2/10-2007

Robert i Morildens skær
Da vejret var usandsynligt godt, mens jeg holdt i kø på vej hjem fra arbejde, fik jeg hurtigt overbevist mig selv om at det nok var en god ide at deltage i tirsdags dyk. Hjem og pakke af sted igen og ankom så til svømmehallen kvart over. Hvilket betød at jeg var den sidst fremmødte, altså lige på nær Nicolai som kom senere men i Rungsted (og så har man åbenbart helle). Båden var kørt, så min bil blev læsset med udstyr og søde piger.

Da vi ankom til havnen havde far og Sten allerede sat båden i vandet, og var meget utålmodige, men det er klart man skal skynde sig så man kan nå at slappe af. Der var lidt debat om hvor vi skulle dykke, Robert eller Hven prammen men vi kom da af sted med far ved roret.
Om det er fordi jeg har været med på en del ture i Lille Henriks båd, eller om far sigtede efter de store bølger ved jeg ikke, men da vi passerede Hven prammen var det lige før jeg ønskede at det var der vi skulle dykke.

Vel ankomne til positionen blev vraget hurtigt loddet, dræget smidt og jeg fik så lov til at binde på, hvilket beviser det bibelske udsagn, og de sidste skal blive de første. På med lidt udstyr og en meget lille 15 liters flaske med en lækker 30 %. Ledt febrilsk manøvrering af far som blev drillet af den manglende strøm og så endelig i vandet. Hvilket jeg nåede inden solen var gået ned!!.

Nede på vraget blev jeg mødt af en fantastisk god sigt på mindst 5 meter og kunne konstatere at jeg var agter i Styrbord lidt foran agterste pullerter og kunne se bund tovet der fortsatte ud over Styrbord side. Desværre sad det fast, så da jeg havde været nede og hente det og efterfølgende bundet på var sigten blevet lidt ringere.


Søneliker, et dejligt nemt motiv

Jeg tog så en lille tur agterud rundt langs rælingen kiggede lidt på og synet af nød styremaskinen og alle de andre fine ting da jeg kom på højde med bundtorvet kunne jeg konstatere at den lille mudder sky var kommet i forvejen og sigten var derefter. Jeg valgte derfor at svømme i blinde på tværs indtil jeg ramte bund tovet. Efter at have kontrolleret min på binding og konstateret at havgassen stadig ikke havde bundet på svømmede jeg ud over siden og ned til bunden og kiggede på kammuslinger (Uhmm) og svømmede en 3-4 meter fra vraget frem mod stævnen for at se om jeg kunne få øje på en af Stens mange bly poser. Da dekometeret var tæt på at træde i karakter valgte jeg at vende om lidt foran broen, svømme op til rælingen og så agterud igen. Da jeg nærmede mig bundtorvet blev jeg mødt af et lysshow frembragt af Per, Peter, Peters Blitz og deres imponerende muddersky.
Jeg vinkede lige til dem og svømmede så et par meter op af bundtovet og nød lysshowet først det lavet af lygter og blitze, og bagefter det meget bedre sceneshow lavet af morild og dræbergobler.


Op i bælgmørke

Op og tage lidt sikkerhedsdeco, da jeg brød overfladen var Lotte ved at hoppe ned til mig så jeg nåede lige at fortælle om sigt påbinding og morild inden hun og Lis drog mod dybet. Tilbage i båden var nu Kim og Sten, som så småt gjorde klar til dyk. Kims fine lygte var desværre ikke så samarbejdsvillig, så han lånte en bedre. Peter og Per kom op og snakkede om Meget dårlig sigt og andre uforståeligheder, men sådan oplever vi jo tingene forskelligt. Resten af holdene havde da gudskelov en bedre oplevelse og snart kunne vi sejle i mørket ind mod Rungsted. Om det var fordi far ikke kunne se noget eller om vejret var blevet bedre ved jeg ikke, men hjemturen var noget mere behagelig end udturen. Efter vi på klassisk vis havde ramt broen og lagt til (godt den er solid, båden). Blev der rigget af i en fart og turen sluttede som altid med evaluering i Farum

Tak for en god tur
Thomas (som ikke så mindepladen)