26/10-2007

Trykkedam
Fredag aften, Trykkedam og resten kender i, så der er ingen grund til at skrive mere om lige det sted…. Kim kommer sgu nok også med en beretning fra samme sted i nærmeste fremtid, så jeg vil hellere skrive om hvordan man slår en to kilos ål ihjel uden brug af eksplosive stoffer, jagt rifler og andet form for simpel mordvåben, men altså kun med de bare næver og masser af mandsmod (og en lille kniv).

Nu var det ikke mig selv der slæbte dyret med op på det tørre men lystmorderen HM som straks overlod det beskidte arbejde med at slå den ihjel til mig. For en sikkerhed skyld lod jeg ålen gå sammen med en halv flaske eddike i den fra Værløse kommende dobbelt sikret plasticpose. Efter en halv times tid var den lige så hvid som røde Anders som i ikke kender men han var altså hvid. Forsigtig åbnede jeg posen, prikke forsigtig til slangen, ingen tegn på liv, fedt nok så lidt køkken rulle rund om det gigantiske hoved og op på slagtebrættet.

Skulle jeg starte med at skære den op eller skulle jeg heller skrabe den ren for slim, jeg valgte det sidste og tro mig, det så ud til at den nød det, men der er da heller ikke noget der er værer end en slimet ål. Ind til nu havde den kun slået et par gevaldige slag med halen uden at havde fået held med at vippe noget på gulvet, men det var kun en stakket frist for da jeg gjord tegn til at skære bugen op blev den straks mere livlig. Nu var det hele jo lige som bestemt på forhånd…..den skulle dø og sådan var det, så jeg førte forsigtig den store skarpe filetkniv ind i bugen, for at flænse den op, men så skal jeg godt nok love for at der kom liv i dyret så efter ca. ti cm. Hvor jeg flere gange nær havde skåret ud i gennem siden i steden for ret frem, tænkte jeg, at nu måtte der ske noget, den skal af med hovedet som sagt så gjort, af med knoppen uden at jeg opnåede det ønskede resultat, men i steden fik en slange der var blevet mere vild og som udspyede det ene blod stænk efter anden (Jeg havde hvide vægge i mit køkken).

Efter at kampe havde bølget frem og til bag i godt en halv time hvor vi skifte vis havde overtaget var den omsider renset for indmad og manglede nu kun bare at blive skyllet og vi er alle enige om at ålen, på nuværende tidspunkt er det man vel kan kalder død, ingen hoved ingen indmad ingen slim altså ergo der er ingen grund til at den skal spræller mere, men da det kolde vand ramte den i nakken var det lige som den tænkte; nu har jeg ham for der blev godt nok sprællet hale, så jeg, vægen og køkkenvindue blev godt oversprøjtet. Det sidste spræl kom da den gled i stor frysepose, stædigt æsel selv om det er en ål.

Hilsen Lennart som trods alt overlevede.