26/9-2007

Havets Sigøjnere
Eller. Ude og hjemme Igen
Det var en ualmindelig kedelig og stormfuld tirsdag på arbejde, vinden ruskede i vinduerne og det hele var trist.
Efter lidt telefonkonference med Gummi Henrik aka Lille Jensen, var jeg nødt til at ringe til min chef og fortælle at jeg igen var ramt af pludselig opstået dykning. Da denne lidt ubehagelige samtale var overstået var sagen klar og jeg havde fri onsdag til rekreativ dykning i Østersøen.

Der var tale om en ekspedition omgæret af så meget mystik at vi først onsdag morgen var klar over at vores Åndelige Leder Store Jensen desværre ikke ville kunne deltage, ligeledes var brandsvinet Steen desværre forhindret. Til gengæld var PPP på banen, da han havde fået et tilbud han ikke kunne sige nej til.

Vi mødtes kl. alt for tidligt i Kastrup og da jeg grundet visse problemer med Vækkeur, trafikradio og økonomi kom sidst fik jeg lov til at skrive beretningen (Kim R var jo ikke med).

Vel ankommen til mødestedet lastede vi PPP hans habengut og Kaspers madpakker ind i min bil og optog forfølgelsen af Henrik og Kasper der var kørt i forvejen for at tanke og købe mere mad.

Vi indhentede dem i Trelleborg og kørte derefter på ekspeditionsmæssig vis i Kortege til Laden hvor vi skulle hente Henriks lille båd. Dog skulle der først monteres en ny VHF antenne. Da Henrik har brugt alle sine penge på bil båd og lækkert hår havde han desværre kun haft råd til bor fra et 10 kroners marked og det tog derfor lidt tid for den medbragte mekanikker at montere antennen.

Da alt var i orden tog vi til stinkehavnen hvor Sandro (eksildansker med hemmelige positioner) ventede. Noget andet der ventede var også nogle imponerede bølger som tilsyneladende ikke havde tjekket DMI.

Vi blev derfor enige om at tage til en af Sandro´s positioner kun 9 sømil ude, og droppede derfor i første omgang Norderney som PPP var blevet lokket med. Vel ankommet til positionen sender vi Henrik og Kasper i vandet, og lidt efter Sandro. Han kom dog hurtigt op da Henrik havde bundet af på grund af meget dårlig sigt. Kasper havde ellers både fundet porcelæn og stentøjskrukker men blev tvunget til at efterlade både det og sit linehjul da Henrik bandt af. Nu er der jo en tradition for at Kasper markerer de fine vrag med dykkerudstyr så det var helt naturligt.

Da Kasper og Henrik kom op efter lidt velfortjent Deco havde vinden løjet af og bølgerne lagt sig.
Dette gjorde at Sandro fandt den lille seddel med hemmelige positioner frem igen og vi sejlede de næste par timer fra ingenting til ingenting indtil vi til sidst måtte bryde sammen og Nøjes med at dykke på Undine og ikke Norderney. Da det nu var min tur til at gå i vandet sammen med PPP blev loddet smidt en smule upræcist og jeg fik en dejlig svømmetur langs bunden med kæde og lod, før jeg kunne kravle op og binde på den høje side (SB) lidt bag agterste mast, men jeg var hele tiden tryk ved det da jeg havde Peter med som moralsk opbakning. Derefter gik resten af dykket med at svømme planløst rundt og nyde den gode sigt og studere nogle af de mange fine detaljer på vraget.

Da dekometeret sagde 24 minutter valgte jeg at påbegynde opstigningen vinkede farvel til Peter som forsøgte at få sin Computer til at give ham Deco og Sandro som var kommet ned i mellemtiden. Op og skifte over til en dejlig 84 % blanding og efter ca. et kvarter kunne jeg komme op i båden og sende Kasper og Henrik i vandet. Lidt senere kom Sandro op igen op derefter Peter som lige havde haft lidt problemer med sin Computer og en torsk der måtte dø. Henrik og Kasper havde et meget godt dyk, Henrik fandt en keramikskål som tydeligvis var tabt overbord fra et kollektiv på syretrip i 70,erne og Kasper fandt ikke sin lygte og kniv som han deponerede på vraget på en tidligere tur. Så et par timers overfladetid med madpakke spisning, kaffedrikning og almindelige løgnehistorier og Kasper der snakkede om Pattaya (altså stedet ikke klubben, som vi aldrig vil drille mere) før det igen var tid til at dykke.
jeg brugte mit dyk på at mudre op og lede efter reservedele til en lanterne jeg har købt på kræmmermarked, forskellige småting som Kasper og Henrik havde glemt, og bare nyde dybderusen…

Så op og dekomprimere og mærke den begyndende smerte i armen efter alt for meget gravning og stige kravleri. Men som Dolph siger smerte er svaghed der forlader kroppen.

Da alle mand var ombord kunne vi have sejlet i havn, men nu skulle der fiskes sagde skipper. Og vi flakkede derfor rundt på havet i endnu et par timer mens vi ledte efter torsk og vrag i den rækkefølge. Henrik fandt da også en stor stime oven på en pram der blev fundet tidligere i år.

Og så var der blodrus hos Sandro og Henrik. Det sluttede først da Henrik i sin iver knækkede sin fiskestang. Endelig kunne vi på spejlblankt hav sejle de sidste 11 sømil hjem i tusmørket.

Meget kan man sig om os men professionelle var vi, vi kom i havn uden at løbe tør for benzin.
Det er jo altid godt at reservedunken står i bilen så den ikke er i vejen om bord på båden.

Vel ankomne til stinkehavnen var det bare at rigge af, fortælle de sidste historier og så af sted mod Danmark.

En ualmindelig hyggelig dag i godt selskab var slut.

Deltagere
Henrik (”Pump Kasper Pump”)
Kasper (”Uhmn og så godt med remulade”)
PPP (”Verdens bedste dykkercomputer”)
Sandro (”Jeg har en anden position lidt herfra”)
Thomas (”Kaffen, hvor er kaffen”)