Robert
Endnu en gang havde vejrguruerne og Metrologisk Institut taget røven på os, godt og grundigt, som så ofte før denne sommer. Denne gang klagede vi dog ikke, for pludselig var der rykket et par dage ud af den kedelige vejrudsigt, og diskret erstattet med stille og solrigt vejr. Vi havde på turen tirsdag aften aftalt, at den gode sigt på Robert og den artige vejrudsigt skulle udnyttes, så vi var 5 gengangere fra dagen før. Vejret var skræmmende godt, det kunne kun blive værre.

Det er varmen der giver det noget sløve udtryk

I Farum var et par behjertede sjæle i gang med at vride de sidste liter ud af iltflaskerne vha. en boosterpumpe og pumpe det ind i min flaske. Det endte med en nitrox, der ville næppe skræmme folk med skræk for højt pO2, men det var alligevel bedre end ingenting.

Vi fik fordelt os i et par biler og hastede mod Rungsted, hvor kaos rådede på slæbestedet. Vi fik dog zigzagget Havgassen i vandet efter kun et kvarters ventetid, kastede grejerne i båden og kom af sted. Turen over Sundet var hurtig, behagelig og problemfri.

På vraget var der stadig bøjer fra fiskegarn, så vi fik hurtigt droppet loddet. 2 X Nicolaj skulle binde på, og mens vi ventede på at første mand blev klar, fik vi besøg af en stor svensk gummibåd, der kunne gøre Henrik Jensen misundelig. Den havde godt nok ikke stige på, men der var 2 tøser (og en fyr der styrede) ombord og 3 motorer på hækken.

Hovedet på meget stor busknøgensnegl, den var omkring 15-20 cm lang

Stenbider tæt på

Sabellaer skal man bare nyde ude på stævnen

Troldkrabbe

Eremitkrebs med nøgensnegl på huset

Vi blev dog ikke helt enige om størrelsen på motorerne (3x200 hk, Red.). Den ene Nicolaj røg i vandet lidt før den anden. Ventetiden, før vi bandt båden på, gik med at lodde stævn og agter præcist op. Manley skulle ned og ta’ billeder og røg derefter i, mens AllanH og jeg nød den stille aften og regnbuen over Sverige.

Da vi kom ned var sigten på Robert vel 4-5 meter foran Allan, og der var et mylder af liv overalt. Der var hele to troldkrabber i røret. Glyserne stod stadig tæt over broen og der var torsk på hele vraget. Ellers var der ikke sket det helt store siden i går. En tynd nitrox gav kort tid på vraget og lang tid på tovet, og da dekotiden nærmede sig det ukomfortable, bandt vi af, bar loddet over vraget og steg op i det lune overfladevand.

Man vil jo nærmest ikke hjem i det vejr