17/9-2007

Robert d. 17. september 2007
Endelig et hul i vinden og Lis havde fundet det! Godt, at nogen stadigvæk har mod på at tjekke vejrudsigter. Hun ville naturligvis dele glæden med os andre, og med kort varsel blev en stor bil og en trækkerdreng mobiliseret. Mandag er jo altid en dårlig dag på jobbet, og derfor var det med stor glæde, at Lis’ mail poppede op på skærmen. Efter kort betænkningstid, og, må jeg indrømme, en kontrol af om vejret nu også virkeligt blev godt, meldte jeg mig klar.

Som sidste mand ved svømmehallen, både pga. en stram kalender og pga. teknisk uheld, fik jeg denne lille beretning, men jeg blev nærmest overhalet i indkørslen af Nicolaj. Der var faktisk ingen stress før afgang, selv om alle skulle fylde flasker. Derefter gik det af sted mod Rungsted og Robert. Lis skulle have sin debut på Robert og var spændt! Det var vi andre også, fordi mange dages blæsevejr havde gjort Trykkerdammen og Furesøen til vores mest benyttede dykkersteder.

Vi kom hurtigt ud af havnen og af sted mod Robert. Vi klædte om i båden på vej derover, da vandet var helt fladt som et stuegulv! Og vi var hurtigt fremme, vi var knap så hurtige til at smide bøjen, for PPP skulle selv binde på, så den skulle smides ordentligt. I med PPP og derefter i med Nicolaj. Der var absolut ingen strøm og bølger.

Så var det bare med selv at blive klar. Da PPP var i båden igen var det vores tur. Ned ad tovet forbi Nicolaj, der, trods en optimal iltprocent og kortere dykketid, ikke kunne hamle op med PPP’s Cochran’s dekotider, og stadigvæk skyldte et par minutter på tovet.. Lyset var allerede begrænset over vandet og i vandet var der mørkt. På vej mod vraget blev det tiltagende uklart og mælket i lygtens skær, men Robert viste sig nu alligevel fra sin bedste side!

Der var 3-4 meters sigt, hvilket må siges at være fint på Robert, og kun en svag tværgående strøm, der netop kunne fjerne mudderet fra vores bevægelser. Masser af liv overalt, kun rødtungerne manglede, men de lå jo allerede i båden på PPP’s spyd. Overalt var der eremitkrebs, buskhoveder og rejer i sprækkerne, hvor også de mindste havkarusser gemte sig. Spredte grupper af glyser over det hele, enkelte torsk og masser af hvirvelløst liv. Sabellaer, smukke som altid, overalt hvor der var lidt tag, så de ikke fik ”lort” i hovedet. Eneste skuffelse var, at troldkrabben ikke var hjemme.

Lis skulle selvfølgelig også se skrue og ror på vraget, den store firbladede skrue og det enorme ror er altid et imponerende syn, specielt når sigten er så god, at man kan se hvad det er. Herefter lidt rundt på vraget, og frem foran overbygningen og tilbage igen inden dekouret løb løbsk. Op med Lis og så binde af. Nogle få minutters deko var det blevet til, heldigvis havde vi begge optimal nitrox på flaskerne.

Op og hjem på et Øresund, som var endnu mere fladt end det, som vi sejlede ud på!

Kim R.