9/10-2007

Trykkerdammen
Jeg havde dagen før fået bekræftet, at det langt fra var slut med tirsdagsdyk. Det ville nok blive Trykkerdammen, med mindre der kom noget på mailen. Den kiggede jeg så lige på tidlig eftermiddag. Ikke en lyd! Det bliver nok hverken til det ene eller andet tænkte jeg, men tog alligevel tidligt hjem og fik kastet udstyr ind i bilen.

På vej til svømmehallen sad jeg selvfølgelig og håbede at der kom en dykkedag ud af det. Men jeg sad også og var glad for, at jeg var i så god tid. Havde nemlig aldrig skrevet en beretning før og var sikker på, at det heller ikke blev denne gang.

Ved svømmehallen stod Manley, lille Sten og Kim R parat. Det så ud som om de havde været der i mindst en time. Men der var stadig ½ time, hvor de sidste deltagere sikkert ville dukke op. Efterhånden som den tid svandt, brast mit håb. Jeg hang på den, men en gang skal jo også være den første!

Ved Trykkerdammen var der stille og roligt. Nikolaj og Andreas var også mødt og førstnævnte var tyvstartet. Et par andre dykkere kom i land og kunne berette om svag strøm og god sigt. De var begge udstyret med undervandsscotere. Den ene havde dog haft sin på slæb det meste af dykket. Tænkte i mit stille sind, at sådan en dims vil jeg aldrig eje – tænk at kunne blive straffet så hårdt for ønsket om egen magelighed.

Slog pjalterne sammen med lille Sten på et meget stilfærdigt dyk. Der var god sigt og en hel del at se på. Og natdyk har jo sin helt egen charme. Måske bortset fra, når Sten på afstand slukkede sin lygte for at ”finde” mig, der sikkert var tumlet lidt i forvejen. Sten sagde senere, at han ikke kunne se mig – min lygte var for svag og jeg skyggede for den osv. Jeg tænkte mit om svagt nattesyn o.l. Havde også beretninger fra oktoberfesten in mente, hvor Sten måtte ”føle” sig frem med fødderne, da han skulle hjem. Men trods Stens ”forsvindingsnumre” lykkedes det os at holde sammen og vi var tilbage ved udgangspunktet samtidigt med ”hold 2” (Kim og Andreas).

Manley var vanen tro på egen hånd – og med harpun. Han havde talt om store ål allerede dagen inden. Han kom da også ind med et pænt eksemplar af slagsen samt ca. 15 af de flade.

Alle kom af med udstyr og dragter. Et par dåser blev knappet op. For en gangs skyld, blev der ikke sladret om jer andre. I stedet beundrede vi alle Kims nye inderdragt. Der blev sagt tillykke og det var lige før der lød et trefoldigt hurra. Kim proklamerede stolt, at den gamle ville blive annonceret til salg på maillisten. Så kig efter hvis du er ude efter kup. Ellers gik snakken vel mest om forskellige faldgrubber og strategier knyttet til ønsket om at dykke og have et passende forhold til børn og bedre halvdele.

Den dybsindige mandesnak døde dog ud efterhånden som dåserne blev tomme. Vi kørte hjem. Lidt over kl. 21.00 forlod vi alle klublokalet.

PeB (førstegangsberetter).