23/1-2008

Robert og Ane Kirstine – sådan da!
Turen var blevet rykket flere gange i sidste uge og så til mandag, så til tirsdag og så til onsdag pga. vinden. Da det blev tirsdag, var det ganske vist , og aftalerne for morgendagen blev lavet – vi skulle af sted, selv om vejret ikke var optimalt. Trangen til vand over hovedet gjorde, at vejr kunne være vejr! Men - strømmen ved Helsingør var forudsagt til 3,5 – 4 kn, så vi opgav på forhånd at forsøge i det nordligste Øresund.

Vi mødtes på Rungsted Havn kl. 9:00 og fik båden i vandet. Vi undgik efterfølgende at skvatte på den rimklædte bro, mens vi slæbte grejer og udstyr ombord og fik stuvet det hele i en isdækket båd - Ran var bundfrossen. Vi havde ikke helt mistet taget, 4 mand kunne stadig fylde båden helt op med overflødigt udstyr. Motoren startede heldigvis uden problemer, og kort efter var vi på vej. Vi manglede dog det ene af navigationssystemerne, da Henrik selvfølgelig skal ha’ opgraderet instrumenteringen, så den også virker, når man bruger radaren.

Efter en rolig og begivenhedsløs sejltur skulle vi finde Robert. Det skete også, men ikke helt så let og præcist som sædvanligt. På den manglende plotter findes mindst en halv snes positioner på række, så man kan lægge loddet præcist, hvor man vil ned, men på Hummingbirden er der kun positionen fra Dykinfo eller Vragguiden..

Vi fik smidt lod og bøje i, fulgt af Thomas og lidt efter Asger. Henrik og jeg var lige ved at binde båden på, da Thomas og Asger kom op ved bøjen. Nul-sigt var meldingen! Thomas havde fulgt linen hen over rækværket i agten og efterfølgende svømmet ind over vraget og ind i masten, før han fandt ud af, hvor han var. Asger havde ikke engang set vraget! Sigten var under en halv meter, så Thomas havde løftet loddet frit og afbrudt dykket.

Men, vi skulle jo videre, så vi valgte at forsøge på Ane Kirstine, eneste anden position i Henrik’s navigator, så det var jo et godt valg!

Vi sejlede alt hvad remmer og tøj kunne holde, og nåede positionen lige før det begyndte at dryppe. Lodskuddet var alt andet end imponerende. Henrik hoppede selv i for at gøre fast, men ak, han kom op efter 6-8 minutter og fortalte, at loddet var revet af vraget i strømmen og han var blæst hen over vraget efter loddet. Nu er der heller ikke meget lod og kæde kan få fat i. Han opgav at trække det mod strømmen tilbage, og sigten var heller ikke god, for strømmen sendte mudderskyer ind over vraget. Ærgerligt, og Thomas (og vi andre) ærgrede sig over, at han ikke havde gjort fast på Robert.

Vi kaldte det for en dag, og returnerede til Rungsted. Normalt fejrer vi jo altid vores ture med en enkelt øl, mens vi debriefer og praler lidt, men denne dag var vi nødt til at trøstespise et par basser og drikke lidt tynd kaffe. Der var ingen, der pralede. Og selvfølgelig allermindst undertegnede, der overhovedet ikke var i vandet.

Men selv om det var lortedyk og dårligt vejr, så var det alligevel bedre end en god dag på kontoret!

Kim R.