13/10-2007

S.S. Kronprinz Wilhelm
En efterårsdagsdag hvor der er lovet svag vind fra skiftende retninger og med en del sol. Det havde blæst op til lørdagen men prognosen havde også lovet at bølgerne ville lægge sig. ANDEN var med et lille hold taget tidligere afsted i gummidyret så vi måtte lige organisere nøglebytte. Manglende næsespray og en falsk oliealarm på motoren forsinkede os lidt da vi lige måtte hente mere olie, så klokken var over 11 før vi kom afsted fra Gilleleje. Vejret var fint, ingen vind, lidt dønninger, men solen gemte sig bag skyerne der var over havet, så det var lidt køligt at sejle. Vi stødte flere gange på marsvin der brød vandet.

Efter 22 SM sejlads kom vi til Kronprinzen http://vrag.dk/vrag/kronprinz w..html
hvor gummidyret var bundet på den forreste kanon i bagbord side. PPP havde fundet sig en ny ven, som de havde fodret så meget at den næppe kunne lette .

De havde haft første dyk og skulle nu have overfladetid før næste dyk. Sigten var fin på stævnen over kanonen, men under var der 2-3 m sigt. Vi lod dræg og kæde glide ned af gummidyrets line. Vi delte nogle hold: Manley bandt vores lod på pullerten og dødsdykker 2 fulgte efter, mens rosset Sten, Søren og jeg dykkede senere. Vi fulgte alle forberedelserne med dødsdykkemaskinen og der er jo meget at holde styr på. Et smil på vores læber kom der, da detaljen med at bruge svømmefødder glippede. Jeg kan selv stadig huske at jeg selv har gjort samme fejl i 1992 i dårligt vejr, på et dyk på M-575. 0,001 sekund efter jeg var sprunget i vandet vidste jeg at jeg havde glemt at få svømmefødder på. På grund af vejret var de øvrige i båden på samme 0,001 sekund kommet i læ bag vindskærmen. Det var festligt at klamre sig til tovet totalt manglende balancen. Jeg har aldrig glemt dem siden. Hverken svømmefødderene eller de andre. Da Søren ville blive i stævnen ved kanonerne sendte vi ham ned som spydspids for hold 2 og da den første dødsdykker var oppe skyndte Sten og jeg os i vandet. Hastværk er jo lastværk og nemesis var det at jeg passerede dødsdykker 2 på tovet og fortsatte ned. Ved vacumpakkegrænsen ville jeg jo godt have noget luft i dragten, men ak. Ventilen virkede ellers fint, jeg havde aftenen før smurt den med noget cykelkædespray da den sad fast på forrige dyk for 2 måneder siden. Min bekymring var om der ville gå ild i mig når jeg blæste noget iltrigt luft ind i dragten. Man hører jo ellers så meget på disse kurser. På den anden side så ville en prut i tørdragten sammen med nitrox også resultere i en eksplosion, og det er jo aldrig sket. Det var såmænd bare feederslangen der var hoppet af og jeg kunne ikke finde den. Op til dødsdykker 2 for at få hjælp og så ned til Sten på vraget. Sigten var på stævnen i bagbord side, mild sagt fantastisk. Jeg havde godt nok en helt ny maske på, rengjort med tandpasta og det hele men nogle gange ( alt for sjældent ) er der bare så klar sigt at alle detaljer, også de helt små står helt klare og skarpe. Oppe i vandet steg der fra forskellige steder et tæppe af små sølvglimtende luftbobler. Det var imponerende flot. Desværre var der under ca 36m dybde dårligere sigt mellem 2-3 m. Vi tog en tur ned langs bagbords side til agter med nogle afstikkere ind midt på vraget, og svømmede retur mod stævnen på bunden og på siden af vraget. Tidens tand er ved at være hård ved Kronprinzen. Der er efterhånden faldet mange plader af der enten ligger på bunden eller står som et dobbelt skroget vrag. Og hvis man har øjnene med sig er der et messingkoøje i pladerne. Da vi kom retur til stævnen svømmede vi et stykke ned langs styrbord side og kiggede ind i de efterhånden mange huller, hvor pladerne har siddet. Tiden var nu ved at være gået trods den fede luft og vi måtte op af tovet. Oppe i vandet var der store mængder af dræbergopler.

Da der var så god sigt på stævnen planlagde Sten og jeg en større fotosession på 2 dykket med Stens nye digitalkamera. Hidtil har min uv-fotokarriere været ret ynkelig, men nu kunne det ikke gå galt på trods af den manglende eksterne blitz. Kanon, siddende på kanon, taskekrabbe, buskhoveder, bevoksninger og stævn a la Titanic osv. Men som så mange gange før, så var sigten skiftet på vraget. Hvor der før var stjerneklart, var der nu kommet alger og alt andet end makrobilleder ville blive fyldt med backscatter på billederne.

Vi forsøgte alligevel med fotosessionen og den blev forventelig ikke så god. Der blev også tid til en tur ned langs styrbord side for at kigge på de store torsk der skulle stå inde i hullerne. Da vi havde bundet af forsøgte vi os med foto af goplerne og et par store brandmænd.

Så var det tid til at sejle de 22 SM hjem. ANDEN havde efter deres andet dyk sat kursen mod Gilleleje og med deres topfart på 50 knob var de vel allerede hjemme til middagsluren. Havgassen trimmede vi til 25 knob på det nu stort set flade Kattegat, men testede lige topfarten til 33 knob. Det krævede at man havde noget at holde fast i med begge hænder.

Alt i alt må man sige at på trods af at det var en lidt kold dag så var det en fantastisk dykkerdag, som vi har haft for få af i år.

AllanH ( ikke et ord om m.......... )