3/11-2007
Dammuslinge jagt i Furesøen
Ingen tvivl, weekenden var sat af til dyk men desværre var vejret
ikke med os om lørdagen hvor der var lovet op til 15 m/s vind fra vest. Vi havde
også ligesom fået dykket nok i Trykkerdammen på vores aftendyk til at kunne
overleve et dagsdyk deroppe. Heldigvis blev vi reddet af Bahamas der foreslog at
vi tog ned i Furesøen for at fiske dammuslinger som via naturskolen skulle
sættes ud i nogle nyudgravet søer for at hjælpe lidt til med at holde algerne
nede. Fin plan og en god chance for at få skyllet udstyret i ferskvand. Sidst
jeg var i søen havde jeg set mange dammuslinger stort set overalt på dykket så
det skulle vel ikke være et problem at samle et par net sammen.
|
|
Da vi var 6-7 stykker var der plads til at jeg sprang indsamlingen over og tog lidt billeder i stedet, også for at få testet huset med blitz på. Vi mødtes ved havnen omkring kl. 1000 og kom hurtigt i tøjet og i vandet. Allan H. var mødt op med net men ingen dykkerudstyr i håb om at kunne nasse lidt krebs til aftens maden. Der er godt med lidt overflade mandskab. Vandet var klart med omkring 5-7 meters sigt de bedste steder og vi lå fint i læ for vinden så der var ingen bølger der kunne ødelægge sigten.
|
|
Der var ikke mange dammuslinger, faktisk så jeg kun 2 på hele dykket og de andre havde vist ikke det store held med at fange nogle. De må simpelthen være gået i vinter hi og ligge nede i det lune mudder. Der var heller ikke ret mange fisk, men krebs var der i overflod. Man kunne faktisk ikke se den store indsat vi havde ydet i sommers for at udrydde de invasive krebs. Flere sted hvor bunden var lidt hård så de ikke kunne gemme sig i mudderet var bunden næsten levede af krebs. Dog manglede rigtigt mange af dem en eller begge kløer. Der har sikkert været slagsmål om de pladser vi fik ryddet i sommers.
De tre Bukkebruse |
Oppe på det lidt lavere vand stod der fine vandplanter i spæde grønne farver som lige skulle fotograferes. Desværre var der ikke fisk imellem sivene men det blev da til lidt efterårs billeder af nedfaldende blade og den blå himmel. Formiddagen blev afsluttet med øl og så var det bare hjem og sofaen blev ramt allerede omkring 1230.
|
|
Henrik Manley