22/11-2007

Østersøen
Sæsonen i Østersøen lakkede mod enden for i år, og Henrik Jensen skulle hente Ran i Ingemar’s lade. Da vinden så endelig blev tålelig skulle der rykkes i en fart. Tidligt fyraften og af sted mod Kastrup, hvor jeg havde fået udskudt afgangen til kl. 12:15. Jeg kunne ikke komme af sted før kl. 12, så det var med pedalen i bund hele vejen. Og jeg var der næsten til tiden!

Vi fik pakket os i én bil og kom af sted. Udsigten fra broen gav forhåbning om mindre vind, end de 7 m/s fra syd, der var lovet, men allerede der talte vi lidt om, at det kunne snyde lidt, når man kom rundt om hjørnet. Vi fandt Ingemar’s lade og fik med lidt bæven i sindet trukket båden ud af garagen, og heldigvis var der firhjulstræk på Henriks bil, for marken foran laden var alt andet en fast.

Smygehamn lugtede som sædvanligt, og vi var klar på næsten rekordtid. Bortset fra, at båden havde tabt lidt af pusten under opholdet i laden, og derfor måtte ha’ lidt kunstigt åndedræt. Manley klarede opgaven og blev selv flad. Han blev ikke tilbudt kunstigt åndedræt! Det tog ikke mange minutter at kaste udstyret ned i båden og komme af sted. Vi skulle dykke på et af de kystnære vrag, et af torske- eller trævragene.

 Turen ud var mod bølger og vind. Det bumpede lidt, vi var ikke klædt om, men det var ikke noget problem. Efter en lille halv time var vi på positionen og skulle lige gøre et nyt bundtov klart, mens Manley fik udstyr på og fik ladt harpunen.

I med lod, ingen strøm, men bølger og vind. Vi fik Manley i vandet, og så var det min tur. Det skulle blive helt rart at komme i tørdragten efter en uge i våddragt. Men man er noget mere ubehjælpsom med en 15’er og tørdragt, end med en shorty og alu12’er. Men ned gik det og, præcist som forventet, klatrede vandet op på de dybeste 10-15 meter. Herefter var jeg tur rundt på vraget, filmede Manley mens han slagtede, og da han var færdig, trak jeg et par torsk i halen. Jeg kunne dog ikke hive dem ud af hullerne. Torskebestanden var ikke så overdådig denne gang, og da vi forlod vraget, var bestanden yderligere formindsket. Der blev også gjort nogle reelle løsfund, men det var primært flasker, også af nyere dato! Men, hvem ved, de flasker som lystfiskere kaster over bord i dag, kan sikkert blive til et fint vragfund om et par hundrede år, når den graves fri af bundsedimentet af en håbefuld dykker.

Op i tusmørke, hvor vandet under båden lignede fiskesuppe. Jeg skyndte mig at råbe, så Manley ikke snittede i mig, kom forbløffende let op ad stigen og riggede af. Der var ingen kaffe, men en kold øl var jo også passende til lejligheden, når nu Manley ikke havde blandet trylledrik Vejret var ikke koldt, vandet var 9 °C og luften var vel ca. 6 °C. Kun fartvinden var lidt kølig.

Mørket sænkede sig helt, og Henrik kom op. Det var ikke nemt at rigge ordentligt af i mørket, så vi sejlede hurtigt ind. Dvs. så hurtigt som mørke og store bølger i forening tillod. I havnen var der heller ikke meget lys, så vi lod det meste stå i båden, og kørte hjem. Tak for denne Østersøsæson, det har været stormfuldt og bølgerne har gået højt ved flere lejligheder, men vi kommer nok tilbage næste år. Eller måske i næste uge, hvis det bli’r vindstille!

Kim R.