7/8-2007

S/S Robert
”Sådan en aften sku man være 17 år”, ja der var ikke noget at tage fejl af når man kiggede på de unge fyre og tøserne på havnen i Rungsted. De havde nydt sommereftermiddagen som nu slog over i en rigtig sommeraften som vi har haft alt for få af denne sommer. 12 havbasser havde nu andre planer denne aften end at hygge på stranden /havnen. Vi havde pakket Havgassen og suppleret med gummibåden da Robert var i kikkerten. Med den manglende seniorpolitik i Havbasserne havnede jeg i gummibåden ( på trods af at jeg også var der i søndags ) sammen med 2 andre også ældre havbasser ( der stadig tror de er 18 år (Redak.: 25 år!)). Gummibåd uden fast bund er KUN til helt fladt vand og er det tætteste man kan komme på en søgående gokart i vildsomt terræn. Man kan stort set ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt stå op og tisse, så helt ærligt DSF må gribe ind.

Vi kom dog frem og havde set frem til at de andre havde bundet på og havde flere dykkerhold i vandet men de var gået helt i stå. De fik dog taget sig sammen inden vi råbte af dem, fik smidt dræget, bundet på og sat nogle hold i vandet. Jeg fulgte efter sammen med Kim. Da jeg nåede bunden gjorde jeg en fatal fejl. Jeg plejer ellers at være omhyggelig med at orientere mig og få nogle retninger med kompasset før jeg forlader tovet. Denne gang landede jeg i en muddersky med 25 cm sigt på noget der var et rør måske sammen med et stativ. Difinitivt var der ikke bundet på rælingen. Jeg slap tovet og tog en retning igennem mudderskyen, kom forbi en kant som jeg først tolkede som kanten ved broen, for at komme til noget som var skibsside. Sigten her var ok og sammen med kompasset vidste jeg nu at det var styrbord i stævnen. Kim var tabt, han havde fornuftigt nok ligget over mudderskyen og havde orienteret sig om hvor han var.

Jeg svømmede mod agter langs styrbord side hvor jeg fandt mindepladen der var faldet ned mellem nogle plader. Det er jo lidt ufatteligt at man ikke vedligeholder én sådan, hvis man sætter den op. Men måske er det fordi der snart skal laves en mindeplade over Pattaya-gruppen, og det er jo en skam. Nu ligger den i alt fald på pullerten, styrbord stævn. Jeg svømmede lidt videre men vendte om for at være helt sikker på hvor der var bundet på. Sigten blev dårligere jo længere frem jeg kom og jeg vendte igen om ved hvad at opfattede som stævnen. Der var ikke skyggen at noget tov. Tilbage igen mod agter og frem igen søgende efter tovet, gik lidt oppe over vraget for at se om tovet var at se. Forgæves. Der var alligevel gået noget tid nu og under alle omstændigheder lugtede det at en fri opstigning. Jeg overvejede om jeg bare skulle dykke mod agter hvor sigten syntes ok, men besluttede mig for at søge ind i de værste muderskyer, for med samme sandsynlighed som for at få 7 rigtige i lotto, at finde tovet. Jeg fandt det ikke og steg mod overfladen. Ved 12 m sendte jeg min dekobøje op og tog lidt sikkerhedsdeko ved 5 m. I overfladen så jeg Havgassen ca. 40-50 m væk og begyndte at svømme mod den. Thomas stod og piftede og pegede forbi mig. Der lå yderligere en dekobøje sammen med gummibåden.

Tilbage i båden var det tid til at samle op. Tovet var bundet på ankerstativet 2 m bag stævnen, men på toppen 3 m over dækket og tovet gik skråt ud i vandet. Hvad jeg opfattede som stævnen i den dårlige sigt var i virkeligheden brudstedet hvor stævnen går videre ned.
Men vejret var jo dejligt og den svage vind og små bølger lagde sig yderligere da vi sejlede hjem. Det var nærmest vejr til at sejle i gummibåd i.

PS. Onsdag var vejret stadigt godt og vi tog en lille aftentur på Robert igen. Man skal jo rejse sig ved det træ man er faldet.