4/11-2007

Otto og Fløjten
Fint vejr som lovet og i følge prognoserne god chance at strømmen ikke skulle være slem ved Helsingør. Kim R. svigtede igen og var kommet til normale tid selvom turen var udskudt en time pga. vejret kun ville bliver bedre op af dagen. Alle var stort set klar da jeg i god tid mødte op. Vi var jo heller ikke så mange men 4 var vi da. Vejret var perfekt let til jævn vind fra nord og hel klar himmel. Bilerne blev pakket og det gik mod nord. Ved Helsingør kunne vi se ud over vandet og det så ud til at der ingen strøm var og bølgerne var til at have med at gøre. Båden pakket, vraget næsten fundet, vraget fundet og båden bundet på. Det var Kim og Lis der var første hold, Nikolai andet hold og mig selv til sidst da jeg ville have et langt dyk i stedet for to og i øvrigt gerne have vraget for mig selv da der skulle tages billeder.

Efter ca. 25 minutter kom en noget nedslået Lis op og kunne berette om meget dårlig sigt og masser af strøm på vraget. Ikke så godt da det næsten ikke er til at tage billeder når der er meget strøm. Kameraet fik lov til at springe dykket over. Vandet var fint klart ned til ca. 16-17 meter derefter var som at dykke rundt i en sandstorm, der var omkring 1-1,5 meters sigt hvor den var god så man kunne bare krabbe sig rundt på vraget og kigge på detaljer hvilket også er godt engang i mellem da man altid finder nye ting som man ikke har set før. Efter at have nuset rundt i omkring 55 minutter var det tid til at kommet op og få lidt af indholdet i min termokande, en dejlig blanding af Ribena Cubansk rom og kogende vand. Jeg tog en hurtigt beslutning om at de andre ikke alligevel havde lyst til et 2. dyk i den sigt og bandt båden af.

Hmmm den smagte godt den Ribena, den kan bruges som undskyldning for at dykke hele vinteren igennem. Der var ikke de helt sure miner over der var bundet af vi skulle bare finde et andet sted at dykke hvor der var mulighed for at vandet var lidt bedre egnet til dykning. Og ikke mindst skulle Lis i vandet igen så hun kunne får sit 100 dyks jubilæum inden hun skulle til Rødehavet. Nikolai gik også til bekendelse og havde ved samme lejlighed 200 dyks jubilæum. Desværre gav den kolde nordenvind ikke den store lyst til øldrikkeri så de slap billigt.

Efter lidt snak om Hotellet, Kalle og Johannes L. blev Fløjten valgt som det dykkermål. Det er også lang tid siden vi sidst har været der. Vi tøffede stille derned og efter lidt søgning blev vraget fundet og loddet dumpet. På ekkoloddet kunne vi se vraget og linen gå ned lige ved siden af vraget så Kim blev smidt i vandet med besked om at vraget lå lidt syd for loddet. Efter 5 minutter kunne man se der var bundet på og Lis blev kastede efter ham. Denne gang uden problemer utætte tørhansker.

Der var fin sigt på vraget og der var bundet på rælingen lige ved siden af en af kanonerne. Næsten ingen strøm gjorde man kunne svæve rundt over vraget og tage billeder stille og roligt. Jeg havde jo kun regnet med et langt dyk så der var kun reserven at dykke på så efter en halv time var der kun 17 bar tilbage på flasken og så var der ingen vej uden om at gå op. Vel oppe i båden fik vi lige en omgang Ribena til imens vi ventede på Nikolai der lige skulle have lidt ekstra tid. Han og Lis synes jo det var en helt fantastisk vrag der lå der på sandbund osv. Meget bedre end Kalle....

Henrik Manley