse mennesker der tilsyneladende ikke har noget at give sig til (alle dem der møder tidligere end mig) sidder flere timer ved svømmehallen og laver ingen ting. I stedt kunne de give deres liv lidt indhold ved, at møde lidt senere og så bruge den tid de har for meget af til at skrive en interessant turberetning!

Nå! Ikke nok med at jeg " vandt" turberetningen jeg blev også lige mindet om at jeg skyldte en beretning fra tidligere. Det slipper jeg så en smule nemt fra idet den tur også var til Otto. Vraget har ikke ændret sig væsentligt over de sidste måneder. Alt andet var også som det plejede. Samme båd, samme sol, samme havn, samme strøm, samme Kronborg og stort set de samme mennesker. Den eneste forskel på de 2 ture var egentlig bare en temperaturforskel i luft og vand på henholdsvis 15 og 8 grader. Og så var der alligevel væsentlig forskel på de 2 ture.

Sommerturen var den ene af 4 solrige og vindstille tirsdage den sommer. Resten af sommeren druknede som bekendt i regn. Noget af det eneste positive ved regnen er, at så bliver der noget mere vand at dykke i. Uproblematisk tur og vragfinding. Vi måtte dog hurtig konstatere at der sædvanen tro var det, som man må kalde "noget" støm.

Jeg meldt mig som "påbinder" og var straks i vandet. Måtte dog lige have en tur mere da reaktionsevnen tilsyneladende ikke var i gear til at fange torvet. En gang til for prins knud. Det gik noget bedre. På vej mod bunden blev jeg ret hurtig klar over at noget var galt eller i hvert fald ikke som det plejede. i løbet af nul komme fem dut, var vraget i syne. Enten var jeg kommer i usædvanlig god form, hvorved jeg med et par få kraftige svømmetag var nået 22 meter ned eller også var der en ekstraordinær god sigt. Teorien om den gode form kunne jeg hurtig aflive. Sigten var tæt ved at være fantastisk og må have været et sted mellem 15-20 meter. Ikke hverdagskost i vores hjemlige farvande. Jeg fik hurtigt bundet og måtte i den forbindelse lide den tort at "punktere" min ene tørdragtshandske. Et hul der var så stort, at 50 liter vand fik uhindret adgang til den indvendige side af min tørdragt. Øv! Koldt vand skulle dog ikke forhindre mig i, at nyde vraget og den gode sigt. Der gik tæt ved 20 min. før de næste dykkere indfandt sig på bunden og sigten blev en del ringere. Efter et veloverstået dyk gik turen tilbage til overfladen. De fleste var droppet i vandet da jeg var tilbage i båden. Ikke alle var lige begejstret for strømmen og valgte blot at nyde det gode vejr og selskab. Steen synten tilsyneladende heller ikke der var værd at være nede på bunden. Han kom i hvert fald hurtigt op. Det viste sig at han havde "tabt" sit bly. Han kunne ret præcist oplyse hvor han havde tabt det, så det burde ikke være noget problem af finde det igen med den sigt. Det sidste hold planlagde en eftersøgningsaktion på Stenns bly. Trods alle ods var der dog ingen der var i stand til at finde det forbanede bly. Med alle i overfladen kunne vi samme glædes over den fantastiske sigt, nyde vejret, drikke den obligatoriske øl og være lidt ærgelige over at det ikke lykkedes at finde Steens bly. Efterfølgende skulle det dog vise sig at Steen måtte have haft bly i hjernen. Han havde i hvert fald glemt at tage det på inde han gik ned og kunne derfor tage sit bly med hjem da vi pakkede båden ud.

... Og pludeselig blev det februar. Hvis det er den globale opvarmning der skyld i, at der var 10-12 graders varme i starten af februar, må jeg have mig en større bil :-) Vejret var ganske lige som sigten måneder tidligere fantastisk! Lis og jeg kørte ad "Marguirit-ruten" nord om Sjælsø bare sådan for at gøre noget andet. Det gode vejr havde også lokket et utal af rovfugle ud af deres "huse". Hele turen til helsingør var der så mange rovfugle at man næsten kunne blive helt bange :-).. Vupti så var vi igen på Otto. Alt var som det plejede. Samme båd, samme sol, samme havn, samme strøm, samme Kronborg og stort set de samme mennesker. Denne gang måske med en smule mere strøm. Et par hurtige alternative dykkemål blev nævnt og lige så hurtigt forkastet. Manley bandt på og resten fulgte hurtigt trop. Til min store "glæde" kunne jeg på vej ned hurtigt konstatere at alt nu igen også her var som det plejede. Sigten var mildelst talt ikke prangende. Til gengæld var jeg forskånet for punkteringer og andre ulykker. Det blev til en enkelt tur rundt, uden større oplevelser. Den store oplevelse skulle dog vise sig at være i overfladen, hvor den kolde "tvangs-øl" kunne nydes uden at være pakket ind i huer, handsker og overtøj. Det husker ikke har været muligt før. Husk næste gang du køber bil, at købe et ordentligt benzin-monster så vi kan få noget ordentligt vejr. :-)