2-3/10-2007

Endnu et par dage i Østersøen (dobbeltberetning)
Ja så kom endelig en periode med det vejr, vi har sukket efter sommeren igennem. 4 dage med svag vind lovede de, men da ferieperioden var overstået for de fleste måtte vi tage en dag ad gangen og første dykkedag var tirsdag. Tre mand med en meget fyldt bil passerede Øresundsbroen, 4.manden som er svensker af en slags, ville så møde os i Smygehamn.

Pakke båd og af sted, første mål på turen var et mindre vrag 10-12 mil stik syd og da havet var næsten fladt, var turen hurtigt overstået. Efter lodskuddet at dømme, var det ikke en ny ”Undine” som lå under os, nærmest en af redningsbådene. Men det er ikke - som kvinder hævder - størrelsen der er afgørende, men måden man forstår at udnytte det som er til rådighed. Derfor var det også med stor entusiasme, at dykkerne hoppede i vandet, en efter en, med mig som den sidste. Vraget er et af de mange, som er trawlet helt i stykker og jævnet udover havbunden. Men er man til gamle trævrag, er her alligevel meget at se på, selve skroget er ikke mere end 25 meter langt, men master og bovspryd er alligevel gigantiske og der ligger taljeblokke og jomfruer alle vegne. Da dykkedybden næsten var den samme som bunddybden på 44 meter, var der ingen som synes de fik dykketid nok på første dyk, så vi besluttede at tage andet dyk samme sted. Mellem dykkene var vi et smut 3 mil sydpå, for at lodde endnu et nyt vrag op og på vejen krydsede vi kølvandet, fra en anden af klubbens både som var på vej nordvestover. Der kommer vel en beretning herfra?

Hjem og fylde flasker, spise, sove……

…..og så af sted over broen igen, Asger og Sandro var sat af, men Kasper, PPP og Steen var påmønstret. Denne dag havde vi egentlig tænkt os at tilbringe nærmere Bornholm, med at søge efter et par nye vrag der, men de løber jo ingen steder. Vi enedes derfor om at sejle sydøst omkring 18 sømil og dykke på et andet gammelt trævrag, som vi fandt tidligere på året. Dengang var der så mange fisk, at vi ikke kunne se hvad der var hvad og måtte forlade vraget uden anden viden om det, end at det loddede 2 meter og var lavet af træ.

I dag var forholdene anderledes, sigten var 2-3 meter, men på de 47 meter var det så mørkt, at det store indtryk skulle sættes sammen, af de øjeblikke lyskeglen indfangede. I det store hele minder vraget om vraget i går, men er spinklere bygget og især én ting bed jeg mærke i, der er helt utroligt mange 3-hullede jomfruer. Lasten er korn og der ligger en jernkomfur i den ene ende, stævnen vil jeg mene, for der ligger en stor bunke sammenrustet ankerkæde få meter derfra. Ude på havbunden ligger et anker, som er sunket halvt ned i leret og hvor den krog som vender opad, er knækket af.

Efter at Henrik og jeg kom op og kunne fortælle om flere brædder og mere mudder, var der ikke flere som ville i vandet her. Stemningen blev hurtigt vendt til fordel for noget rustent jern - og gerne noget stort noget. Vi sejlede derfor nordpå i et kvarters tid og kastede loddet ned på vraget af damperen Jacobus Fritzen ( www.vrag.dk/vrag/jacobus.html ).

Her var sigten fænomenal, det er svært at sætte meter på, men i slutningen af mit dyk svømmede jeg en tur henover vraget og fra omkring 30 meters dybde betragtede jeg nu vraget i ”fugleperspektiv” (ja jeg ved godt det lyder forkert) . Jeg kunne se skibssiden og broen helt tydeligt 7-8 meter under mig og var egentlig på vej op, men lod mig svæve ud over bunden og tilbage over vraget, henover skorstenen. Tjeckede lige dybdemåleren, jo den var god nok, jeg var stadig på 30 meter og kunne se skorstenen 14 meter under mig – uden at bruge lygten.

Jeg fortsatte agterud i skibet og så ”røgen” stige op af torpedohullet, efter de dykkere som havde studeret maskinrummet tidligere, jeg fortsatte ud omkring den enorme skrue og fulgte herefter skibets lønning tilbage til bundtovet, stadig i en dybde af 28 – 31 meter.

De andre 3 skulle jo have to dyk her, så vi blev nogle timer, hvor der blev spist og drukket og nogen kastede endda op igen, men efter alle havde fået 2. dyk og nydt igen at få rust på dragten, vendt vi båden mod nordvest og gav gas. Der var kommet lidt buler på vandet, men inden vi nåede Smygehamn igen, var vandet som i et gadekær - 2 dejlige dage på havet var forbi.

Allan Jensen
(nej der blev ikke taget billeder og jeg gider ikke tegne flere kort)