7/9-2007
Fredag aftensdyk i Furesøen
Ifølge den Kinesiske kalender er 2007 grisens år, i Danmark kan vi
vist god blive enige om, at det er vindheksens år. Så efter laaaaaaang tids
vindblæst tørke gik fredag aftensdykket d. 7. september gik til Furesøen. Vel
mødt! flere friske folk var klar på bredden, inklusive en enkelt fotograf, en
Niels og en enkelt prospekt. Vi var klar til at regulere bestanden af Gallisiske
sumpkrebs.
Afsted i baljen gik det, efter uhyre grundig klargøring af, i denne sommer, mindre brugt udstyr for, at opspore de eftertragtede sumpkrebs. Ingen tvivl om, at manden med græsslåmaskinen havde glemt, at slå græsset i Furesøen. De langhårede vækster og en ualmindelig veldesignet kamuflagedragt gjorde det svært at opstøve sumpkræene. Og efter relativ kort tid var ikke alene krebsene godt kamufleret, men også jægerne – langhåret påklædt i grønne undersøiske gevækster.
Efter en times søgen og jagen og lidt vand i dragten hos undertegnede, gik turen retur til badebroen hos naturskolen. Bestanden af krebs blev ikke særlig godt reguleret denne aften, nettet blev kun lige fyldt til en fransk forret, så der er bestemt belæg for yderligere regulering en anden god gang hvor vindheksen ikke sover efterårslur.
Tak for en hyggelig aften
Lotte